Godt nok er jeg vokset op med musik, mest i form af sang, men min mor spillede klaver, vi børn gik til klaverspil og senere blokfløjte og guitarspil.
Det kan godt være, korttidshukommelsen er forsvundet, og navneordene er på vej samme sted hen, men jeg har i dag haft min egen pianist, som spiller den ene melodi efter den anden med en finger, og meget sjældent rammer min far forkert tone. Det er forunderligt og dejligt.
Forunderligt dejligt at læse om det, Lene. Jeg kender en kvinde hvis far havde Alzheimers og mistede sproget. Så dansede de med hinanden og hun sang for ham i stedet. Jeg elsker når hun fortæller om det, fordi det er med et forunderligt smil på læben. Det er et smukt møde i lydenes univers.
SvarSletMusik er forunderlig! Min mor kunne også synge,længe efter hun ikke kunne ret meget andet.
SvarSletGitte, min ene søster danser med min far og sådan har vi hver vores måde at være sammen med ham :-)
SvarSletCharlotte, musik er forunderligt :-) og at kunne synge selv når så meget andet er sat ud af funktion er en gave. Jeg har læst om hvordan musik/sang blev indgangen til en værdig badesituation for en dame med demens.
Hvor godt dette var å lese. Jeg var et meget musikalsk barn, og alle sa at mine foreldre burde kjøpe et instrument til meg. Som 15-åring kjøpte jeg gitar uten lov, men jeg måtte bli nesten 60 før jeg fikk piano i huset. Min far tilbrakte sine to siste leveår på sykehjem. Jeg dro ofte rullestolen hans til pianoet (han hadde Alzheimer) og spilte noen sanger for ham som han nynnet med på. Det er fint å ha slike gode minner. Musikken forener der verbalt språk uteblir. Ha en god søndag. Klem fra Nord-Norge.
SvarSletUps, altså... først og fremmest et forsinket, men ikke mindre velment stort tillykke med din fødselsdag :-)
SvarSletJeg har åbenbart haft alt for travlt med min egen elendighed, men bedre sent end aldrig, ikke?
Også tillykke med kameraet - det tør jeg godt vædde på, du bliver rigtig glad for.
Synd med din far - jeg synes det er fantastisk, at du kan få det at lide af Alzheimers til at lyde helt poetisk...
Pudsigt, at han kan huske musikken, men ikke sproget. Er det normalt ved den sygdom?
Du fortæller så fint om din fars tilstand og evner at få det positive frem.
SvarSletDejlig læsning
Tak Steinkjerringa. Hvor er det dejlig at du kunne dele musikken med din far. Det er også det jeg oplever :-)
SvarSletTak Ellen, man kan ikke nå alt :-)
Musik og rim og remser bliver lagret i højre hjernehalvdel, hvorimod sproget er i venstre hjernehalvdel. Hvad jeg ikke helt kan forstå, er at min far selv kan genkalde sig melodierne, han behøver ikke vi andre til at starte på melodierne.
Og jeg glæder mig til at få tid til at sætte mig ind i kameraet ;-)
Tak Betty, min far er så heller ikke så hårdt ramt som mange andre.