Så kom dagen, hvor vejret og vores tid spillede sammen. Vi var klar over, at vi snart skulle ud med havkajakken, for jeg var så småt begyndt med, om jeg nu kunne finde ud af at komme i og ud af kajakken. Vi fik løftet havkajakkerne op på taget af landmandens bil. Bagefter blev al bagagen pakket ind i bilen, inklusiv to små trappestiger. Der findes avanceret udstyr, så man kan hæve kajakkerne op på taget, men det fungerede fint med trappestigerne. Vi har endnu begge to gode armkræfter.
Solen skinnede herligt lørdag, der var mange mennesker ved Aabybro Mejeri. Mejeriet er selvstændigt ejet, mejeristen bor lige bag mejeriet og laver den lækreste is. Ægteparret har de senere år etableret borde, bænke og pavillon ved Ryå, som ligger lige ved siden af mejeriet. De har lavet anløbsbro til kanoer og kajakker, så vi mødte en del, som roede hen til mejeriet for at købe en is og nyde den på bredden ved Ryå.
Vi startede ved mejeriet og satte kurs mod Birkelse, hvor vi havde fået at vide, at der også var en anløbsbro.
Det var en smuk tur, og vi mødte flere i kajak, på SUPboard og i kano. Vandet var rolig, solen skinnede og der var en stilhed og ro, der gjorde godt.
Vi kom forbi Birkelse Hovedgaard, som tager sig smukt ud fra vandsiden.
Vi sørgede indimellem for at ro ind under træernes skygge og nyde omgivelserne.
Efter en time nåede vi Birkelse, hvor vi gik i land. Smukt så det ikke ud, da jeg skulle ud af kajakken, men ud kom jeg. Jeg vil gerne kunne komme ud af den, uden at landmanden holder ved kajakken. Men der er vi ikke endnu. Vi nød en danskvand, lidt frugt og en kop te i solen.
Der var en smuk shelterplads i tilknytning til anløbsbroen. To mødre med hver deres dreng skulle sove i shelters og kom med oppakning henne fra parkeringspladsen. Hvert shelter havde sin egen lille bålplads med rist. Det så hyggeligt ud.
Så drog vi tilbage, hjemturen gik hurtigere, selv om vi roede mod strømmen. Vi var enige om, at teknikken var blevet bedre undervejs og at vi snart skulle ud igen. Vi vil dog også gerne finde en klub at ro i, så vi kan få gode tips og råd til at bedre vores teknikker.
Tilbage ved mejeriet klædte vi om, det var varmt at have våddragterne på. Og så var vi klar til at nyde en is ved bredden af Ryå. en perfekt første gang alene på vandet, ikke for lang men lang nok til at vi fik øvet roning. Søndag bød nemlig på en anden tur, som ville vare hele dagen. Mere om det i næste indlæg.
Hvor ser det dog dejligt ud!!! Jeg får helt lyst til at lære at ro i kajak og få den slags naturoplevelser. I går blev et hold nye kajak-roere undervist i Hundested havn, mens vi gik tur.
SvarSletMadame, det var også dejligt, så vi har mod på flere ture, heldigvis :-)
SletSikke da en køn tur. På en måde er der mere at se på, end hvis man vover sig ud på fjorden, men det er selvfølgelig noget helt andet. Jeg fulgte Ryå på kortet, og den går sørme langt mod nord, så det er basis for nogle lange ture, hvis ellers den er farbar hele vejen.
SvarSletEric, vi tænkte at vi ville starte langsomt og roligt :-) Jeg skal have fundet ud af hvor langt vi kan ro nordpå, men jeg ved at vi kan sejle helt ud til fjorden.
SletDen ro, som en kanal eller å kan give, uden støj fra kørende trafik, er ubeskrivelig og skal opleves. Dit indlæg gav mig lige et flashback til mine ungdomsdage, hvor vi var på kanoture på Gudenåen.
SvarSletDen ro og idyl oser ud af dine billeder - og hvor er det sødt, at jeres kajakker lige kysser hinanden ;-)
Ellen, kanoture kan det samme, og det har jeg også været mange gange som FDFleder . Dejligt at billederne signalerer det, og det er rent pragmatisk, vi skulle være tæt på hinanden for at Jørn kunne holde min kajak, mens jeg tog et billede :-)
SletHvor ser det skønt ud. Dejlige billeder. Flot roet af sådan et par nybegyndere som jer.
SvarSletTak, Betty, det var rart at få det prøvet af alene
SletSådan en å-tur er helt vidunderlig. Jeg har kun prøvet det i kano og er stadig imponeret over, at I kaster jer ud i det med kajak.
SvarSletConny, jeg har også nydt ture i kanoer og tak :-)
Slet