Svalesang, sommergæster, sommeraktivitet

 Svalerne pipper, synger, kvidrer udenfor. De har konstant travlt. Der er ikke så mange svaler i år. Jeg læste på en af de offentlige naturhjemmesider, at svaler kan svinge meget i antal. Det kan skyldes at der har været tørke i vinterresidensen i Sydafrika. Det kan også skyldes megen kulde i overnatningslandene på vej til og fra Danmark i forår og efterår.

Faktum er at vi ikke har så mange som tidligere. Vi har stadig en lade, som bruges til opbevaring af små maskiner og andet grej. Der plejer at være et frygteligt svineri overalt, netop på grund af svalerne og de mange reder i laden, det er der ikke i år. Rederne udenfor under tagryggen er heller ikke beboet. Men dem vi har, synger gerne for mig hele dagen lang.

Huset er fuld af leg, sang og aktivitet. for selv om vi ikke holder ferie nu, så har vi feriegæster fra Trondheim. S har rykket sig helt vildt på den måned, siden sidst vi så ham i Trondheim. Han rejser sig op ved alt, han har gang i al slags legetøj. Vi morer os over, at han helt har styr på, at biler og traktorer brummer og hunde vov-vov'er. Vores DUPLO-bondegård er kommet til ære og værdighed igen, ligesom al det andet legetøj, der er placeret strategisk rundt omkring i stue og køkken i håb om at aflede ham fra det, vi ikke vil, at han skal få fat i. En del af vores ting er dog fjernet, for jeg ønsker ikke et barn skal mødes med nej konstant.

Landmanden og S skal hver dag snakke med hundene, og nu er han så fortrolig med de store hunde, at han kravler ud på bryggersgulvet og sidder mellem dem, mens de snuser til ham.

Sidste lørdag var vi i ZOO, det var en skøn dag. Vejret var perfekt, og vi nød at klappe geder, se på elefanter og bare have tiden sammen. Søndag var vi på stranden, det var for koldt til badning for en lille dreng. Til gengæld nød han at lege i sandet.

Sommer på arbejde er som sommer på arbejde nu en gang er. Der er en god stemning, men vi er trætte, når vi går hjem. I denne uge havde jeg trombolysetjansen, og jeg var på farten til røntgen både fire og fem gange de dage. Det kunne ses på skridtkontoen og mærkes i benene. Jeg havde en 10. klasses praktikant med en af dagene, som gerne ville finde ud af, hvad sundhedspersonale egentlig laver. Hun syntes godt nok, at vi havde meget at se til. Og så tror jeg også det gjorde indtryk, at jeg blev skældt ud af en ældre patient med demenssygdom. Det er meget utrygt for en patient med demenssymptomer at blive indlagt og især i trombolysen, hvor alt skal gå så stærkt, så det endte med, at vedkommende blev frygtelig vred på mig. Så er der kun en ting at gøre, når det kan lade sig gøre, at lade vedkommende få fred fra mig. Så så snart vi var tilbage på afdelingen, tog en anden kollega over, og det lykkedes lige i starten. Men da der var vagtskifte, kom utrygheden tilbage igen og så kommer det ud som vrede og mistænkelighed. Jeg håber at vi en dag får lavet et forløb, hvor disse mennesker hurtigt kan udredes tværfagligt og så komme hjem samme dag, hvis muligt.

Hverdagsfridagene har været fyldt med gode ting. Onsdag var jeg til 70 års fødselsdag hos en tidligere kollega sammen med flere af de gamle kolleger. Det var så hyggeligt. Vi fik en lækker flødebollekage, som jeg fluks måtte afprøve i går.

Svigerdatterens storesøster med familie holdt pitstop hos os i går på vej til deres feriested i Danmark. Det blev den skønneste sommerdag. Trods blæst giver gårdens mange træer læ, så vi var ude hele dagen. Børnene fik lov til at køre traktor og ATV, der blev plukket ribs og moreller og hønsene blev fodret. 

Deres lille hund endte med at lege rigtig godt med vores store hunde. Datteren var hjemme de første timer og jeg nød at have alle samlet. Flødebollekagen blev et hit, som helt sikkert skal prøves en anden dag.

 Sønnen vil gerne, at min familie møder S, så både i dag og i morgen får vi besøg af to af mine søstre med familie. Det glæder vi os til.

Håber din weekend også fyldes med glæde.