HYGGE OG TRAVLHED

Morgenstunden er nydt sammen med sønnen, som er hjemme for en kort bemærkning. Han var lige omkring afdelingen i går aftes for at hente bilnøgler, og så hentede han mig ved midnatstid. Allerede om et par timer skal han videre, så vi har spist langsom morgenmad med tid til at snakke. Som vanligt gik moderen amok i amerikanske pandekager, frugter skåret i mundrette bidder, hjemmelavet hyldebærsaft til at mildne hans hoste og hjemmebagte boller med hjemmelavet syltetøj. Min kære søn har aldrig været morgenmadsspiser, han har ganske enkelt ikke appetit om morgenen, men tricket er at stille en masse lækkerier foran ham, så glider lidt af det ned og således også i morges.  Nu slapper vi af med fjernsyn og computer, inden vi drager hver til sit.

Udenfor er der travlhed, solen skinner, ind imellem kommer en byge, men landmanden og medarbejdere er klædt på til opgaven, alle vogne har presenninger, der kan lægges over kartoflerne, mens bygen står på, og der holdes stille. Kartoflerne er flotte, der er mange af dem, og vil vejret bare være med os, får vi de sidste kartofler taget op i den kommende uge.

Travlhed var der så sandelig også, da jeg mødte ind på arbejde, og det fortsatte hele aftenen. I den halve time, før jeg mødte, var der kommet 6 nye patienter, flere af dem var end ikke set af vores læger. Modtagelsen havde forrygende travlt og kombineret med ombygning hos dem er aftalen, at de sender patienterne videre, hvis der er fyldt op hos dem. Så alt det, som der plejer at ske i modtagelsen, første del af indlæggelsessamtale ved sygeplejerske, kontrol af blodtryk og puls, blodprøver, hjertekardiogram, undersøgelse af neurologisk læge, CTscanning og planlægning af de første 24 timer, var ikke gjort. Det betød også, at de patienter, hvor vores læge vurderer, at de ikke er til observation for apopleksi, og som skal derfor skal videre til anden afdeling, også risikerede at kunne komme ind til os. Vi tog hurtig rapport, fik et overblik over hvor de forskellige patienter skulle ligge, og så gik vi ellers i gang. Jeg og en anden kollega tog os af de patienter, som allerede var i afdelingen, mens de to andre sygeplejersker tog sig af modtagelsen af alle de nye patienter. Jeg var dog som ansvarshavende lige rundt og hilse på alle patienter og fortælle dem, at vi ville gøre vores bedste for, at de i løbet af aftenen fik foretaget de prøver og undersøgelser, der skulle til (og det fik de). Travlheden fortsatte, vores læger kæmpede en brav kamp ude i modtagelsen, der kom patienter, som skulle have trombolysebehandling, og der skal begge læger være til stede i opstarten. I løbet af de næste 2 timer kom der yderlig tre patienter, og da vi overgav afdelingen til nattevagten, var der lige kommet to patienter mere, som de måtte tage imod. 11 patienter, der skulle tages imod. 11 patienter, som alle havde brug for en snak. 11 patienter, som i dag skal udredes og lægges en plan for. Jeg kan regne ud, at der også er travlhed i dagvagten, formentlig skal en eller to af patienterne videre til andre afdelinger. Nogle skal overflyttes til deres stamsygehus, når de er udredt, og der er lagt en plan. Nogle patienter og pårørende vil gerne blive hos os, men vi er nødt til at skabe plads til nye akutte patienter, for vi er kun normeret til 14 apopleksipatienter og så alle de trombolysepatienter, der måtte komme.

Men inden aftenvagten starter, skal jeg lige nyde sønnen lidt mere ;-) God lørdag til dig med plads til nydelse og nærvær.