torsdag, marts 10, 2011

TØM KØLESKABET

Der går lidt sport i at få brugt resterne i køleskabet. I Alt for damer sidste uge var der en god artikel med gode råd til at reducere madspild og med nyttige råd så som lugt til mælkeprodukter over sidste holdbarhedsdato, før du smider dem ud.

I går blev en halv pakke gær og mozzarella, som havde overskredet grænsen, brugt til en kartoffelpizza.

I dag blev en bøtte cremefraiche, som var i samme båd, brugt til en porre/skinketærte; en gummiost, som blev købt på en ostenødsdag, fik lov til at være strimler på bunden.

Har du gode restetips?

9 kommentarer:

  1. Nej, for vi har stort set aldrig madrester, da vi nøjes med at købe samt tilberede lige præcist det, vi ved, vi får spist op.

    Der med har vi stort set heller ikke noget madspild, selv om det en sjælden gang sker, at et bær eller et stykke frugt når at få pels, før vi fik det spist. Det er jo desværre ikke altid, at den slags er helt så frisk, når man købe det, som man troede, det var.

    Når vi så en meget sjælden gang har for eksempel et par frikadeller eller en hakkebøf i overskud, komme de i fryseren. Imens jeg arbejde, blev de så brugt som pålæg og i dag tager jeg disse rester med ind til min storebror, når jeg besøger ham, for som enlig kan han mange gange for en middag ud af et par af vores kødrester.

    Har vi en sjælden gang et par skiver hamburgerryg i overskud bliver det hakket meget fint og så kommer de i fasen næste gang, vi skal have frikadeller.

    SvarSlet
  2. Tine, regel nr 1 i stop madspild, er lige nøjagtig jeres metode med kun at lave lige det, I ved, I spiser.
    Hvor er det en god ide med at tage fryserester med til din bror, det må han være glad for :-)

    SvarSlet
  3. Nej desværre ingen gode ideer herfra.. Hos os er der god plads til forbedringer.. Vi er for ustrukturerede i forhold til mad og planlægning :-) Vi prøver at bruge det vi har, men det er ikke altid særlig optimalt..

    SvarSlet
  4. Med 4 børn til bords hver dag, samt et altid ukendt antal kammerater, en mand man ikke altid kan regne med spiser hjemme, er idéen med at lave præcis det vi spiser - god - men fuldstændig umulig at føre ud i livet.

    I går fik vi kylling med couscous og bønner. Der var kyllingerester tilbage og en smule couscous.

    Jeg ristede begge dele i en wok, og tilsatte en masse brocoli og så var det dagens ret.

    Om sommeren laver jeg tit meget salater, jeg putter en masse frugt i, grøntsager og kød eller fiskerester, og ofte bliver det til et helt måltid i sig selv.

    Hvis jeg har en masse (forhadte) grøntsager tilovers, laver jeg tit en kødsauce og bruger det til pasta eller ris eller i en lasagne. Så kan det næsten ikke smages at der er grøntsager i og jeg slipper for at smide ud!

    SvarSlet
  5. Sikkert ikke tips, du ikke kender i forvejen, kan jeg næsten fornemme :-)

    Det med at lave lige præcis hvad man spiser, ville jeg slet ikke kunne. Maven bliver mæt før øjnene; man er ikke lige sulten hver dag - somme tider har John ikke nået at spise frokost og er derfor dødsulten, når han kommer hjem.
    Derudover kan jeg faktisk godt lide at have rester - det gør livet så meget nemmere de dage, jeg kan anvende dem.
    Jeg er blevet meget bedre til at anvende resterne, men jeg ville stadig ikke kunne bestå en anti-madspildseksamen, er jeg bange for ;-)

    SvarSlet
  6. Inge, det er altid godt med plads til forbedringer :-) Og jeg er meget ustruktureret mht til madplan osv, så jeg øver mig :-)

    Kongmor, den med lasagne og grøntsager er rigtig god, især i en børnefamilie :-)
    Og jeg syntes rester var sværere at få nok af til en middagsret, da vi var fire end nu. Til gengæld elskede min søn, som nærmest ikke spiste før han kom hjem fra skole, at lune middagsrester om eftermiddagen :-)

    Ellen, som Inge siger, der er plads til forbedringer, det er altid skønt :-)
    Jeg laver stadig mad til 4, for jeg er, desværre, ene om madlavning, så dage med rester elsker jeg :-)

    SvarSlet
  7. Jeg laver en stærk suppe på hakket oksekød. Alle rester kan (næsten) bruges i form af grøntsager, ost og surmælksprodukter. Suppen fortyndes med bouillon og en slat vin, hvis der er noget tilovers.Der er rigeligt hvidløg og chilli i, citron og lidt honning. Lidt brød til så har du en meget mættende og varm ret.
    God fredag, Lene:-)

    SvarSlet
  8. Jeg er slem til både at købe og lave mad til 4, selvom vi kun er 2 nu. Smider desværre en del mad ud, men æggekager, supper og wokretter kan indeholde en del gode rester, både kød og grønsager, der trænger til at blive brugt - en lille smule bacon sætter tit prikken over i'et. Mit restetips er nok tørt rugbrød (endelig ikke muggent), der efter en tur i foodprocessor indgår i en ny gang brøddej.

    SvarSlet
  9. Tak Ravheks, den suppe lyder som et lækkert måltid mad, hvor rester kan få nyt liv :-)

    Kære anonym, det sidste tips tager jeg fluks til mig :-)

    SvarSlet