torsdag, marts 17, 2011

DER VAR ENGANG

en mand og en kone. Det var før, manden og konen blev til familie.

Konen havde mange ønsker til jul, og indimellem havde det unge par også snakke om, hvad man ikke gav hinanden i julegaver, og gryder var noget af det, konen absolut ikke ønskede sig.

En skønne dag, da julen nærmede sig, opdagede konen en pakke på kontoret. Nu var hun af den slags, som ikke ønskede at vide før juleaften, hvad hun fik, så hun blev ked af, at manden ikke havde gemt posen noget bedre.

Posen var fra en isenkræmmerbutik, og pakkens form mindede umiskendeligt om en gryde. Skuffet var den unge kone. Juleaften ændrede dét sig, da gaven viste sig at være fonduegryde med tilbehør. Se det var jo noget helt andet, det var nemlig meget moderne på det tidspunkt at samtale omkring fonduegryden i stedet for ude i køkkenet.

Årene gik. Manden og konen blev til familie med små børn, med store børn, med unge mennesker, og til sidst var manden og konen alene igen.

Konen fyldte år, det med ønskesedler til manden havde hun opgivet, han gik sine egen veje.

Morgenstunden oprandt med sang, en stor pakke blev sat foran konen. Da pakken blev åbnet, var det en gryde fra IKEA. Tak skal du ha, lød det pænt, for konen var godt opdraget.

Hvorefter manden fremdrog en mindre gave fra morgenkåben.

Han fik et stort smækkys lige på munden. Hvad fatter gør, er altid det rigtige.

Snip snap snude så er den historie ude

tetid og lektietid

 

.

20 kommentarer:

  1. Godt at du er glad :)
    Hos mig er gryder lig med skilsmisse - også selv om der følger mindre pakker senere ;)

    SvarSlet
  2. Nåååå hvor er han sød, ham konens mand :)

    SvarSlet
  3. Hjertelig tillykke med fødselsdagen Lene :-)

    SvarSlet
  4. ...med happy ending! Så dejligt og hjertelig til lykke med dagen, Lene

    SvarSlet
  5. Hjertelig tillykke med fødselsdagen Lene.
    Du bliver så glad for dit nye fotografiapparat...og sikkert også gryden :D

    SvarSlet
  6. Et stor tillykke med fødselsdagen.

    SvarSlet
  7. Han er da søøøøøøø' din mand! ;-)

    SvarSlet
  8. Han er da noget af en filur. ;-)
    Det ser ud som et fantastisk kamera.
    Og stort tillykke med fødselsdagen

    SvarSlet
  9. Kan vist lige nå det....
    STORT tillykke med fødselsdagen :)

    SvarSlet
  10. Tillykke...
    Sikke en dejlig mand du har....med dejlige overraskelser.Du og mit barnebarn-nu 6år gammel-har fælles fødselsdag...

    SvarSlet
  11. Se det var en rigtig historie - og en rigtig mand.
    God dag til jer begge:-)

    SvarSlet
  12. Så længe det kun handler om smådrillerier, kan gryder vist godt accepteres.
    Tillykke med det hele :)

    SvarSlet
  13. Åh jeg elsker historier der ender godt :-)

    SvarSlet
  14. hehe, godt at han har lidt humor ham manden og mandens kone også....;-D

    SvarSlet
  15. Tak for eventyret. Der kan man se, at virkeligheden kan blive til et eventyr.
    Jeg har faktisk af og til selv ønsket mig gryder. Jeg er nok lidt for meget jyde, for jeg kommer til at tænke på alt det "fornuftige", man kunne få for de samme penge, som fx et smykke ville koste.

    SvarSlet
  16. Det var et dejligt eventyr:-) Han er vist ret glad for dig, ham landmanden - det kan jeg nu godt forstå!

    SvarSlet
  17. Hvad fatter gør er altid det rigtige.. :-) og det gælder også her.. Han er da bare for god, ham manden. Tillykke med din nye lille baby.. den skal du nok komme til at elske.. ;-)
    Min søster fik et år 4 pæne badehåndklæder i julegave af sin mand.. Det var nær endt i skilsmisse.. først da ALLE gaver var pakket ud og stemningen var på nulpunktet, kom manden frem med en endnu større gave.. Den fedeste minkpels.. som hun heller ikke havde ønsket sig, men som vakte meget mere glæde end de 4 håndklæder.. :-D

    SvarSlet
  18. Sikke en sød "historie", gør mig glad at læse;o)
    Tillykke herfra også.

    SvarSlet
  19. Lidt forsinket, men rigtig hjertelig tillykke med dagen. :)

    SvarSlet
  20. Tusind tak for alle jeres dejlige kommentarer, jeg har læst dem, men efter en meget lang fredag var der simpelthen ikke energi til at svare jer enkeltvis.
    Nu nyder jeg lørdag morgens solskin. Ha en god dag :-)

    SvarSlet