Sansebombardement

Datteren og jeg endte med at vælge Kunsten i Aalborg, og det var vi glade for. Fire timer senere var vi mætte på indtryk og mad. Hjernen krævede ro og hvile, så det tog vi alvorligt og slappede af hjemme i sofaerne.

Vi har oplevet det før, på et tidspunkt kan hjernen ganske enkelt ikke rumme mere, man slår automatisk over i en overfladisk scanning af de udstillede værker, det er umuligt at fastholde opmærksomheden og koncentrationen.

Find Lene :-)

Andre gange er vi stoppet og sagt, det var så det. Nogen gange har vi besøgt det pågældende museums cafe og fået en pause for øjnene og lade maven opleve. Det gjorde vi denne gang, og på den måde nåede vi alle fire udstillinger og en tur i museets have.

Museet havde valgt at lade de faste værker udstille på en ny måde eller rettere to måder, Let's match og Let's get lost. Den første udstilling havde sammensat værkerne ud fra temaer eller stil eller farver og på den måde kunne der nemt hænge billeder fra flere årtier i samme rum. Det var virkelig spændende, og for mig, som ikke er kunstvant, føltes det ikke tungt, som jeg nogen gange kan føle, når man går gennem den ene tidsstue efter den anden. Vi fik gode snakke om hvad vi kunne lide, hvilke farver, der tiltalte os, hvad der frastødte og hvorfor det frastødte en.

Kunstnerens mors dansesko var blevet til blomster, som hang på skeer

Den anden udstilling var opbygget som en labyrint, så man kunne gå mange forskellige veje, og nye oplevelser dukkede op omkring et hjørne. Her var værkerne mere udstillet efter kunstretning, men det føltes anderledes end normalt, fordi de gled over i hinanden. Der var også små kort med spørgsmål som udfordrede ens holdninger til blandt andet abstrakt/realisme og grimt/smukt.

Efter en god madpause med lækker brunch lod vi os drage ind i Alvar Aaltos verden, den mand har da godt nok haft et multitalent. Vi gik rundt i hans bygning (museet er det eneste museum udenfor Finland, som AA har tegnet), vi så også andre flotte bygninger på udstillingen. Men jeg var mest vild med hans brugskunst, vaser, lamper, bakker, stole og borde.

Alvar Aaltos bygning i marmor sammen med Aalborgtårnet

Til slut så vi udstillingen af Roman Ondak, men her var min hjerne stået af, så jeg kan ganske enkelt ikke beskrive den, du kan læse om den her.

Hov, da jeg tjekker museets hjemmeside går det op for mig, at jeg helt har glemt den femte udstilling, den vi startede med og som vi havde meget sjov med.

Store spejle i en sal, hvor kunstneren slog spejlene i stykker ved åbningen af udstillingen, og der åbenbarede sig forskellige farver bag spejlene og som havde forskellige former. Det gav så mange forskellige virkninger, når man spejlede sig. Og hele tiden kunne man se nye former, når man stillede sig et nyt sted.

Det hyggede vi os med i lang tid.

Som du måske nok fornemmer, havde vi en skøn eftermiddag, og vi fik talt sammen på en anden måde med udgangspunkt i de mange værker og hvad vi oplevede.

Jeg elsker at gå på kunstudstilling med datteren, fordi hun med sin viden fra tekstildesigneruddannelsen og nu grafisk designerudannelse ser tingene på en anden måde end mig og lægger mærke til andre detaljer.

God påskesøndag til dig.