søndag, maj 01, 2016

God morgen søndag

I stedet for at ærgre mig over, at søvnen forlod mig klokken kvart i seks, stod jeg op, trak i tøjet og tog traveskoene på. Det er en skøn morgen, denne første søndag i maj, denne første dag i maj. Det er stadigt koldt, der hænger rimfrost i græs og på blomster. Kulden bider mig lidt i kinderne, men solen gør, at det hele føles blot som et køligt kærtegn.

P1040236

Henne ved svogers marker forstyrrer jeg harerne. De løber forvildet rundt, først på den ene mark, så over vejen, så på den anden mark, og de kan ikke rigtig greje, hvad det er for noget, der står stille og betragter dem. Mens jeg går, får tankerne lov til at flyve frit. Typisk mig gøres det ved, at jeg forestiller mig en situation, ofte en diskussion med en imaginær diskussionspartner og så formulerer jeg mine tanker, argumenterer, gestikulerer og nye tanker opstår. Hvis du stod inde bag vinduet på en af gårdene, ville du undre dig over kvinden, der taler, gestikulerer, griner, smiler eller ser meget bestemt ud. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det må være et sjovt syn. Det er vist meget godt, at jeg residerer herude på landet.

P1040247

P1040248

I dag kom jeg frem til en fin lille pointe, ikke at den var ny eller verdensomvæltende, men jeg holdt af den måde, jeg fik formuleret den på. Da et familiemedlem var syg, og vi vidste, døden var nær, snakkede jeg med en kollega om det forunderlige i, at på den ene side var jeg realist og vidste, sådan var det og så handlede jeg derudfra. På den anden side havde jeg også håbet med mig, håbet om at miraklet skete, og vi ville få lov til at beholde vores kære. Og så handlede jeg derudfra. De to ting modsagde ikke hinanden, og det var det, jeg i dag i min imaginære diskussion illustrerede med mine to hænder. Håndfladerne var vendt opad; på den ene side var jeg realist, på den anden side bar jeg håbet, og så lagde jeg håndfladen med håbet ind under håndfladen med realiteterne og sagde; og det er håbet, der bærer realiteterne og gør, at jeg kan håndtere dem. Da jeg var ung sygeplejerske, reagerede man meget mod, at børn ikke fik sandheden at vide om deres sygdom, så vi var meget realitetsorienteret, men i dag vil jeg sige, at begge dele skal være til stede, lige til det sidste. Man må aldrig være så meget over i håbet, at man ikke giver den døende eller den døendes familie lov til at tale om døden og om de praktiske detaljer. Men man skal også give plads til håbet om lidt mere tid, lidt mere liv, lidt mere nydelse af skønne livsbekræftende dage. Det bærer det ubærlige.

P1040237

Denne skønne morgenstund gør mig glad, glad for livet, glad for min familie, glad for de mennesker, jeg er omgivet af. Kom maj, du søde milde. Og må du få en dejlig første maj

P1040250

P1040250

20 kommentarer:

  1. Gode tanker, og meget rigtige.
    Johns far levede nemlig så meget i håbet, da Johns mor var dødssyg af kræft, at han slet ikke ville acceptere, at hun ville tale om det, at hun skulle dø. Det frustrerede hende så meget, at hun en overgang slet ikke ville have besøg af Johns far. Vi prøvede at forklare ham, at hun havde behov for at tale om sin nært forestående død, men han kunne ikke forstå det og holdt stædigt fast i, at hun snart ville blive rask igen. Det var synd for dem begge to.
    Jeg taler også meget med mig selv, når jeg er alene - og frygter for den dag, jeg kommer til at gøre det på et tidspunkt, hvor jeg ikke er alene :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen og dine ord udvider og føjer til, så meningen bliver tydeligere.

      Åh ja, den dag frygter jeg også ;-) For det meste taler jeg jo med mig selv uden lyd, men læberne bevæger sig, så det har landmanden haft meget sjov af, når han ser mig uden at jeg ser ham :-)

      Slet
    2. TAK for dagens indlæg!! Det vil jeg bære med mig💐

      Slet
    3. Karen Vibeke, selv tak :-)

      Slet
  2. "det er håbet, der bærer realiteterne og gør, at jeg kan håndtere dem"
    - hvor er det smukt formuleret. Tak.

    SvarSlet
    Svar
    1. Liv, og tak til dig :-)

      Slet
  3. Som de andre vil jeg sige, at du er dygtig til at formulere dig! Det er ord og tanker, der giver noget til sådan en fin 1. maj, som det ser ud til at blive. Tak skal du have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Hanne, for dine ord. Denne smukke majsøndag er startet godt :-)

      Slet
  4. Smukke ord på en meget smuk dag - og sikke en fin morgentur med gode tanker, du har beskrevet. Jeg stornyder den også her, og var egentlig på vej i haven og drikke kaffe, men jeg måtte liiige lægger en kommentar hos dig først.
    KH Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Helle. Håber du nyder kaffen på terrassen :-)

      Slet
  5. Sikke et fantastisk indlæg! Sikke en smuk morgen, tak fordi du deler billeder, stemning og dine tanker om betydningen af håbets og realitetens ligevægt. Jeg tror du har helt ret!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Skøreliv, for dine ord. Det giver mening for mig, og jeg er glad for at du kan følge mig :-)

      Slet
  6. Dejlige ord, du bruger til at beskrive håb og realiteter. Og skønne billeder fra din morgenstund.

    SvarSlet
  7. Det er gode tanker, du gør dig. De første 8 år af mit faglige liv tilbragte jeg i en plejeafdeling for hiv og aids-syge stofmisbrugere, så jeg ved præcis, hvad du mener, når du siger håbet og realiteterne nærmest går hånd i hånd. Vi havde i vores afdeling de gang et to-årigt projekt - projekt resten af livet - hvor vi var heldige at have forfatteren og terapeuten Marianne Davidsen-Nielsen som superviser i et par år. Projektet skulle ruste os plejepersonale til at turde tale om døden - og livet! - med vores klienter og det var meget givende både fagligt, men også personligt.

    ( og så vil jeg bare sige, at du ikke er alene: jeg kan også finde på at gestikulere og lave de sjoveste grumasser, når jeg før imaginære samtaler eller mentalblogger. Jeg er også glad for, at jeg bor langt ude på landet, tihi)

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, det må både have været hårdt og spændende at være med i det projekt.

      Godt jeg ikke er alene med mine fagter :-)

      Slet
  8. Fantastisk fin pointe! Den vil jeg huske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Laura, dejligt at du kunne bruge den :-)

      Slet
  9. Dine tanker og overvejelser vil jeg tage med mig til den dag, hvor jeg får brug for dem.

    SvarSlet
  10. Vidunderlige billeder fra din travetur en tidlig søndag morgen, den første dag i maj.
    Dejlig pointe.

    SvarSlet