mandag, april 10, 2017

Sygedag

Det er utroligt sjældent det sker, jeg tror, at jeg med denne dag måske kommer på den 10. eller 11. sygedag på 17 år. Og som jeg skrev her, så kom de fem af sygedagene pga en fejldiagnose. Jeg havde slet ikke behøvet at sygemelde mig af hensyn til patienterne. Nå men i dag sygemeldte jeg mig. Hvad der er hønen og ægget, ved jeg ikke, men da jeg i morges stadig havde kvalme og var utilpas, samtidig med at jeg ikke havde sovet siden midnat, så tog jeg beslutningen.

Ayla og jeg holdt hinanden ved selskab fra klokken fire, for da satte et lyn og tordenvejr for alvor ind, og det vækkede hundehvalpen. Nu er hun med ved kartoffelsorteren, jeg har fået sovet lidt og har det bedre nu. Mon ikke et bad kan kvikke mig så meget op, at jeg kan sidde i ro og mag med mit ene projekt, som har været meget lavt prioriteret, hvad angår skrivedelen. Jeg har haft stor fornøjelse af at deltage i projektet, som er sygeplejerskedeltagelse i gruppeundervisning af patienter og pårørende om kost og kolesterol ved en diætist. Og diætisten, der underviste sidste gang, sagde bagefter spontant, at hun håbede, at man fandt penge til fortsat sygeplejerskedeltagelse, når projektet er over, for der var mange spørgsmål, der kom frem under mit punkt om apopleksi og følgevirkningerne i tiden efter udskrivelse.Feltnoter er skrevet, men de er aldrig blevet bearbejdet, det kan jeg måske starte med i dag. Vi får se.

Oplysning på en god og sjov måde fanger blikket, og i lørdags på restauranten i Haderslev kom jeg til at grine, da jeg skulle finde toilettet. Først kiggede jeg lidt og så faldt tiøren. Mon du kan gætte hvilken dør, der første til dametoilettet?

P1050416P1050417

15 kommentarer:

  1. Hmmmm, jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal mene om de toiletdørsskilte. På den ene side er de sjove, men på den anden side synes jeg, at det er aldeles upassende (jeg ved ikke om kønsdiskriminerende eller sexistisk er passende udtryk her), at man sætter et par fine blondetrusser på døren til damerne, mens man kan 'nøjes' med solbriller og propel til herrerne. Kan vi lige få et par lækre herre-underbukser op i stedet. Tak :-)

    Rigtig god bedring!

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, jeg nåede faktisk at tænke over, hvad de mon satte på herredøren, og blev lidt skuffet ;-)
      og tak, jeg har det meget bedre nu.

      Slet
  2. Det går lige at gætte hvem der skal ind ad hvilken dør.
    Måtte dit gode helbred straks vende tilbage.
    God mandag - uagtet jeg har søndagsfornemmelse i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Jørgen, jeg har det meget bedre nu. Det er sjovt som man kan få ændret sin dagsfornemmelse.

      Slet
  3. Om ikke andet er skiltningen da opfindsom i stedet for de sædvanlige piktogrammer. Godt, at du allerede har det bedre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, jeg syntes, det var opfindsomt :-) ja jeg nyder at føle mig som mig.

      Slet
  4. Addr - kvalme og hvad dertil ofte følger ... er bare noget af det værste!
    Godt det er overstået.
    Det var da lidt sjovt med de trusser - og ingen herreunderhylere til mig, tak - de findes simpelthen bare ikke i en sexet udgave :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er jeg også taknemlig for. Åh, hvad med en g-strengtrusse til mænd ;-)

      Slet
  5. Hanne, og sådan er vi jo så forskellige, jeg synes de er sjove.

    SvarSlet
  6. Det var da sjovt fundet på med de dørskilte :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Randi, det synes jeg også :-)

      Slet
  7. Det lyder ikke til at du er ret god til de der sygedage, Lene. Straks går du i gang med arbejde - bare skriftligt og hjemmefra. Ved du nu hvad. Det kunne jeg altså have gjort bedre!
    Godt du har det bedre (:

    SvarSlet
    Svar
    1. KS, jeg gik først i gang med arbejde ved 13 tiden, og da havde jeg det helt godt igen :-)

      Slet
  8. Ja, det er jo ikke sygedage, du smider om dig med!
    Sjovt med anderledes toiletskilte. På trods af diskrimination kan jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet 😉

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg er beriget med et godt helbred, og det er jeg taknemlig for. Jeg måtte også smile, og så kan vi godt diskutere kønsdiskriminering, men jeg synes nu det er sjovt :-)

      Slet