hold nu op hvor er det hovedpinefremkaldende!
Ro på, hvad sker der, spørger du måske? Jeg er ved at transskribere mit første interview i vores projekt. Den dag, interviewet var færdig, var jeg helt høj, jeg syntes, det var gået godt. Jeg syntes, jeg havde været lyttende og åben, havde givet patienten tid til at fortælle osv. Nu kan jeg høre, at jeg hele tiden siger ja og nøjagtig og hmm (mens jeg nikker, det kan jeg selvfølgelig ikke høre, men det ved jeg), og det forstyrrer min lytning af det sagte. Derudover siger jeg faktisk også meget, jeg ved, at det var fordi, jeg gerne ville have patienten til at uddybe sine synspunkter, men hold nu op som jeg ikke orker at høre mig selv spørge og spørge. Sådan var oplevelsen slet ikke den dag. Jeg følte dengang, at patienten stoppede op og med sit blik sagde, nu er det din tur, men det kan jeg jo ikke høre, nu hvor jeg lytter. Der er i den grad plads til forbedring. Da jeg sidste gang interviewede, var det et fokusgruppeinterview, og der gik snakken helt af sig selv mellem deltagerne. Jeg havde få indledende og uddybende spørgsmål. Nå men jeg huske mig selv på, at havde jeg været min egen kollega, ville jeg klappe mig selv på skulderen og sige, du gjorde det godt nok, Lene. Næste gang gør du det bedre netop pga dette interview.
Jeg laver overspringshandlinger, også fordi dette egentlig er min fridag, som jeg i samråd med min ledelse har lavet om til hjemmearbejdsdag, så jeg kan nå at få transskriberet interviewet. Landmændene håber på tørvejr de næste dage, så vi kan melde alle kartofler i jorden, når weekenden kommer. Så der skal handles ind og smøres madpakker, og sjovt nok er tøjvask, postkassetømning, tjek af kontor langt mere spændende end den computer med høretelefoner, bare fordi jeg er et snakkehoved, et venligt og lyttende snakkehoved. God tirsdag til dig.
Du er garanteret alt for hård ved dig selv, for et venligt og lyttende snakkehoved er da ikke det værste, man kan være (jysk underdrivelse kan være brugt ;-) ). Og så synes du måske, at du lyder lidt dum, når du lytter til dig selv? De ganske få gange, jeg har hørt mig selv på bånd, har jeg altid været ved at hoppe ud ad vinduet, fordi jeg syntes, jeg lød helt forkert og idiotisk og dum og fjollet og og ... Hvortil andre sagde, at jeg lød fuldstændig som mig selv. - Javel og tak for det! God dag til dig og tørvejrsønsker for Landmanden (fra et desværre regnvådt Midtjylland) :-)
SvarSletFruen i midten, jeg er helt sikkert hård ved mig selv. Næste gang vil jeg øve mig i at nikke i stedet for hundrede gange at sige ja :-)
SletJeg har lige set lidt af en gospelkoncert med mit kor, gæt hvem jeg himler øjne over ;-)
Frem med dit Growth Mindset Lene - The point isn’t to get it all right away. The point is to grow your understanding step by step. What can you try next? Keep mving KH Anette
SvarSletTak, Anette, og jeg er blevet klogere og har en del interview endnu :-)
SletLyttelyde er så vigtige og anerkendende. Forestil dig en telefonsamtale, hvor den lyttende udelukkende nikker. Nej vel? Dine ja'er 'hører' jeg som lyttelyde. Hep hep på tørvejr til kartoffeljobbet inden weekenden.
SvarSletLiv, tak, hvor er du sød :-)
SletKunsten ikke at sige noget er svær. Men nogen gange godt brugt, andre gange er det vigtigere at med lyde at anerkende den talende.
SvarSletJeg forestiller mig at det er både lærende og en smule grænseoverskridende at høre eller se sig selv i en given situation.
Pernille, kunsten er nemlig doseringen. Og det er lærende at høre mig selv ;-)
SletDu er vist lidt hård ved dig selv nu? Men det er en svær disciplin at interviewe, og altid godt at lære nyt om sig selv, så det har du måske så bare gjort nu.
SvarSletJeg er med på tørvejr i mange dage nu!
Eva, måske lidt hård ;-) Tørvejr er vel ikke for meget at forlange, men sådan skal det åbenbart ikke være, i dag. Vi håber morgendagen har andre toner.
SletAt opleve sig selv er altid skræmmende rædselsfuldt. Endnu værre er det, når folk så siger det, som Fruen også siger: "Sådan lyder du da bare" - HA, som om det blev bedre af det!
SvarSletJeg tror på, at du er en god interviewer :-)
Men er det ikke bare træls at transskribere?
Ellen, og lige nu ser jeg mig selv synge, hold nu op, som jeg ikke bryder mig om det. Tak, det tror jeg også jeg er, men jeg er svær at transskribere, og JO det er så træls, jeg mangler meget endnu.
Slet