Flere af jer har stillet spørgsmål til sidste indlæg, som ville blive for langt at svare på i kommentarfeltet, så det får I så et indlæg ud af :-)
Vigtigt før man går i gang med at se på indhold er at gøre sig klart, hvad er grundtonen? I det her tilfælde er det en retræte med kristen grundtone, andre retræter kan være anderledes.
Dagen havde en struktur, vi gik ikke bare rundt og var stille. Tiden blev delt ind af bønner, lige som på et kloster. Vi havde fire tidebønner, en morgenbøn, Laudes, en middagsbøn, en aftenbøn Vesper og en natbøn. Hver især bestod de af flere bønner, sange,veksellæsning fra Salmernes bog og andre skriftsteder i Biblen. Det foregik i et smukt kapel/andagtsrum, hvor altertavlen var et vindue ud til Guds smukke natur.
For mig var det en lise at kunne fiksere mit blik på et smukt grantræ med sarte lysegrønne skud, rundt om fløj hvide sommerfugle og en smuk blå guldsmed, nedenfor træet var der skvalderkål og brændenælder, og blandt det grønne stod små lilla blomster. Hvis jeg lukkede øjnene, havde mine tanker det med at lave støj, så for mig hjalp det med disse smukke fikseringspunkter.
Morgenbønnen startede kl 8.30, herefter var der lækker morgenmad, under alle måltider blev der spillet klassisk musik eller taizésange, heldigvis havde de andre fortalt mig (jeg var den eneste novice), inden vi gik ind i stilheden torsdag, at de alle havde det svært med det at spise i stilhed, hver en tyggelyd bliver pludselig så hørbar. Det hjalp for os alle, og til sidst ænsede jeg slet ikke de lyde, jeg følte blot et stærkt fællesskab med de 6 andre omkring bordet. Men det var da noget af en prøvelse at spise rå gulerødder til frokost første gang :-) Aldrig har jeg nippet så små stykker af en gulerod !
Herefter gik jeg på mit værelse, skrev måske tanker ned, der var opstået, koncentrerede mig om tanker, der skulle gøres noget ved eller læste i nogle af de bøger, der var i huset.
Kl 10. 15 var dagens første meditationsoplæg, som handlede om temaet for retræten, nemlig Skaber, Bror og Livgiver altså Gud, Jesus og Helligånden eller sagt på en anden måde den treenige Gud. I alt havde vi 4 meditationstimer, hver med sin tekst fra Bibelen.
Så fulgte middagsbøn, frokost,tid til at sove, gåture, læse eller STRIKKE for det måtte man nemlig gerne :-)
Efter aftenbøn og aftensmad kom dagens anden meditationstime, aftenkaffe, godnathistorie fra bogen Hytten, som jeg har købt og glæder mig til at læse, og som rosinen i pølseenden natbønnen.
Så var klokken tæt på 22, og jeg var træt og sov til næste morgen kl 7.30, et brusebad og hurtigt blev føntørreren sat i gang, så jeg kunne nå at høre Charlotte gå gennem huset kl. 8, mens hun sang en morgensang som optakt til den nye dag.
Kunne vi lade være med at snakke? Ja, jeg havde slet ikke lyst til at snakke, jeg brugte jo min stemme til at læse højt under bønnen og i sangene og fik for første gang lov til at prøve taizésange, det er så heller ikke sidste gang, at jeg synger dem.
Er jeg forandret? Jeg er vel den samme Lene, men jeg har fået noget at tænke over, og jeg har fået fyldt energi på depoterne på en anden måde end normalt.
Tak for at du tog dig tid til at beskrive dine oplevelser.
SvarSletDet lyder meget interessant, og smukt. Tak for beskrivelserne.
SvarSletSelv om jeg ikke ved om jeg kunne forliges med den religøse vinkel, tiltaler det mig alligevel utroligt meget, hvad du her fortæller om. Det er også lidt provokerende på den der sæt-tankerne-igang måde, fordi jeg er så vant til at blive talt til nærmest konstant, at det ville være helt utænkeligt med samvær UDEN samtale.
SvarSlettusind tak for din beskrivelse
Knus Henriette :-)
Dejligt...
SvarSletMeg tiltaler det også, - veldig, - selv om jeg ikke deler den religiøse dimensjonen. Derfor ville det være feil om jeg hadde trengt meg på et sånt opplegg. Men kanskje finnes det også ikke - religiøse alternativer.
SvarSletDu er så god til å dele stemninger. Tusen takk for det.
Tak for din beskrivelse af en retræte dag. For mig lyder det meget tiltalende.
SvarSletSelv tak Conny, jeg får også tingene sat på plads inde i mit hovede :-)
SvarSletSelv tak Eva, jeg nød det :-)
Selv tak Henriette, og netop det med grundtonen er vigtigt at forholde sig til :-)
Lavendel, lige nøjagtig :-)
Selv tak Hege, mon ikke det findes? Jeg ved det faktisk ikke, for det var vigtigt for mig at finde et alternativ til de mange tilbud med buddistisk grundtone :-)
Selv tak Betty, jeg tror også du ville kunne lide det :-)