Der var ting, der skulle ordnes på gården. Der var langsommelighed og ryddelighed. Men til slut tog vi os sammen til at beslutte, at dagens gåtur skulle være ved Bulbjerg, Danmarks fuglefjeld. Det var mange år siden, vi sidst havde været der, og vi kunne se, at der var flere vandreruter i klitplantagerne ved fjeldet.
Vi købte kage på vej til Vester Han herred, og måtte så indse, at vi ikke havde gjort vores forarbejde godt nok. For det begyndte at regne, da vi kørte vest på. Og DMI-radaren kunne afsløre, at den regnbyge, der var på vej opover lige nøjagtig Bulbjerg, formentlig ikke havde regnet af sig, inden vi ankom. Vi besluttede dog at køre derop, om ikke andet kunne vi da drikke vores te og nyde vores kage med udsigt udover havet, trygt og godt i bilen.
Det startede vi med, og da vi var færdige, regnede det kun stille og i så små mængder, at vi gik ud og gik på opdagelse på toppen af fjeldet. Her ligger indtil flere bunker fra 2. verdenskrig, som var udkigsposter
Mågerne var i aktivitet hele tiden på fjeldet, og da vi kom ned på stranden, kunne vi rigtig se deres ynglepladser. det lille klippestykke ude i vandet må være Skarreklit, som indtil 1978 knejsede stolt i vandet, 16 meter høj. Den havde navn efter den skarvekoloni, som holdt til på klippen. Den væltede i en storm. Jeg har en erindring om, at jeg har været ved Bulbjerg med min geografiklasse i 1.g, det har så været i 1974, og at jeg så denne høje klippe ude i vandet.
Lige så imponerende det var at stå på toppen, lige så imponerende var det at gå ned ad de mange trappetrin til stranden og se op på fjeldet.
Nu regnede det kun meget lidt, så vi begyndte at gå langs vandet i håb om at kunne finde en sti længere fremme, vi kunne gå tilbage ad. Der var masser af sten, smukke sten pudset glatte af vandet og rare at føle på . Smukke sten i alle farver og former og jeg fik konstant lyst til at slæbe dem med hjem. Landmanden kiggede efter rav, men fandt ingenting.
Vi vidste, at der lå et lille fiskerleje 4 km fra Bulbjerg, men vi havde den store regnbyge på DMI-radaren i tankerne, så vi besluttede os for at finde en vej tilbage. Det var ikke så nemt, området var meget fugtigt, men vi forsøgte os med fokus på der, hvor det så ud til at andre havde gået. Pludselig fandt vi en sti og satte kursen mod fjeldet og de mange trappetrin.
Vel oppe igen kunne jeg tage endnu et billede med udsigt over det område vi havde gået på. Vi nåede ikke op på 7 km, men vi kom da op på 4 km.
Herefter kørte vi ud til det lille fiskerleje Lild, hvor man også har kystfiskeri som ved Thorup Strand. Vi var fascineret af den lille kirke med sit lille kirketårn ved siden af.
Bagefter kørte vi på opdagelse og kørte ad andre veje end normalt. Vi kom forbi Thylejren og holdt en te-pause på rastepladsen ved Vejlerne, inden vi satte kurs mod mosen.
 |
| udsigt udover Lund Fjord, en sø i Han herred. |
Så selvom regnen blev en følgesvend, forhindrede den os ikke i en god søndagsoplevelse.
Det var da en dejlig tur, selvom regnen drillede lidt. Vestkystens natur er altså nogen ganske særligt. Det er mindst 50 år siden, jeg var ved Bulbjerg. Jeg husker ikke anledningen, men det har nok været en skoleudflugt.
SvarSletEric, sådan er det som regel når man trodser sin indre modstand mod at komme ud i regnvejr :-) vestkysten er storslået og mangfoldig i sit udtryk.
SletDet er et spændende område, og dine billeder er virkelig smukke. Der var jeg som 9-årig, hvor mine forældre og jeg rejste Danmark rundt.
SvarSletTak, Madame og tænk at du kan huske at I var der på jeres rejse rundt i Danmark.
SletDet er bare den bedste søndagsbeskæftigelse: Køre en tur for at gå en tur - medbringende kaffe. Kagen springer vi over. Desværre ... mig, som elsker gode kager, men det går bare ikke for os med kage i tide og utide.
SvarSletEllen, det kan vi hurtigt blive enige om. Og for os er kage en søndagsting. Ikke i rigelige mængder som før men efter lidt men godt princippet :-) jeg nægter at udelukke nogle ting i min kost, som jeg holder af.
SletVi var også forbi Bulbjerg, da vi var på egnen for 14 dage siden. Min datter fabler altid om lunder, så snart der er mulighed for det, og hun var vildt begejstret for, at man havde mulighed for at se en ved Bulbjerg. Der var dog kun måger, til gengæld var der mange af dem :)
SvarSletMette L
Mette, der var mange måger, der skulle også være andre fugle, men vi kunne ikke komme helt ind under klippen for vandet stod tæt på klippen.
SletTak for billederne. Jeg har aldrig set Bulbjerg - der er selvfølgelig mange steder i Danmark, som jeg ikke har set, men de store linier kender man, og Bulbjerg lærte vi faktisk også om i den gamle skole (geologi).
SvarSletMen det mest varmende billede - for mig - er kirken ved Lild, Den symboliserer for mig forbindelsen mellem mennesker, ønsket om at gøre noget godt.
Selv tak Dax2. Bulberg blev kaldt Jyllands eneste klippe af Blicher.
SletHvor er det godt formuleret om kirken, den rørte mig også.
Bulbjerg er hermed sat på listen - vi er ved at varme op til en tur til Mariager Fjord og Jammerbugten til sommer, med særligt henblik på at finde steder at vandre. Om det ender sådan, er uvist. Vi har før ændret retning i sidste øjeblik.
SvarSletTænk, at vi har et fuglefjeld i Danmark - det er da en omvej værd.
Conny, det lyder da som en spændende tur, glæder mig til at høre om jeres vandreruter.
SletSikke en dejlig tur. Det er så skønt med sådan en tur ud i det blå - tak fordi du lod os læsere komme med :-)
SvarSletSelv tak, Randi :-) Og nu er første bind af historien om de tre svenske kvinder, datter, mor og mormor, læst. Jeg læste den med stor fornøjelse :-)
Slet