Som det nu går

 Dette var ugen, hvor vi kom i gang med at lægge kartofler. Tingene går som de skal, der er altid drillerier med maskinerne, når de kun bliver brugt på et tidspunkt om året, men sådan er det og det løser sig altid. 

Gåturene i løbet af ugen går også som de skal. Godt nok holdt vi pause de to første dage i ugen, både pga. landmanden kørte i marken om aftenen og fordi vores ben trængte til hvile. Især mine fødder og knæ driller mig. Jeg tror, det er rigtig godt at jeg er begyndt til dynamisk bevægelsestræning, selv om jeg også er mørbanket, når jeg kommer hjem.

Den tidlige rododendronbusk blomstrer og to af grenene berigede vores stue med sine smukke blomster. Resten af rododendronbuskene på terrassen og i hele den lange hæk langs græsplæne står klar med knopper og snart kan vi nyde synet af disse.

Arbejdet går som det skal, jeg har en del at lave, også på mine fridage, men de timer regner jeg med skal flekses, når Erna Solberg beslutter sig for at åbne Norge for kommende bedsteforældre :-)

Lørdag fik jeg et anfald af opryddelighed, det ligner mig ikke. Jeg er god til at rydde op, så det på overfladen ser pænt ud, men det der med at få trang til at rydde op i skabe og skuffer sker nærmest aldrig. I går skulle jeg have noget fra en kurv ovenpå køkkenskabet, og så tog rengøringsdamen fat. Nu er der gjort rent oven på samtlige skabe i køkkenet. Der er ryddet op i alle kogebøgerne, nogle er lagt i et skab og afventer om der i løbet af næste år efterspørges eller mangles opskrifter fra dem. Andre skal datteren se igennem, om der er opskrifter, hun vil prøve af. 

Endnu flere er røget i papircontaineren og kan nu forvandles til ny papirmasse og nye bøger. Hvilket får mig til at tænke på den sidste lydbog, jeg blev færdig med: Læseren i morgentoget af Jean-Paul Didierlaurent, hvor hovedpersonen netop arbejder på en fabrik, hvor bøger forvandles til papirmasse og han hader det. Han redder ark fra deres skæbne og så læser han dem højt i morgentoget på vej til arbejde for de andre rejsende. Og dette redder hans liv fra den grå kedsommelighed. Den fangede mig ikke i starten, men så fandt han en fil med dagbogsnotater og det ændrede hans liv og min lyst til at lytte videre. Jeg var vild med bogen og kan varmt anbefale den, hvis nogen ikke læste den, da den kom frem.

Og jeg er vild med mit ryddelige overskab i køkkenet. Jeg kom endda igennem mine mapper med håndskrevne og udprintede opskrifter og fik smidt masser af opskrifter ud, som jeg troede jeg ville prøve af. Nu ligger der en lille tynd mappe med opskrifter, som jeg vil prøve af. Og resten er sorteret og nem at finde.

Jeg fik også gjort rent i CD-holderne, for ja, jeg har stadig CDer og LPer i min stue, og der lyttes til dem. De er dg de rene støvsamler, så nu er de pæne og rene et stykke tid.

Lørdag sluttede af med en gåtur og en sen lang hyggesnak med søn og svigerdatter. Det var midnat, da jeg prøvede en af mine opskrifter på koldhævede boller. Natten til søndag blev så en af de efterhånden sjældne nætter, hvor jeg vågnede for at skulle på toilettet efter 2½ times søvn og så kom søvnen aldrig tilbage til mig. 

Nu har vi nydt mine boller, jeg synes, de er lidt klæge i det og ikke hæver særlig meget, men landmanden synes rigtig godt om dem, så måske får de chance mere, før jeg smider opskriften ud. Regnvejret og nattens vågenhed giver mig blot lyst til at slænge mig i sofaen og se film, men jeg tror vi skal holde fast i en gåtur. Vi får se, nu vil jeg skænke mig en kop te og strikke lidt videre på mit svøb. Om lidt er anden side færdig. Jeg vil gerne i gang med tredje side i dag, så ved jeg, at det er nemmere på arbejdsdage at gribe strikketøjet og lige strikke en mønsterbort eller to om aftenen.