søndag, december 19, 2010

JAGTEN PÅ JULETRÆET

Sønnen kommer først hjem på tirsdag, så skulle vi vente med juletræet til da? Det gjorde vi sidste år og havde svært ved at finde et pænt træ. Sønnen sagde, vi godt måtte tage af sted i dag, hellere ikke være med og så have et pænt træ var ordene.

Både søn, datter og landmand har meget bestemte meninger om juletræets udssende, så jeg blander mig udenom.

Nu er juletræet fundet, frokosten spist, hundene sover, fjernsynet viser håndbold, og datteren har ønsket bondeklejner til eftermiddagsteen, så jeg må hellere i gang.

I dag fik vi lækker julete i kalendergaven fra søn og svigerdatter, den passer perfekt til bondeklejner.

DSC02739

Ha en god 4. søndag i advent.

PS jeg havde tabt en rund ring til mit kamera, som skulle filtrere lyset. Mon det er derfor billedet er så blåt? Ringen lå foran døren herhjemme, man har lov til at være heldig.

10 kommentarer:

  1. Håber I fandt det helt rigtige træ.. det kan være en svær kunst :-)
    Hav en dejlig søndag aften

    SvarSlet
  2. Tak i lige måde Inge, og at andre ikke har samme mening som os, kunne vi jo se, de tog de træer, der ikke blev godkendt her :-)

    SvarSlet
  3. Aiiie hvor er jeg misundelig.
    Vi har ikke fundet træ endnu.
    I år er vi vist nødt til at finde et lille træ, hvis vi alle 12 skal kunne være i stuen.
    Ikke at jeg tror det gør opgaven lettere, der findes garanteret også et hav af små grimme træer, der skal vrages før det helt rigtige er der.
    Rigtig glædelig adventsaften.

    SvarSlet
  4. Tak Hanne og i lige måde. Der findes mange grimme juletræer, og nogle gange må man tage et af dem, klippe lidt og hænge en masse pynt på :-)
    Det bliver noget af en flok I skal være.

    SvarSlet
  5. Hvor er det et dejligt billede at træerne med sneen. Jeg sendte husbond alene efter træ i år. Datterbarnet skulle komme hjem, og hele den store familie, kusiner, nevøer, faster osv skulle spise æbleskiver hos os. Jeg tror bestemt, det er et flot træ. I hvert fald stort, som jeg bad om det!

    SvarSlet
  6. Smukt billede at starte min dag med! I har vel nok fået meget sne i forhold til os - og det gør altså ikke træerne grimmere skulle jeg hilse at sige! Nu tager vi tilløb til julen - og vi når det tror jeg - helt som vi plejer;o) Knus fra vest..

    SvarSlet
  7. Ja det er lidt af en kunst at finde det rigtige træ...Jeg købte mit i lørdags og det var meget pænt taget i betragtning af grenene jo er "bukket" op af kulden og af at stå presset sammen med en masse andre træer..Flotte billeder du har fanget...trods blåt skær ;-D...En god uge til dig..

    SvarSlet
  8. Lene, hvor er det skønt, at træet også er i hus nu.
    Jeg er ikke så forfærdentlig glad for at indrømme det, men vi har kunsttræ! De første år hernede holdt jeg stand, der skulle et rigtigt juletræ til, selv om de fleste har kunsttræ. Men efter et år med et træ, der dryssede ganske forfærdentligt gav jeg mig og vi købte et hundedyrt kunsttræ. Det jeg mangler mest er den vidunderlige duft at gran når træet er helt nyt og kommer ind. Men pyt, et par dekorationer giver også en dejlig granduft ☺.
    Det er vel nok dejligt, at begge børnene kommer hjem og hygger med jer.
    En rigtig god tirsdag til dig.

    SvarSlet
  9. Sneen bliver blå, fordi kameraet overkompenserer for de stærke hvide farver. (Iøvrigt et meget udbredt fænomen, blandt alle os "amatørfotografer") Nu kender jeg ikke dit kamera, men mange har muligheden for at man kan kalibrere for den hvide farve, således kameraet "indstilles" til at opfatte hvid som hvid, inden der tages snebilleder, eller andre billeder med meget kraftige hvide farver. Så må på jagt i din instruktionsbog.

    SvarSlet
  10. Kære alle, tak for kommentarerne og velkommen til dig, Tuavi og tak for din kommentar :-)

    SvarSlet