torsdag, marts 03, 2011

LYS MÅ DER TIL

Det lysner om morgenen, mørket trænges stille og roligt væk.

Jeg kigger billeder og falder i staver over sommerhalvårets billeder.

grøftekant

Længslen efter sol og varme rører på sig. Det skal nok komme, men for tre år siden har jeg taget snebilleder i påsken sidst i marts, så jeg ved, at det kan vare noget tid endnu.

Gårdspladsen er glat som en skøjtebane, og isen på pladsen er ujævn som en pløjemark, så jeg tripper roligt af sted. Der ligger stadig sne på græsplænen og rundt om gården.

Men lyset har ændret sig, trods gråvejr er der nu anderledes lyst om dagen end for en måned siden, så lige pludselig sker det lille mirakel, som sker hvert år.

rhododendron

jasminblomst

Forårsblomster popper frem, buske står med knopper, drænrør begynder at løbe igen med overskydende vand fra marken, små blade folder sig ud, traktorerne kører ud fra maskinhuset, landmanden får et meget koncentreret blik i øjnene og er absolut ikke nærværende. Viben kommer, andre fugle støder til, alt grønnes og vinterens mørke pakkes ned til næste gang.

Nu vil jeg pakke arbejdstasken og gøre mig klar til en aftenvagt.

Må resten af denne dag møde dig lyst og kærligt.

8 kommentarer:

  1. I lige måde til dig.
    Selvom det stadig varer lidt før det er lyst når vi skal op er det FANTASTISK at det går mod lysere tider. Snart kan vi spise vandmeloner på legepladsen og ungerne bliver ikke til at drive ind til aftensmaden.
    Hav en god vagt.

    SvarSlet
  2. Åh, hvor jeg lige nu glæder mig til at mærke duften af rapsmark. Suk.
    Rigtig god aftenvagt til dig :)

    SvarSlet
  3. God arbejdslyst.
    For 3 år siden havde vinteren heller ikke varet så afsindig lææææææænge - vel?

    SvarSlet
  4. Dine sommerbilleder vækker håb. Tak for det :-)

    SvarSlet
  5. Her var det skikkelig sommerstemning. Godt å kunne minnes en god sommer og glede seg til en sommer som kommer om ikke så lenge.
    Ha ei herlig helg :)

    SvarSlet
  6. God vagt Lene.. Ja det er helt rigitgt.. lige pludselig er det der.. foråret med lysegrønne blade og sarte forårs farver. Jeg kan også mærke lyset kommer mere og mere.. det er næsten lyst om morgenen når jeg cykler afsted, og lyst sidst på eftermiddagen.. Det er altså godt.. :-)

    SvarSlet
  7. Dejlige sommerbilleder :-)

    SvarSlet
  8. Tak Laura, vandmeloner på legepladsen lyder som en skøn ide :-)

    Tak Therese, ja vi hungrer efter sommerens dufte :-)

    Tak Helle, nej det havde den ikke :-)

    Selv tak Marianne, håbet har vi :-)

    Inge, det er blevet lysere, det er det altså! :-)Vi siger det i kor: det er blevet lysere, det er blevet ....

    Tak Margrethe :-)

    SvarSlet