Og det er ikke en aprilsnar, selv om meteorologerne ikke ville love en dag som i går. Jeg ved ikke, hvordan dagen i går føltes udenfor, for jeg arbejdede, og bagefter havde jeg et ærinde, som indebar, at jeg også der var indenfor. Men i dag har været skøn.
Mine hjælpemidler ligger klar på bordet i badeværelset. Den lille seddel er en lavpraktisk detalje, som hjælper mig til at huske, at jeg skal smøre en lille eksem-plet* hver dag. Og jeg kan ikke se noget uden briller og ikke høre ordentligt uden høreapparater. Øreringene kan jeg godt undvære, men de lå der fra i går aftes.
*jeg ved godt, at sammensatte ord skal være i et ord, men her gav det blot en anden mening.
Gå/løbebåndet i LOOP er jeg vild med, der er nemlig kun én motor, der kan starte den, og det er mig. Nu kan jeg holde til at løbe 3 minutter uden at få ondt i knæene. Det giver medvind mentalt.
Frokosten blev det, jeg normalt serverer for mig selv om morgenen, men jeg nød lørdagens fridagsmorgen med hjemmebagte boller og ost. Og så nød jeg min gode “morgenmad” til frokost udenfor i det gode vejr sammen med landmanden, hvor solen varmede min næse, herligt.
Landmanden ser fodbold, jeg hygger mig med seriekigning og tedrikning, men for en gangs skyld gør vi det i samme stue, det er hyggeligt. Jeg har lånt landmandens gode høretelefoner, jeg tror ikke, Alicia Florrick lyder godt sammen med AABs tilhængere.
God lørdag til dig.
Ikke dårligt at kunne nyde udelivet med mad og det hele.
SvarSletJørgen, og jeg troede at hele weekenden skulle blive med regnvejr, så det var en skøn overraskelse :-)
SletSamvær i samme stue lyder hyggeligt! Lige nu er jeg dog en lille smule allergisk overfor min familie (må man godt være det?!), så jeg er flygtet ud i køkkenet og væk fra 'Danmark har talent'. Suk.
SvarSletMaude, det er helt ok at snige sig til alenetid, når det kan lade sig gøre :-)
SletOrdet eksemplet ville jeg slet ikke have forstået uden bindestreg...., så den var velanbragt:)
SvarSletJeg er vågnet op til lyseblå himmel, og håber, håber, at der bliver tid til kaffe på terrassen.
Tak, Eva, det var først, da stavekontrol brokkede sig over, at jeg brugte bestemt ental, at jeg så det :-)
SletÅh jeg håber at solen vil skinne på dig, her har de lovet gråvejr hele dagen, men vi håber.
Det er så dejligt når det er muligt med udfordringer der ikke giver bagslag.
SvarSletSkønt med lidt løb.
Abildjyde, jeg kan godt lide, at jeg selv har kontrol over tempoet, er aldrig blevet fortrolig med de ordinære løbebånd :-)
SletSikke en skøn dag :-)
SvarSletLiselotte, så dejlig :-)
SletLørdag med skønt indhold. Søndagen er startet noget grå her...
SvarSletJeg lagde selvfølgelig først mærke til høreapparaterne; altid nysgerrig efter hvad andre er udstyret med! I morgen kører jeg til Phonak og får mine nye fintunet så de forhåbentigt bliver optimalt indstillet og en glæde at bruge.
Jeg burde også bruge Loop e.l. Det ville sikkert gavne myoser og muskelkorset... Men ååååhhhh, hvor er det svært at komme af sted....
God søndag.
Anne, tak, mine apparater er vist dem med mindste muligheder, men de fungerer fint for mig :-)
SletHehe - en yderst velplaceret bindestreg :-)
SvarSletDejlig lørdag - når bare det går den vej, gør det knap så meget, at de har lidt svært ved at forudsige vejret korrekt.
Ellen, ja, her gør en bindestreg en forskel :-)
SletOg i dag har de da også givet os en anden dag end annonceret på yr.no, men jeg brokker mig ikke :-)