HUSK DET

Når jeg læser om hukommelsesproblemer og om de forskellige typer hukommelse, går min hjerne i sort.

Jeg har svært ved at holde min opmærksomhed rettet mod det jeg læser.

Jeg har svært ved at holde koncentrationen, jeg bliver let afledt af lyde omkring mig.

Kort sagt min hjerne har bildt mig ind, at det er svært.

Forleden dag havde vi en rigtig dygtig neuropsykolog til at undervise, og han sagde; glem alt om de forskellige typer.

Husk at der er to slags hukommelse: der er den eksplicitte og den implicitte.

Den eksplicitte er den, vi kan være bevidste om, og den implicitte er den, vi ikke er bevidste om.

Den eksplicitte hukommelse kan være episodisk,dvs.det er hukommelse for begivenheder, ting vi forbinder med ting i vores liv. Den eksplicitte hukommelse kan også være semantisk, dvs. det er faktuel viden, så som Paris er hovedstaden i Frankrig. Det er noget, jeg ved, jeg ved måske ikke, hvor jeg ved det fra.

Den implicitte hukommelse er sådan noget som at cykle. Det gør jeg bare. Hvis jeg nu skal beskrive, hvordan jeg gør det? Det ville vist blive en lang forklaring og alligevel ikke fyldestgørende for alt, der skal til, for at jeg kan cykle. I den implicitte hukommelse ligger også det, man kalder klassisk betingning.Det klassiske eksempel er Pavlovs hunde, som vidste, at når klokken ringede, kom der mad. Til sidst savlede hundene blot ved klokkens lyd, der behøvedes ikke at komme mad. Sådan har vi også reaktioner, som ikke lader sig forklare.

Hvad så med korttidshukommelsen? Ud med det begreb! Arbejdshukommelse er en bedre betegnelse,arbejdshukommelsen tjener som et lager i kort tid, for at vi kan få lagret det, vi vil huske i langtidshukommelsen.

Min far kan ikke fastholde ting i arbejdshukommelsen og alligevel kan han huske noget. Det burde ikke kunne lade sig gøre, men det kan han. I nat sov jeg hos min far, jeg var kørt, inden han stod op i morges. Højst sandsynlig kunne han ikke huske, at jeg havde været der, men jeg havde skrevet et kort og sagt tak for weekenden, jeg havde også skrevet lidt om, hvad vi havde lavet,og at det var dejligt at jeg kunne sove hos ham, inden jeg skulle i skole.

Her til aften ringer jeg til min far. Han har været af sted hele dagen på et ældrecenter, hvor han hjælper til. Telefonen står ikke ved bordet, hvor kalender og breve ligger, så han er gået hen for at tage telefonen. Alligevel er det første, min far siger; tak for sidst, og da jeg nævner, at jeg sov der, spørger han ind til min skolegang. Det burde han ikke kunne huske, men det gør han alligevel!

Og nu håber jeg ved at have skrevet det her ned, at min hjerne har fundet en metode til at lagre denne viden. Jeg har således prøvet at give input via forskellige sansekanaler, jeg har læst på mine noter fra undervisningen, jeg har talt højt og jeg har skrevet det ned.

Og nu siger jeg god nat. En god søvnkvalitet er nemlig afgørende for opmærksomheden, koncentrationen og hukommelsen.

Sov godt.