Dagen startede med, at vi optog en lille film med fødselsdagssang. Vi fik startet i hver sin toneart, så vi måtte starte forfra, men sådan kunne det også være, når vi sang fødselsdagssang for børnene herhjemme.
Vi har begge haft en travl dag, så det var måden, at vi kunne følge traditionen med morgensang, også selv om fødselsdagsbarnet er i Trondheim.
Vores dejlige søn fylder år i dag, og vi har fået lov til at være forældre til ham i 34 år. Nu skal han snart være far selv, og vi glæder os til at følge ham i denne nye rolle. Vi er slet ikke i tvivl om, at det vil han være perfekt til. Sammen med vores svigerdatter vil de to blive de bedste forældre til vores kommende barnebarn.
Videoen blev sendt via Messenger i vores fælles familietråd. På den måde kunne storesøster til fødselsdagsbarnet også bringe sine hilsner den vej. Senere hejste landmanden flaget og et billede med sol og blå himmel og smældende flag kom af sted til Trondheim. Vi kunne så se på det næste billede at solen også skinnede i Trondheim og senere at den også skinnede hos datteren. Det er nu hyggeligt med sådan en måde at være sammen på.
sådan så haven ud på gården, da sønnen fejrede 25 års fødselsdag hjemme. |
Nu er jeg landet hjemme på gården igen efter en smuk køretur til Nykøbing Mors, undervisning, og samme tur hjem igen. Flaget gør gården smukkere og jeg venter til solnedgang med at tage det ned.
Hjertelig tillykke min dejlige søn, du ønskes alt godt.
Blogger nægter at give billeder adgang, og et blogindlæg er bare ikke et ordentligt indlæg uden billeder. Så nu har jeg snuppet fra andre blogindlæg om min søns fødselsdag, men det tror jeg slet ikke, du havde opdaget, hvis ikke jeg havde skrevet det :-)
Søn, du kom ind i mit liv, og lærte mig at smile igen.
Du viste mig, hvordan man slapper af og har det morsomt.
Sammen tog vi ture til Månen og erobrede bjergkæder i haven.
Livet var aldrig et sådant eventyr, inden du kom.
Stuart Macfarlan, fra bogen : En lille bog til min søn
Tillykke med din søn i Trondheim, Lene! Hvor er det spændende, at du snart bliver farmor. Jeg håber, I meget snart kan ses igen - i virkeligheden.
SvarSletMadame, tak. Vi håber også, nu har jeg fundet en side, hvor jeg kan følge med i status fra det norske Folkehelseinstitut :-)
SletTillykke med sønnen, og ih, hvor jeg håber I snart kan komme op til dem!
SvarSletVores englandstur sidst i juni er stadig meget usikker, men heldigvis må C komme til DK og tage familien med, fordi hun er dansk statsborger. De skal bare i karantæne, når de kommer til UK igen ... Jeg forstår ikke helt, hvorfor de forskellige lande ikke bare accepterer vaccination som gyldig indrejsehjemmel.
Tak, Ellen, vi håber. Og jeg har også tænkt på jer med de begrænsninger, der stadig eksisterer i Europa.
SletTillykke med sønnen. Hvor er I gode til at fejre sammen, men hver for sig. Det bliver så godt, når I kan rejse til Norge. Håber, det bliver snart.
SvarSlettak, Betty. Vi nyder de små stunder sammen med Messenger og håber inderligt, men det går den gale vej for Danmark, desværre.
Slet