mandag, april 04, 2011

HABA HVAFO NOET?

Solskinsdagen er tilbragt i bil. Først tandlægebesøg i Aalborg, så Ikeabesøg i Aalborg, til slut vejledning i Aarhus.

Der føg rundt med ord og ideer, jeg har gode tanker, tak for det, jeg har megen teori til at begrunde mine tanker, men der manglede måske lidt overordnet teori i forhold til patientens reaktion på at være patient.

“ Du nævnte, du havde Birklers bog om videnskabsteori, hvad med Habermas’ teori om livsverden og systemverden?”

“øh, jo, øh, jo, jamen det kan jeg da vist godt huske” (vel kunne jeg da ikke det) Nu har jeg fundet bogen frem, og så håber jeg, at jeg kan få inddraget Herr Habermas.

Nå nu mangler jeg så lige at få skrevet den opgave, problemformuleringen er i hus (tror jeg nok). 10 dage(all inclusive) har jeg.

Jeg er træt lige nu, og jeg sidder og argumenterer med mig selv. Jeg ved jo, at en travetur vil hjælpe, jeg ved det jo. To artikler skal læses, en på engelsk og en på svensk, begge handler om sygeplejerskens rolle i den tværfaglige rehabilitering på et akut apopleksiafsnit. Jeg har selv fundet dem i anerkendte databaser, og nu skal det vurderes, om de kan bruges i opgaven. Det ville være dejligt, hvis jeg kunne nå det i aften, for så kan jeg komme i gang med at skrive i morgen.

Mens solen går ned udenfor mit vindue, må jeg hellere trykke udgiv og så tage traveskoene på.

God aften til dig.

8 kommentarer:

  1. En stille og rolig proces er igang og det virker til, at du har fuldstændig styr på teorierne! Habermas er et spændende bekendskab og nok lidt svær, at komme udenom i denne tid:)
    God fornøjelse med skrive processen.

    SvarSlet
  2. Go´tur og go´Habermas :)

    SvarSlet
  3. Habermas er noget af en mundfuld :-) Held og lykke.

    SvarSlet
  4. Tak Oline, hmm når du skriver at han ikke er til at komme udenom, er det så fordi vi efterhånden har invaderet den enkeltes livsverden med alle mulige regler?
    Vi har handleplaner for kort sagt alt i dag.

    Tak Hanne, og Habermas fik lov at hvile mens jeg gik :-)

    Tak Marianne, ja og jeg har tænkt mig kun at dykke ned i Birklers udlægning, nu får vi at se :-)

    SvarSlet
  5. En lille kommentar fra en ny læser og tak for at måtte kigge forbi.
    Hr. Habermas er en udfordring, der må tages op ;-)
    Også jeg knokler løs med diplomopgave i disse dage. Alt for meget teori, har jeg skrevet og pladsen er trang på worddokumentet, men.......det skal nok lykkes. Rigtig god skrivelyst til dig.
    Hilsen
    Jytte

    SvarSlet
  6. Jürgen Habermas blev også brugt i vores speciale. Han kan være lidt tung at danse med - men også vældig spændende. Gid arbejdslyst til dig :)

    SvarSlet
  7. Håber du havde en dejlig gåtur, og måske faldt teorien på plads imens:-)

    SvarSlet
  8. Tak Jytte og velkommen her. Jeg har accepteret udfordringen, det bliver jeg ligesom nødt til, det er min vejleder, der skal give mig karakter og bedømme min opgave :-)
    God fornøjelse med din opgave, og pøj pøj :-)

    Tak Stine, jeg håber jeg kan sige som dig, når jeg er færdig :-)

    tak ravheks, jeg havde en god gåtur, og Habermas er lagt på en hylde i hjernen, mens jeg læser anden teori :-)

    SvarSlet