KUNSTEN AT FÅ LANDET

Egentlig er det et underligt udtryk: jeg skal lige lande først. Jeg har lige talt med min afdelingssygeplejerske, for dagen i går blev nøjagtig lige så hektisk som resten af ugen, og jeg nærmest strøg ud af afdelingen for at nå min tandlægeaftale, som måtte aflyses i sidste uge. Jeg har ikke ro i min hjerne, jeg føler, at jeg ikke fik afleveret “mine” patienter ordentlig. Der er også travlhed i dag på afdelingen, så jeg valgte at kontakte min chef med besked om, at jeg gerne vil kontaktes, når sygeplejersken, der er tilknyttet “mine” patienter i dag, har tid. Min chef sagde så, ja du skal lige lande, så du kan få ro til at forberede dig på diplommodulet og konferencen i Barcelona.

Faktisk er det et godt udtryk, jeg forestiller mig, at en pilot er dybt koncentreret under landingen, der er masser af detaljer, der skal holdes øje med, der er masser af ting, der kan gå galt, så det kræver hektisk hjerneaktivitet. Og når så flyet er landet, så kan piloten puste ud, sænke skulderne, trække vejret dybt ind, smile til verden og gå ud i den.

Jeg øver mig i at lande, jeg skriver sedler om det, der skal nås, jeg skriver mails, jeg afslutter og giver videre, og når datteren vågner, vil jeg være til stede i nuet sammen med hende. I dag vil vi besøge min far, det glæder jeg mig til.

Må din fredag byde på glæder og tilstedeværelse i nuet.