EN GOD BOG AT LÆSE

Jeg har læst meget de seneste måneder, bøger er blevet slugt, uden at der har været megen mindfulness over det. At gengive handlinger og temaer vil jeg have svært ved, for hvor andre er speedstrikkere, så er jeg speedlæser. Jeg har læst krimier, hele serien om Kommissær Brunetti i Venedig.  Jeg har læst en anden bog, ikke en krimi, som også foregår i Venedig, men ikke om jeg kan huske, hvad den hedder. En bog om en gammel skolelærer, som efter hendes venindes død, flytter til Venedig og oplever kærlighed, bedrag, venskaber, spænding og udvikler evnen til at turde leve livet. For første gang har jeg lyst til at tage bøger med som turistguide, det kunne være sjovt at gå i Venedigs gader og se, om jeg kunne finde stederne.

Jeg har læst chick lit litteratur, absolut ikke shopaholic-bøger, men mere de bøger, hvor der er håb for kærlighed, venskab, livsglæde og vedvarende livsværdier. Bøger, der som en pose slik eller en kage forsøder tilværelsen kortvarigt, men også er hurtigt glemt.

På min boghylde ligger en bog, der har den ligget længe. Jeg værger mig ved at gå i gang med den, men en skønne dag skal jeg læse den. Det er Jungersens nye bog “Du forsvinder” Jeg syntes, hans første bog var grum og hård, men spændende at læse. Når jeg har sværere ved at gå i gang nu, skyldes det to ting. Jeg er lidt Rasmus Modsat, hvad angår bøger, som bliver lovprist som bøger, man bare må læse. Men det, der gør det svært for mig denne gang, er mere, at jeg ved en fejl fik bestilt en bog i bogklubben, som også handler om en mand, som bliver hjerneskadet. Den bog var hård at læse, den er skrevet fra mandens synsvinkel. Han er ramt på sine hæmninger og på sin sociale adfærd, og undervejs i læsningen havde jeg ofte lyst til at droppe bogen, for det var så pinligt og samtidig hjerteskærende at læse om hans manglende evne til at begå sig på en socialt acceptabel måde. Og det gjorde ondt, at jeg som sygeplejerske på et apopleksiafsnit reagerede sådan, jeg har jo dog en viden om hjerneskade, men jeg måtte også erkende, at jeg er i det akutte regi, og derfor ikke ser det fulde omfang af skadens betydning (både i positivt og negativt henseende). Og der er jo en grund til, at skilsmisserne ofte og tit opstår 2-3 år efter hjerneskaden. For det er først der, at virkeligheden bliver synlig med et menneske, der er ramt på det fysiske plan (lammelser med nedsat fysisk formåen) og det kognitive plan (ramt på talen, hukommelsen, opmærksomheden, rum/retningsforstyrrelser, nedsat erkendelse af sygdommen, træthed osv). De handicaps er ikke de sværeste at leve med, det sværeste er, når et menneske ændrer personlighed, når man vågner op “med en fremmed mand i sin seng”, som en pårørende har beskrevet det. Jungersen citeres i Hjernesagens blad for dette:

”Det er forståeligt, at de til en vis grad
forsøger at beskytte den ramte. De fø-
ler måske, at de udleverer en nærtstå-
ende, hvis de skal fortælle, hvad der
egentlig foregår. I bogen findes uhyrlige scener, men mange er lettede over
at have læst disse beskrivelser. Detgør det nemmere at tale om det selv,”
siger Christian Jungersen.

Uhyrlige scener! Det er netop de to ord, som gør, at jeg lige nu ikke har mod på at læse bogen, for Astrid Saalbachs bog Fordrivelsen (og den bog kan jeg huske forfatter og titel på) gjorde indtryk (et hårdt og grumt indtryk) på mig, så jeg læser bøger i den lettere genre lige nu.

Hvad læser du?

Udenfor er det mørkt, trist og vådt. Det er først nu, at lyset er brudt igennem, men i de grå nuancer. Klokken syv var der bælgravende mørkt. Jeg starter med indesysler, vasketøj, bagning, kontorarbejde. Senere skal der handles ind, aflæses vandmålere på gårdene og ved sommerhuset. Jeg håber, vejret så vil indbyde til en gåtur. Landmanden sorterer kartofler og håber på optagningsvejr i eftermiddag. Det var en klog beslutning at droppe kartoffelsorteringen i lørdags, de nåede at få mange kartofler, op og lastbilen kommer jo først i morgen efter kartoflerne. God mandag til dig.