Jeg er hjemme igen efter 3 fantastiske dage.
Første gang jeg hørte ordet retræte, var da mine to svogre drog til Sverige for at leve i en uges stilhed, det tiltalte mig, og de plantede en længsel i mit bryst.
Stilhed er ikke et ukendt fænomen for mig, modsat hvad mine kære kolleger tror, lever jeg tit i stilhed herhjemme. Når landmanden er ude, er der intet, der forstyrrer mig, jeg har aldrig fjernsyn eller radio tændt, mine tanker får lov til at flyve hid og did. Jeg har også her fortalt om, hvor meget jeg nyder mine enlige traveture, så stilheden skræmmer mig ikke.
Derimod var jeg lidt bange for det, som jeg nu i en bog har set beskrevet som den indre støj. Mon jeg kunne fokusere på visse tanker, mon jeg kunne meditere, uden at alle mulige tanker dukkede op så som hvad skal jeg skrive på bloggen, når jeg kommer hjem, hvad mon der sker på mandag til første kvalitetstjek på afdelingen, osv.
Jeg vil ikke påstå, at jeg har lært at meditere, hvad det så end vil sige, men jeg har prøvet udfra en tekst fra Bibelen, der blev læst meget langsomt op, at få ro til at gå ind i mig selv, tænke over ordene og lade dem bundfælde sig.
Jeg har prøvet at spise 7 mennesker sammen uden et ord, jeg har prøvet at gå 2½ time i Guds skønne natur sammen med to andre uden et ord, jeg har prøvet at vaske op sammen med en anden uden et ord, jeg har prøvet at sidde på en terrasse i bagende solskin og læse og drikke te sammen med andre uden et ord, jeg har prøvet, at der trods stilhed vokser et fællesskab frem, jeg har prøvet at være sammen med andre i stilhed og bøn om vores fælles tro.
Jeg har nydt det, og nu har jeg så et ønske om at få noget af det gode med mig i min hverdag, det vil jeg øve mig på.
Da jeg faldt over Charlottes blog, blev jeg nysgerrig over at se, hvad en præst kunne bidrage med i blogverdenen. Og da jeg så fandt ud af, at Charlotte også var retræteleder, så var der ikke langt fra tanke til handling. Jeg havde nok stadig siddet her og tænkt på, at det kunne være dejligt at komme på retræte en gang ad åre, nu har jeg prøvet det, og det er ikke sidste gang! Tak Charlotte.
Det lyder så udfordrende for mig, det at være sammen med andre uden at sige noget - uden at skabe en stemning med ord - eller finde ud af, hvor den anden er ved hjælp af ord. Jeg føler mig helt tryg ved stilhed sammen med mine kære, og det er egentlig den måde, jeg definerer samhørighed på, at man tør at være sammen uden at sige noget.
SvarSletMen du har oplevet, at man kan have samhørighed eller fællesskab med fremmede uden at italesætte sig selv. Interessant.
Det høres veldig godt ut.
SvarSletSikkert godt å virkelig slappe av å nyte stillheten.
Ha ei god ny uke :)
Det lyder som nogle givende og dejlige dage du har haft Lene. Jeg kan også godt lide lyden af stilheden, tror dog ikke 3 dage sammen med fremmede er noget for mig lige nu.
SvarSletHa' en rigitg god uge :-)
Betty, faktisk så følte jeg en fællesfølelse til sidst trods stilhed, det var helt specielt at mærke. Måske var det fordi vi alle ønskede at dykke ned i Bibelens ord og bruge dem som guideline, måske var det den faste struktur, som der var trods stilhed, jeg ved det ikke, men det var godt :-)
SvarSletTak Astrid, de to første nætter sov jeg hver nat 9½ time :-) det trætter også at skulle holde styr på sine tanker ;-)
Tak Inge, for mig var det stilheden kombineret med muligheden for at finde ind til mig og Gud,der tiltalte mig :-)
Kære Lene! Det glæder mig, at du havde en god retræte. Som altid er du god til at fortælle - fint for mig at læse. Jeg har linket:-)
SvarSletJeg håber, du kan bevare den gode stilhed, som du heldigvis har gode rammer til. Men du ønskes også Guds fred og alt godt i travlheden!
Tillykke med din første retræte! Det lyder som om du har haft en god oplevelse! Det er noget af det bedste. Jeg går og trænger - og at høre jer, der har været afsted denne weekend, fortælle, gør bare tørsten stærkere! Tak for det.
SvarSletTak for interessant læsning her på din blog, som jeg lige har 'opdaget' :-)
SvarSletRetræte lyder også tiltalende for mig, som ofte går i stilhed her på gården og nyder det. Også en slags retræte :-)
God sommerdag til dig!
Det lyder vel nok dejligt, Lene! Jeg tror, man skal have prøvet det for helt at forstå. Det må være lidt som, når jeg sidder i mit hus på landet helt alene uden radio eller anden støj og bare nyder at være ...
SvarSletSpændende læsning, Lene.
SvarSletVar der en ny tekst hver dag - eller flere gange om dagen - eller kun en enkelt tekst til hele forløbet?
Det må alligevel være svært ikke at diskutere med andre, når nu man er blevet "fodret" med ord, og man har haft tid til at få struktur på sine tanker.
Og hvor havde I dog dejligt vejr til retræten!
Hvor dejligt at din retrætedebut var en succes.
SvarSletUdfordringen i stilhed sammen med mange andre lyder spændende.
Jeg har stilledag i værkstedet i dag.
Stressen har bidt mig i haserne den seneste tid, men jeg har ignoreret den.
Det går vist ikke længere, nu er det tid til eftertænksomhed og egenomsorg.
Rigtig god mandag herfra.
Jeg faar saadan lyst til at efterlade en blank kommentar, men det kan man vidst ikke. :)
SvarSletJeg kunne sagtens sidde og gaa i stilhed sammen med andre, men jeg tror det ville foeles maerkeligt at lave noget sammen helt uden kommunikation. Blev der slet ikke snakket? F.eks. hoeflighedsfraser?
Lene, hvor må det have været en stor oplevelse, egentlig kunne jeg godt tænke mig at prøve det.
SvarSletJeg har det som dig, i min dagligdag herhjemme nyder jeg stilheden, freden og roen uden baggrundsmusik eller støj af nogen art (og dog, støvsugeren skal af og til i gang). Men selvfølgelig flyver tankerne afsted med dette og hint.
Men derfra og så til at skulle være sammen med andre mennesker og foretage sig ting sammen med dem uden ord, det må være helt specielt.
Tak fordi du fortalte om retræten.
Må jeg spørge, om du føler, at du på nogen måde er forandret?
Bloggverden er kanskje ikke så stor. Jeg leser nemlig også Charlottes blogg. Selv har jeg ingen gudstro, men jeg tenker likevel at dette høres godt ut. Jeg hører til dem som har lett for å prate mye. Dette har opptatt meg mye: Hvorfor er det sånn at noen av oss føler vi må ta ordet? Er det for eksempel fordi vi har behov for å gjøre oss bemerket? Jeg tror ikke det. Mer handler det om et slags sosialt ansvar. Man føler at man må bryte stillheten, ta initiativ, komme i gang. Noen ganger blir jeg så trøtt av det, og det måtte være deilig å delta på en sånn samling.
SvarSletTakk for at du deler på en så fin måte som du gjør.
Tak Charlotte :-)
SvarSletTak Anne, jeg har en indre glæde i dag over, at jeg gjorde det, det var så godt :-)
Tak Elin og velkommen her :-) Du har jo også et smukt sted med ro og mulighed for stilhed :-)
Madame, det er svært at forklare, men det var rart :-)
Conny, jeg havde ikke brug for at debattere og det elsker jeg ellers :-) Jeg har prøvet at svare lidt mere i næste indlæg.
Tak Hanne og pas godt på dig selv :-)
Tina, så havde jeg nok undret mig ;-) og nej det faldt let ikke at snakke :-)
Anette, jeg har prøvet i næste indlæg at fortælle lidt mere :-)
Tak Hege, jeg tror også jeg som du påtager mig det ansvar og nu næsten lidt for meget, i dag har jeg i hvert fald tænkt over min snakken og skal øve mig i at træde lidt tilbage :-)