Hvordan kommer man ind til mig?

I denne uge er søgeordene, som har anvist folk min blog, anderledes end tidligere, ja sådan set er den sidste måneds søgeord også anderledes:

Hjælp mine kolleger går imod lederen – tjah jeg kan ikke hjælpe dig, for så vidt jeg ved, er mine kolleger rigtig godt tilfredse med deres leder. Det er sjovt som ordet imod eller mod kan bruges i forskellige betydninger. Jeg har hørt en som siger, at man går mod folk, i betydningen imødekommende.

Hva tid er påske morgen, i år er det på søndag, og jeg er så gammeldags, at jeg stadig skriver påskemorgen i et ord. Og jeg har fri!

Når jeg ser min gamle by, og hvad definerer man så som ens gamle by? Jeg har boet i min barndomsby i 19 år, derefter boede jeg i Viborg fra jeg var 19 til jeg var 24, afbrudt af et halvt år i Skive, så fulgte to år i Aalborg og de sidste 34 år på landet. Hold nu op hvor har jeg levet længe.

Smukke morgen billeder, morgenbilleder holder jeg meget af. Der er noget magisk og forfriskende over dagens begyndelse.

Punkteret hælpude, hælsmerter kender jeg til, og en knap så spændstig hælpude er formentlig årsagen.

I en seng på hospitalet, så røg jeg tilbage til barndommen og en ufattelig sørgelig sang. Og når jeg googler den, viser det sig, at sangen faktisk hedder I en sal … Det får mig til at mindes sygehuset, jeg arbejdede på som ung nybagt studine i Oxford. Her var afdelingen en stor sal, hvor der stod nitten senge, halvdelen op mod en halvvæg midt i rummet. Og jeg har et indlæg, hvor jeg sov i en seng på hospitalet.

Ledestjerne, vi har og en ledestjerne … fortsæt selv, det er en af de mest kendte julesange. Og her hos os har vi en smuk stjerne, der kommer frem hvert år til jul, den må gerne skinne i mørket, så den er tændt døgnet rundt i december måned.

Vi har lejerbål her, bortset fra vi ikke er enig om stavningen, er det også en sang, der bringer minder om spejdertiden med lejrbål, kanonsange, guitarspil, en spejderhat, der havde været i vand for at få det slidte og afslappede look og min poncho syet af skotskternet tæppe og med maser af sorte frynser. Andre minder har jeg skrevet om her.

6600 skridt, så vidt jeg husker, er det vist deromkring jeg lander, når jeg har gået 5 kilometer.

Alberte lyse nætter baggrund, sangen synger mit kor, og jeg holder meget af den på samme tid lette og triste stemning, der er i sangen.

Guldsandaler, sådan nogen har jeg også  og endda skrevet om. Jeg bruger dem aldrig, kun når jeg vil føle mig lidt anderledes herhjemme.

Du skal ikke snydes for et billede af en sovende hundehvalp, og jeg kommer til at holde mere og mere af den trøje, jeg arvede af min mor.