En pulssænkende have

 Sidste lørdag satte jeg kursen mod Juelsminde. 2 en halv time senere sad jeg i det bedste selskab tæt på vandet. Den årlige sammenkomst med mine elevkammerater fra Viborg Sygeplejeskole er blevet et af de arrangementer, som prioriteres højt i min kalender. 

I år var vi 8 mod 16 sidste år. Sådan er livet. Familie, ferie, andre højt prioriterede livsbegivenheder gør, at man ikke altid kan deltage. Og desværre havde vi også mistet en elevkammerat siden sidst, alt for tidligt uden varsel. Sådan er livet også.

Efter masser af snak og lækker brunch satte vi kursen mod Palsgaard. Jeg anede ikke, hvad vi skulle finde. Først kørte vi forbi fabriksbygninger og så holdt vi foran godset. Det vi skulle se, var haven.

Og hvilket haveanlæg. Det er anlagt over flere hundrede år af flere forskellige familier med visioner for parken. I dag ejes det af en fond, som i 2013 besluttede at supplere den smukke park med moderne skulpturer.  Sidste skud på stammen er et samarbejde med en landskabsarkitekt, en arkitekt og Bjørn Nørgaard: Humlegaarden. Der mangler stadig fire skulpturer i Humlegaarden, men de eksisterende skulpturer var smukke og tankevækkende.

Det var en skøn tur, og de mange store løvtræer, de smukke stier, der bugtede sig rundt om bygninger, skulpturer, søer osv. gjorde, at min puls faldt helt ned. Det var udsyn og indsyn på samme tid.

Jeg skal helt sikkert tilbage og opleve parken igen, denne gang med mere tid til fordybelse.

Retur til Juelsminde gik vi en tur langs vandet. Det var en meget varm lørdag, der var masser af liv ved havnen. Folk solede sig, badede og spiste udenfor. Vi sad også udenfor ved fritidshuset og jeg nød samværet, den gode mad og omgivelserne. 

Det var en skøn dag og en glad og træt Lene, der kørte ind på gårdspladsen sent på aftenen.

Sommerhusferie, Sommerferie 24, del 2

 Der var så meget, vi alle havde tænkt os vi skulle nå i sommerhuset. Vi nåede vist kun halvdelen af det. Men når jeg ser på, på hvad vi nåede de ti dage, vi var i sommerhus, forstår jeg det bedre.

Vi nåede at hygge os sammen, at børneforældrene kunne sove længe, at lege med hunde, at læse historier, spille spil og nyde langsomme morgenmadsstunder. 

Jeg bliver aldrig glad for selve dagen, vi skal flytte i sommerhus eller hjem. Der er så megen pakning, selv om vi har mange ting i sommerhuset. Men vi kom af sted og det var skønt, da alle var indkvarteret inklusive datteren.

Voergård Middelaldermarked

Næste dag drog vi til Middelaldermarked på Voergård Slot. Sikke en oplevelse for både store og små. Vi nåede kun at se en brøkdel af alle de mange stande, fordi vi skulle stage os over voldgraven, spise pandekager, gå på stylter, se drabelige slag udkæmpet på broen over voldgraven og se marionetdukkers optræden mesterligt udført af et ældre belgisk par og for S's vedkommende også deltage i den optræden. Til slut købte vi aftensmad og satte os i et af pavillonerne. Der blev annonceret optræden i det blå telt, og det passede perfekt med, at der sad vi! Moro Middelaldermusik bestod af tre musikanter, og de kunne synge, spille, være morsomme og få alle med i fællessang. Vi var trætte, da vi drog hjem.

Fårup sommerland

Min søn og svigerdatter elskede Fårup Sommerland, inden de fik børn og endnu mere nu, så vi tog to dage sammen i sommerlandet. S fik lov til at bestemme og han var absolut ikke bange af sig, så der var visse aktiviteter, hvor farmor ikke var ledsageren og andre vi alle deltog i alle. Datteren og landmanden prøvede også nogle af de vildere aktiviteter, som S var for lille til, mens den lille familie var i badeland og jeg passede Å. 

Sommerlandet har et slogan: Der er så fuld af sjov ude i en skov. En linje fra Skovsangen af Poul Kjøller. Og det passer perfekt til Sommerlandet. Masser af frodige træer, små snoede veje, hvor der er noget nyt at se på, hver gang vejen snor sig og masser af muligheder for sol, skygge og sjov. Jeg kom altid til at smile, når vi gik gennem hovedindgangen, for der blev konstant sunget de to sidste linjer fra omkvædet og folk kunne ganske enkelt ikke lade være med at bevæge sig i takt til musikken. 

Stranden

Selv om vejret var svingende, var vi ude alle dage og da weekenden kom, slog sommeren til, så vi fik to stranddage.

Vores hylde i soveværelset viser vist helt klart, at S sov sammen med os de ti dage. Det var hyggeligt trods en mere urolig søvn, ikke fordi han vågnede, men fordi han snurrede rundt i sengen i løbet af natten. Så vi vågnede op med fødder eller en hånd i vores ansigter. Nogle gange var det også et varmt lille ansigt, der lå helt tæt på mit ansigt.

Vi nåede også at runde loppemarkedet i Hune og råvaremarkedet i Blokhus. Det sidste helt klart mere interessant end det første. Der er ikke så megen kvalitet i lopperne mere, siger de kyndige i familien. Jeg har aldrig kunnet se det interessante i loppemarkeder, så jeg er bare med for at få is og hygge med familien.

Sommerhusgæster

Vi nåede også at få besøg af min yngste søster samt svoger og svigerinde, som vi ofte holder juleaften sammen med. Vejret var med os, så vi kunne sidde ude og spise, ja faktisk sad vi ude til langt ude på aften. 

Landmanden inviterede S med på frisørbesøg, så de begge blev klippet. Vi andre fik små billeder undervejs, for jeg havde vist min tvivl om S nu ville sætte sig op i frisørstolen, når det ikke var far, der med. Der var ingen problemer.

Børnebørn

Det er en gave, at vores søn og svigerdatter så generøst deler så mange uger om året sammen med os. Det giver os en mulighed for at få en tæt kontakt til S og Å. Jeg nyder at mærke, hvordan jeg mere og mere forstår de norske ord, der bliver sagt og også kommer til at kende Å. En morgen, hvor landmanden var nødt til at køre hjem tidligt og S sov, listede jeg mig ind og hentede Å, da hun vågnede. Efter lidt tid blev hun utilfreds og så var det en stor glæde at mærke, at min sang og vuggen fik hende til at falde til ro, hun faldt endda i søvn. Jeg havde ikke noget at kunne lægge hende i, barnevognen stod parkeret i udhuset, så hun kom til at sove på gulvet. Og så sad farmor der og nød en stille stund og det lille mirakel ethvert barn er.

Efter ti dage var ferien slut for datteren og sønnen. Datteren drog hjem til Aalborg og den lille dansk-norske familie drog mod Norge. Jeg skulle pakke ned og vaske tøj, for vi skulle holde den sidste del af ferien i Norge blot to dage efter.