søndag, maj 08, 2011

EN TRÆT SØNDAG

Fra lørdag kl 12 til søndag kl 15.30 har vi nået følgende:

5 timers kørsel på motorvej, heraf en del køpauser.

Skøn konfirmationsfest med lækker mad, masser af grin, hygge og samvær, og talen fra faster til niece gik godt, og tøjet til både frue og gemal blev indviet.

Hjem gennem Københavns natteliv og opvågning på 4. sal på Nørrebro. Med os var morfar/min far, og til morgenmaden kom søn og svigerdatter cyklende.

Jeg nød gåturen ned til bageren og grønthandleren, så der kunne serveres rundstykker og frugt. Min svigerdatter er af vietnamesisk oprindelse, og der gør man meget ud af morsdag, så jeg er i den grad blevet begavet af mine tre unge mennesker. Puder med billeder af mine to børn, brødkurv, blomst, muffinsforme og små fyrfadslys samt et kort tegnet af sønnen, og med i bilen til Nordjylland er gaver til svigerdatters mor og bedstemor, som min far og jeg vil levere i morgen. Jeg nød at sidde midt i Nørrebros sol sammen med de mennesker, som jeg har knyttet allertættest til mit hjerte.

4 timers kørsel hjem igen. Nu er vi hjemme, landmanden ser fodbold, min far sover, og jeg slapper lidt af ved computeren.

Håber din søndag giver dig tid til afslapning og samvær.

P1000262

7 kommentarer:

  1. Det lyder som en god konfirmationsdag, og sikke dejligt du er blevet forkælet...En god søndag aften til dig..;-D

    SvarSlet
  2. Hørtes ut som en hyggelig konfirmasjonshelg med mye bilkjøring. Jeg liker å kjøre bil. Best liker jeg å være påsitter. Da kan jeg strikke, se på naturen, snakke med patriarken. Vi snakker så godt i bil vi to.
    Det rosa treet på bildet er så nydelig. Likner på candy-floss. Vet du hva det heter?

    SvarSlet
  3. Du fortjener forkælelsen Lene.. :-)

    SvarSlet
  4. Tak Annemarie, vi havde et dejligt døgn i København :-)

    Elisabeth, jeg var påsitter eller passager på dansk, så jeg strikkede også :-)
    Det rosa træ hedder et japansk kirsebærtræ.

    Tak søde Inge :-)

    SvarSlet
  5. Du får da trænge en lediggangsmandag:)
    Kærlige hilsner

    SvarSlet
  6. Der har været fart på:-)Men det lyder dejligt!

    SvarSlet
  7. Hanne, jeg slapper af sammen med min far :-)

    Charlotte, det var dejligt, rigtig dejligt :-)

    SvarSlet