En arbejdsuge – lørdag

Lad os starte bagfra, jeg er netop kommet hjem efter fire kilometers gåtur, det fyldte på energikontoen. Og så frøs jeg ikke, jeg burde have haft solbriller på, for turen tilbage var med aftensolen lige i øjnene. En kat var på jagt, fugleflokke samledes i træerne, traktorbrummen blandede sig i lydbilledet. Og jeg nød fornemmelsen af forår.

Arbejdsdagen startede for mig allerede i går, jeg skulle være ansvarshavende, og vi er nødt til. at der kun er en, der tager al stuegang i weekenden, for at have så mange sygeplejersker hos patienter. Jeg vidste derfor med mig selv efter torsdagens hårde tjans som koordinator, at for at jeg kunne få en god start i dag, måtte jeg forberede mig. Og da jeg kan arbejde hjemmefra, kunne jeg også i ro og mag læse om alle patienterne i går aftes og så hurtigt læse nattevagtens rapport her til morgen, mens jeg spiste morgenmad. Det betød, at jeg efter overlevering fra nattevagterne kunne gå direkte i medicinrummet og dosere medicin til alle patienterne. Imens fik mine kolleger læst rapport og begyndte med morgenarbejdet hos patienterne. Nogle patienter skal have sondeernæring, andre vil gerne på toilettet inden morgenmad, nogle når selv at gå i bad. Derefter sørgede mine kolleger for morgenmad til alle, og at alle fik deres medicin.

Min telefon begyndte at kime, mens jeg doserede medicin, pårørende ville høre nyt om deres kære, røntgen ville lave aftaler om undersøgelser.(og den blev ved med at kime dagen lang).  Og lægen stod klar klokken otte til at gå stuegang, hun blev sat til at læse om den første patient, mens jeg doserede færdig. Undervejs kom kolleger og sparrede med mig om forskellige problemstillinger. Det er faktisk noget af det, jeg synes er rigtig spændende. Jeg synes, jeg bliver klogere og får udvidet min horisont hver gang.

Nu begav jeg mig ned til stuegangsrummet, beyndte at skrive patienter og hvad der skulle tages op til stuegang på den store tavle. Det giver både lægerne og mig et overblik. De er godt opdraget, så når de går i gang, sætter de en streg henover stuenummeret og skriver deres navn på. Og når de er færdig med patienten, krydser de nummeret af. En af mine kolleger lærte mig i torsdags, at jeg bare skal sørge for, at de første patienter, jeg vil have på til stuegang, hurtigt kommer på tavlen. Så er der tid nok til at fundere over rækkefølgen på de resterende. Der er i weekenden en læge, der går stuegang, og derudover er der en bagvagt og en forvagt. De går også stuegang, hvis de ikke bliver kaldt til modtagelsen eller til trombolyse. I dag nåede de kun at få set på en patient hver, før de forsvandt fra afdelingen. Men den stuegangsgående læge fortsatte, efter jeg var gået hjem, hun havde tjansen frem til klokken 18. Til hverdag har vi nu stuegangsgående læge fra klokken ni om morgenen til 21 om aftenen. Det siger vist alt om, hvor travlt, der er hos os. Men vi nyder, at det ikke er bagvagten, der skal gå stuegang i weekenden eller efter klokken 15 til hverdag, for det endte tit med, at alt der kunne skubbes til næste dag, blev det. Og det er ikke holdbart for patienter, pårørende og personale.

Undervejs i dag fik jeg holdt afklarende samtaler med patienter og pårørende, jeg fik dokumenteret alt det, der blev ordineret, og jeg nåede at få spist frokost. Alt i alt en god dag, men jeg var træt, da jeg kom hjem. Min hjerne havde valgt, at der var ingen grund til at sove mere efter klokken 3 i nat. Så jeg snuppede en powernap efter arbejde (som blev lidt for lang, altså powernappen) og nu en gåtur, det friskede hjernen op. Jeg er klar til endnu en arbejdsdag i morgen. God lørdag til dig.