søndag, april 09, 2017

Søndag med belønningstanker

Sådan en tidlig søndag morgen er det, at jeg husker de overvejelser, vi havde om at få en ny hund. Især den del med en hundehvalp, der skal føle sig tryg et nyt sted; en hundehvalp, der har brug for at komme ud flere gange om natten; en hundehvalp, der har brug for at være tæt på sin nye familie for slet ikke at tale om en hundehvalps instinktive trang til at tisse, hvor den nu er. Der er så også den del, hvor latteren runger meget hyppigere end normalt; hvor smilet tit kommer frem; hvor varmen fra en sovende hundehvalp på lårene varmer helt ind i hjertet (eller hvis vi skal være helt korrekte, så er det jo oppe i hjernen det sker; formentlig i belønningscentret og/eller området for sociale relationer)

DSC_3726

Landmanden er sendt af sted sammen med jagtkammeraterne til en dag med feltskydning, og mens den lille dame sover, har jeg fået læst to fagartikler. Da Ayla så var klar til aktivitet, tog jeg arbejdshandskerne på og gik i gang med at luge gårdspladsen. Så kunne hun løbe rundt på opdagelse, mens jeg lavede noget produktivt. Jeg kan sagtens forstå, når folk taler om det meditative i havearbejde. Jeg får tænkt mange tanker, mens jeg rykker det ene lille græsstrå op efter det andet.

Der hvor snoren knækker for mig, er, at kunne jeg så bare nøjes med én gang havearbejde, så var belønningen for arbejdet jo en fin gårdsplads uden ukrudt, men sådan fungerer naturen jo ikke. Og dermed siger mit belønningssystem fra, jeg gider ikke, den meditative proces i det kombineret med det sunde i motionen og den friske luft er ganske enkelt ikke nok. Jeg vil tusind gange hellere tage flere gange i LOOP og gå lange ture end at luge ukrudt på gårdspladsen. Men i dag er det okay, det tjener to formål, jeg kan være sammen med Ayla, så hun er aktiv, og jeg kan føle mig produktiv.

P1050402

Nu er der blevet stille nede i bryggerset, jeg tror, hun sover. Og denne gang skete det, uden at hun først skulle hyle eller skulle ligge hos mig, det er gode fremskridt.

Under lugningen og tanker om belønning koblede jeg det med den ene artikel, jeg havde læst. Her ville man undersøge arbejdskulturens betydning for implementering af retningslinjer, der er bygget på evidens(altså fra solide studier). Andre studier har beskæftiget sig med de barrierer, der er i os selv eller i gabet mellem forskning og praksis for implementering. Studiet foregik på et akut modtageafsnit i Danmark, og konklusionen blev blandt andet, at det, der blev tillagt den største betydning både fra ledelses side (måske ikke gennem ord, men i handling) og fra de andre tværfaglige partnere, også blev det, sygeplejersker følte sig belønnet/anerkendt som værende en dygtig og kompetent sygeplejerske.

Det var ikke, om de var dygtige til sygeplejefaglige kompetencer så som at sikre, at patienten havde brug for hjælp til at blive mobiliseret eller til at få ernæring/væske nok eller blev screenet for, om de var i risiko for at udvikle tryksår. Alle emner, som der er solid viden om betydningen af i det tidlige forløb. Næh, det var derimod, om de kunne sikre et patientflow, så der hele tiden var ledige senge til de næste akutte patienter, der kom ind. På en akut modtageafdeling er patienterne typisk op til 24 – 48 timer, hvorefter der skal være lagt en plan for enten udskrivelse eller overflytning til et stamafsnit.

P1050414

Artiklen handler ikke om et afsnit som mit, men alligevel kan jeg blive klogere af den. Og det har sat tanker i gang om kulturen i en afdeling/på et sygehus, og hvad vi belønnes for, som jeg kan bygge videre på. Og selv om jeg er træt i dag, fordi jeg tog en impulsiv beslutning fredag, så er min belønning, at jeg havde den skønneste dag i går med min datter. Min datter er flyttet, hun har meget travlt med studiet, og der var en studielejlighed, der skulle gøres rent til aflevering mandag. Så jeg tog tekanden og rengøringsmidlerne med i bilen og drog på roadtrip til Haderslev, hvor vi to så hyggede os med rengøring efterfulgt af en lækker middag på en god restaurant. Herefter drog jeg hjem, og datteren fortsatte med sine studieaktiviteter. Heldigvis ses vi igen i påsken, hvor vi får tid til snak, gåture og afslapning.

Håber du bliver belønnet med en god søndag.

8 kommentarer:

  1. Mor-datter ture er bare det bedste; min mor og jeg har en i vente i maj, og jeg glæder mig allerede. Vi ses jo et par gange om måneden, men at have hende solo sker sjældent, så det er altid hyggeligt at tage på butikskiggeri og café bare os (:

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, det er bare så hyggeligt, og jeg kan godt forstå du/I glæder jer :-)

      Slet
  2. Mor-datter-tid uden andre er noget af det bedste, og især er det godt at vide, at det ikke kun er moderen, der synes det :-)
    Jeg må indrømme (men kun til dig), at det bestemt ikke er luge- og ukrudtsarbejdet, der er det sjoveste ved havearbejde, men jeg synes heldigvis, at glæderne ved at plante nyt, flytte rundt o.l. formår så nogenlunde at opveje den kedelige del af det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg skal nok lade være med at sige det til andre ;-)Og glæderne skal jo netop være større, så man har noget at glæde sig over, mens man luger :-)

      Slet
  3. Hov, hvem er det, der tager sig en skraber i lænestolen (der garanteret lugter trygt og godt af dig og/eller Landmanden)?! Kan hun selv komme op, eller kom du til at hjælpe hende? ;-) Jeg har faktisk ikke så meget imod at luge som sådan, men det er rigtigt, at det er noget af et sisyfos-arbejde ( i min have i hvert fald), og det kan godt være ret -ahem - motivationsdæmpende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, billedet er fra en af de første dage, vi havde Ayla. hun faldt i søvn i landmandens arme, og så skulle han lige noget og lagde hende i stolen imens :-)
      Mit ønske nu er at jeg ser det grønne og så fjerner det løbende, men ha, det ved jeg godt ikke sker ;-)

      Slet
  4. Gad vide, om vi får et billede at se af en større Ayla i lænestolen en dag - eller om hun til den tid er forment adgang til lænestole 😉
    En tur gennem landet for at komme på godt besøg er også blandt mine favoritter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha, Conny, det får du ikke at se, for jeg mener stadig at hunde ikke hører til i møblerne, men en lille ny hundehvalp, der skal finde tryghed i et nyt hjem, må godt kortvarigt sove i en stol :-)

      Slet