mandag, maj 16, 2022

Længe nok

 har jeg ikke fået gået de ture, der gør mig så godt midt i en travl hverdag. Til gengæld har jeg styrketrænet to gange om ugen og kravlet op og ned ad stiger på mine fridage for at vaske og male.

Søndag var jeg så træt, at jeg slet ikke orkede tanken om at køre op til sommerhuset for at male. Lørdag var den store terrasse blevet malet og jeg kunne se, at begge terrasser nok skulle have en gang til. Det fik de ikke søndag, jeg malede kanten rundt om terrasserne og så tog jeg traveskoene på og gik mig en tur i sommerlandet. 

Jeg havde det for mig selv, det havde helt sikkert set anderledes ud, hvis jeg var gået ned til stranden ved Blokhus. Jeg valgte nedgangen ved Kryle Klit og gik ud mod den blå horisont.


Nede ved stranden havde et bedsteforældrepar og deres to børnebørn det sjovt ved en af de små vandløb, der løber ud i havet eller i hvert fald ud i sandet. Der blev gravet, leget tagfat henover brædderne over vandløbet og hygget sig.

Som du kan se, var der nærmest ingen mennesker i mit område af stranden.


Havets susen og blæstens kærlige brise, som ikke var så strid som sin søster dagen før, gjorde godt for sindet. 


Oppe fra stranden gik jeg min vanlige tur hjem til sommerhuset, som betyder at jeg skal gå op ad en masse trappetrin for at blive belønnet med en gispende vejrtrækning, en høj puls og et smukt syn.

Tilbage ved sommerhuset efter 50 minutters vandring, pakkede jeg mine ting sammen, kiggede på den liste, jeg havde skrevet til mig selv for at anskueliggøre, at der er da sket noget siden jeg gik i gang. Og så glemte jeg endda at skrive,  at datteren havde vasket havemøbler og givet træmøblerne trærens. Så de møbler skal også have olie.


Hjemme på gården fik vi hot dogs til aftensmaden. Datteren var hjemme, fordi teaterforeningen øver både lørdag og søndag i disse weekender. Det var hyggeligt at have hende på besøg lørdag aften og spise søndagsmorgenmad sammen.

Og hvis du er på min alder eller ældre, fik du måske en sang på hjernen, da du læste overskriften. Den lærte vi i hvert fald på min skole. Selv om jeg havde glemt baggrunden for sangen og jeg i øvrigt kun kunne de første linjer og starten på omkvædet, men melodien har jeg helt styr på :-)


fredag, maj 13, 2022

Har det regnet?

 Når jeg arbejder på sygehuset sker det ofte, at jeg slet ikke aner, hvordan vejret har været. I dag har det regnet herhjemme og forhindret landmændene i at lægge kartofler en del af dagen.

Jeg var på arbejde og havde trombolysevagten sammen med en kollega. Vi havde noget at se til hele dagen, så jeg fik prøvet at dokumentere alt vedrørende trombolysebehandlingen i det nye journalsystem. Jeg er overbevist om, at neuronerne dannede nye forbindelser, sådan føltes det i hvert fald. For at der skal dannes en ny vej, en motorvej i min hjerne, så skal den nye viden bruges. Det får jeg så mulighed for, idet jeg skal have flere trombolysevagter de næste måneder. Det at forbinde nerveceller på en ny måde, danne nye veje, kaldes neuroplasticitet. Her har du en video, der forklarer det bedre end mig.

Efter at mine projekter med patientopfølgning efter "milde" stroke eller forbigående blodprop i hjernen er stoppet, har jeg ikke så megen patientkontakt i hverdagen, og jeg savner det. Derfor har jeg nydt at mærke, at jeg gør en forskel, når jeg møder en patient, fuldstændig som mine andre kolleger også gør en forskel. 

I dag lyttede jeg til en patients frustrationer over at være kommet ind igen med en ny blodprop, og jeg fik lægen til at tale med patienten om hvad vi tænker er årsagen til dette. 

I dag var jeg til stede midt i sorgen og chokket, at livet pludselig kan ændre sig og blive truet. Desværre fik vi senere at vide, at livet for dette menneske ophørte.

I dag hjalp jeg en anæstesisygeplejerske ved at være praktisk håndlanger, hun stod alene og jeg kunne ikke gøre så meget andet, så selvfølgelig tilbød jeg min hjælp. Men for hende var det åbenbart ikke en selvfølgelighed. Hun havde i hvert fald efterfølgende taget kontakt til radiografen og bedt hende ringe op til os og sige mig tusind tak for min hjælp, det havde haft betydning for hende. Hvor var det sødt af hende, og jeg blev så rørt og glad, at jeg lovede mig selv, at jeg skal huske at gøre dette, takke for den hjælp jeg får. Faktisk ved jeg lige netop nu, mens jeg skriver, hvem der skal have en mail fra mig med tak for hendes ro, erfarenhed og støtte til mig.

I dag observerede jeg og vurderede en patient, som havde fået trombolyse. Vi skal være hos patienten i to timer efter behandlingen, så patienten og jeg havde rig mulighed for sammen at finde ud af alt det, patienten ikke kunne og heldigvis også det, som patienten efterhånden kunne efter behandlingen. Men det var ikke en mirakelkur, hvor alle symptomer forsvandt efter kort tid. Så jeg måtte tage min remse med de tre Ter frem og sige, det her kræver tid, træning og tålmodighed. Og hvem af os har det, når vi pludselig bremses midt i vores hverdagsliv med alle de projekter og aktiviteter, vi har gang i?

Efterhånden har jeg en alder, hvor mange af patienterne er på min alder, desværre. Det giver mig også et andet perspektiv, for jeg kan sagtens sætte mig ind i bekymringen for børnene , for ægtefællen og samtidig alle de praktiske tanker, der ryger gennem hovedet og som andre udenforstående tænker, hvorfor giver vedkommende dog ikke slip på det, vedkommende er jo syg! Når vi ikke kan få kontrol over sygdommen, forsøger vi at få kontrol over alle de andre små praktiske detaljer. 

Nu er det fyraften  for både landmand og sygeplejerske/landmandskone. I morgen kører landbruget igen og jeg holder arbejdsdag med malepenslen ved sommerhuset. Jeg har haft godt af at holde pause fra mit sommerhusprojekt de sidste fire dage, men nu må jeg på den igen. Der er nået meget, men der er stadig langt igen.





søndag, maj 08, 2022

Og jeg vil gå tusinde kilometer

 for at komme op til S i Trondheim. Det behøver jeg ikke, for fagre nye verden hjælper os med at knytte bånd kombineret med hyppige besøg hos hinanden.

I går aftes var det helt tydeligt på facetime, at det ikke blot var mobilen, der var interessant. S begyndte at lave mange lyde med sine arme og et legetøj. Da så både farmor og farfar i mosen og faster i Aalborg deltog med masser af armbevægelser, gik han helt amok med armene, alt imens han grinede. Det var sjovt, og når vi snakkede sammen de fem voksne, begyndte han igen for at se om han kunne få os med. Det kunne han selvfølgelig. Vi fandt også vores børnetamburin frem, så vi kunne lave lyde. Derudover har vi gjort det til en tradition at synge Lille Peter edderkop og Jeg er en lille undulat, begge med fagter, inden vi slutter samværet.

På den måde håber vi at kunne binde bånd de mange kilometer mellem Store Vildmose og Trondheim. Hans forældre fortæller os, at hver gang de går ned ad trappen til badeværelset, smiler han stort til de to billeder på væggen af faster og af farforældrene. 

Den lille familie er til cheerleading-stævne i Trondheim i dag. S' kusine på knap 9 år deltager. Min svigerdatter sendte mig et link til livestreamning fra stævnet, og så sad jeg i et sommerhus i Nordjylland og så cheerleading i Trondheim og kunne sende en hilsen til kusinen. Det er hyggeligt.

Landmanden har været til morgenmad i sommerhuset. Han havde den store stige med, så jeg kan komme til tagryggen og vaske/male de store endespær,  men lige nu døjer jeg med svimmelhedsanfald efter gårsdagens akavede stillingsskift mellem nakken tilbage og så bøje hovedet forover for at dyppe penslen i bøtten. Derfor holder jeg en pause, inden jeg går i gang. Landmand og hundene er for længst kørt hjem igen. Der er travlt på gården, så søndag bruges til at få styr på de ting, der ikke nås i hverdagen og forberede næste uges arbejde.

Jeg skal have forberedt undervisningen til tirsdagens kursusdag. Heldigvis er der rigtig mange andre kolleger, der underviser i år, så jeg skal blot have styr på alt det praktiske og så et lille undervisningsindlæg. Jeg har læst mit baggrundsmateriale, og så passer det fint med fysisk arbejde, hvor jeg kan tænke tanker om formen på min formidling. Hvad vil jeg have med og hvordan får jeg kollegerne involveret.

Måske skal jeg også høre sangen, hvis indledning i omkvædet inspirerede mig til titlen på indlægget i dag. Må din søndag komme dig i møde med et smil.





lørdag, maj 07, 2022

Blå mærker, jubilæum og rollator

 Kort sagt en køn blanding af ord.

For nogle år siden holdt jeg op med at gå i lange bukser, jeg har enkelte capribukser og shorts, men ellers er det kjoler/nederdele, jeg går i. Det dur ikke rigtig som malertøj, så derfor har jeg de sidste dage klædt mig lunt på overkroppen med T-shirt, en gammel sweater af landmanden og yderst min malerskjorte, som er en af landmandens aflagte. For malerbukserne er mine havebukser, som er et par capribukser, så underbenene er ikke dækket. Til gengæld har jeg varme strømper i træskoene. 


Jeg har nemt ved at få blå mærker, så de bare ben mod stigen kombineret med en sygeplejerske/landmandskone, der gerne vil være hurtig til sit arbejde, gør at mine underben ser forfærdelige ud. De er absolut ikke til pænt brug, så det er godt, at det stadig er strømpebuksetid.

Det har været hundehamrende koldt, i forgårs måtte jeg tænde op i brændeovnen, så jeg kunne få varmen i pauserne. Og pauserne har der været nødt til at være en del af. Jeg får ondt alle steder i de akavede positioner, jeg står i på stigen, når jeg maler spær under udhæng. Og så bliver jeg utrolig træt af at være ude i den friske luft. Samtidig kører jeg hver dag hjem for at lave aftensmad (eller rettere lune indkøbt mad og lave en salat dertil) og smøre madpakker til næste dag.


Pauserne i går blev også lange, for en af mine gode kolleger havde 40 års jubilæum. Egentlig var det i januar, men der måtte vi jo ikke holde fest. Det måtte vi i går, og der var gode taler af vores leder og en af mine andre kolleger. Der var gensyn med gamle kolleger og minsandten om ikke også jeg havde familie med. Et par af mine mange svogre og svigerinder er nemlig blevet nabo til min kollega, så de var inviteret med. Mine unge kolleger måbede, da jeg fortalte, at min svigerinde i en alder af snart 74 stadig arbejder i sundhedsektoren. Så havde hun været i samme region hele sit liv, kunne hun også have fejret 40 års jubilæum for længe siden.


Så gik bilen hjem, efter der var blevet handlet ind i til aftensmaden i aften (nu vil jeg servere et helt måltid mad, som er hjemmelavet) og gode sandwich til aftensmaden i går. Nyvasket tøj fra sommerhuset blev lagt på plads og kontorarbejdet færdiggjort, inden vi spiste sammen, hvorefter landmanden hoppede på traktoren en time eller mere, og jeg kørte i sommerhuset.

Mine kræfter var brugt op, så det jeg havde planlagt, jeg kunne nå i går aftes, nåede jeg her til morgen. Nu er jeg klar til maling af de sidste tre træområder, jeg kan nå med denne stige. Den lange stige kommer først i morgen. Jeg har købt grej til min højtryksrenser, en patio cleaner, den er jeg spændt på at afprøve. Den skulle være mere skånsom til at vaske terrassen med end selve højtryksdyseren.

Det blæser godt, så måske når noget af terrasserne at tørre nok til at jeg kan begynde at male i dag. Vi får se. 

Formiddagspausen er ved at være slut.


Nå ja det med rollatoren? Det kom sig af, at to kolleger var ved at regne ud, hvor gammel den ene var, når den anden kunne fejre 40 års jubilæum. Hun ville være 98 år, hun er gymnatik/fitnesskvinde, fit for fight og 4 år yngre end mig. Så de blev enig om, at hun selvfølgelig ville komme. Jeg sagde så, at jeg ville være 102 år, men jeg ville også komme og så kiggede min unge kollega på mig og sagde, du skal være velkommen i kørestolen. Kørestol! Jeg kommer med rollator, var mit svar. Men min svoger mente nu, at jeg skulle have som mål at komme gående uden hjælpemidler. Det er vist godt, at jeg er begyndt med træning, både bevægelsestræning og styrketræning.  Kan jeg mærke det?

Jeg kan mærke, at jeg har muskler. Jeg kan mærke at jeg er i live og på sådan en skøn blæsende solskinsrig formiddag gør det mig glad. Nu vil jeg finde næste afsnit af Du kender typen, podcast, med Anne Glad. Jeg er vildt optaget af, hvor meget de kommer omkring ud fra gæstens kontoudtog og kalender. Det er spændende at høre om andres tanker og værdier i forhold til det liv, de lever, og de penge de tjener.

Var lige nødt til at gense et afsnit af kender du Typen med gæsten i podcasten :-)

Ikke flere ord, jeg skal jo arbejde :-) Må du få en dag, som er god ved dig og som gør dig glad.

fredag, april 29, 2022

Dobbelt husholdning

 Ligesom i påsken er jeg taget i sommerhuset uden landmand. Det betyder dobbelt husholdning, det er dog helt fint. Datteren er med mig de første dage, for vi er taget på arbejdslejr. Det er os to, der elsker sommerhuset og det trænger til vedligeholdelse i år. Så nu får vi startet og da jeg i denne uge og næste uge kun har to arbejdsdage om ugen, fordi jeg har arbejdet fire dage andre uger, ja så er det oplagt at gå i gang med den arbejdsopgave.


Jeg er gift med en meget dygtig handyman, som også er uddannet tømrer og landmand. Læg dertil at han er perfektionist, hvilket betyder, at jeg ofte har trukket mig fra mange opgaver. Det er utroligt mange opgaver, jeg har været håndlanger til. Jeg plejer at sige, at jeg er den perfekte assistent, som kan forudsige, hvornår et givent værktøj skal bruges. Nu har jeg besluttet mig til, at al vedligeholdelse på sommerhuset ikke skal vente, til landmanden har tid til, at vi sammen gør det. Til den tid vil jeg holde fri og nyde sommeren.

I går fik jeg tjekket alt det vi havde af grej i sommerhuset og købt ind til diverse opgaver. Landmanden instruerede mig efter aften i højtryksrenserens funktioner. I morges tog datteren og jeg arbejdstøjet på. Jeg har vasket hele huset ned, nu skal det have lov til at stå nogle dage, så skal det vaskes ned igen og så skal jeg male, først stern, underhæng og rækværk, dernæst vinduer, terrasser og havemøbler. Datteren vaskede møbler og fejede terrasser. Rom blev ikke bygget på en dag, så jeg satser på at at få gjort forarbejdet færdig denne weekend. Og så fortsætte næste weekend og næste weekend og ..., så jeg ender med at være færdig, når forårsræset i marken er færdig.

I går startede jeg på mit træningsprojekt: en stærkere ryg og mere styrke generelt. Jeg kan mærke mine muskler i dag, men jeg glæder mig til at komme rigtig i gang. I går var det kun ét træningssæt af 10-12 gange pr. øvelse, fremover hedder det tre træningssæt af hver øvelse. 

Det er i min fysioterapeuts klinik, så det betyder, at jeg skal booke tid, som når jeg skal til behandling og til dynamisk bevægelsestræning. Det satser jeg på bliver den afgørende faktor, når jeg ikke orker at komme af sted, for pengene skal jo falde pr gang uanset hvad.

Der vil være uger, hvor jeg både får behandling, styrketræner to gange og træner dynamisk en gang. Jeg er så motiveret og den unge fysioterapeut var god og dygtig til at korrigere mig i øvelserne, hun havde tidligere arbejdet som personlig træner, før hun startede i klinikken. Så hvor andre bruger penge på rejser, gourmetophold og lækkert tøj/tilbehør, så lægger jeg lige nu mine penge i vedligehold af min krop. Det ville helt klart være billigere at gå i LOOP, men hvad hjælper det, når jeg ikke orkede det og ikke kom af sted. Faktisk præsterede jeg at betale to år til LOOP, hvor jeg trænede EN gang.

Solen skinner her i aften, jeg har fået min første isvaffel i år ved vandet og vi har en plan for lørdagens arbejde. Det skal nok blive godt.




søndag, april 24, 2022

Oase

Oase defineres i sproget.dk blandt andet som fredfyldt sted eller tidsrum midt i en situation/periode præget af larm, stress eller anden form for hektisk aktivitet. 

Sommerhuset blev min påskes oase. Jeg kan godt mærke, at med alderen har jeg sværere ved at køre hjem  og sørge for mad til landmændene, som arbejdede alle påskens dage undtagen søndag og så finde roen igen, når jeg kommer tilbage til sommerhuset. Datteren flyttede derop onsdag aften sammen med mig. Hun havde forskellige aktiviteter på programmet torsdag og fredag, og var jeg ikke hjemme på gården, læste jeg i sommerhuset eller gik ture i området. Lørdag gik vi en tur ned til Blokhus og kiggede på tøj og nød det gode vejr.

Jeg havde en masse planer for påsken, som slet ikke passede sammen med at jeg ville slappe af. Så min hjerne tog talrige diskussioner med sig selv om dette skisma. Slappe-af-delen vandt for det meste.


Søndag holdt vi påskefrokost med svoger og svigerinde, vi nåede også en god lang gåtur. Det var nok meget godt med al den mad, vi spiste. Jeg havde fundet en opskrift på en lækker kartoffeltærte og datteren en skøn opskrift på en gulerodskage med frosting. Derudover havde vi påskeæg i lange baner.


I den travle hverdag bliver bilturen til og fra arbejde min oase med musik eller lydbog. Herhjemme bliver min fridage fyldt med boglæsning indimellem det praktiske landhusmor/kontorarbejde. Det der med at jeg skulle få ryddet op og ud, nu hvor jeg er på 24 timer, sker ikke rigtig, i hvert fald ikke specielt meget. Men jeg øver mig i at klappe mig på skulderen over, at nu er tre mapper på kontoret tømt, tre kasser gammelt børnetøj er sorteret og det, der kunne bruges, vasket.

I dag fik vi taget os sammen til at at få MitID til at virke og koble det med erhvervsdelen. Klap på skulderen,

I går gjorde jeg som langfredag, jeg gik 5 minutter, løb 1 minuter og så fremdeles, til jeg havde gået/løbet 5 km. Det føltes godt. Og det kan godt ske, at jeg aldrig kommer til at løbe 5 km, men jeg løb hver 6. minut på turen. Klap på skulderen.


Det er min søsters skyld at jeg er faldet i bogfælden igen. Det har hele mit liv været sådan, at hvis jeg først falder i en bog, så glemmer jeg alt andet. Jeg sniger mig til at læse, mens jeg laver aftensmad (og køber mig tid til bogen med nemme madløsninger). Min ældste lillesøster spurgte, om jeg havde læst serien De Syv Søstre. det havde jeg ikke, og jeg havde heller ikke tænkt mig at læse dem, for jeg gider ikke læse bøger om gamle dage, hvor kvinder ingen rettigheder havde og blev behandlet usselt. Hun havde det på samme måde, men jeg SKULLE læse denne serie, for de bøger var virkelig gode.

Så lånte jeg den første og jeg var fortabt. Jeg tror, jeg læste den på to dage. Nu skal jeg i gang med den 6. bog i serien. Det satte gang i lysten til at læse, og da Randi anbefalede Natasha Lesters bog Den hemmelige arv, måtte den også med hjem fra biblioteket. Jeg har tidligere lyttet til Den franske fotograf af samme forfatter. Begge bøger er bygget efter samme koncept, Natasha Lester tager udgangspunkt i virkelige kvinder før og under 2. verdenskrig, som vi aldrig har hørt særligt meget om. Dem skriver hun ind i sine bøger sammen med fiktive kvinder, og så hopper bogen mellem den tid og nutiden. Sidste gang var det kvindelige krigsfotografer, denne gang kvindelige flyvere og kvindelige spioner. Jeg glæder mig til 3. bog af forfatteren, Huset på Rivieraen, om kvinder i den franske modstandsbevægelse og nazisternes kunsttyverier. Den er jeg skrevet op til. 

Jeg er god til at lade 2 og 3 være lige. Der skal ikke være ryddet op eller alle punkter på en mental to-do liste krydset af, før jeg kan slappe af med en bog. Og det vil jeg gerne klappe mig selv på skulderen for. Indimellem tror jeg, at det har reddet mig fra stress og mental nedsmeltning.

At kunne gå ind i min oase, om det er sommerhuset, gåture eller bøger, det nyder jeg. 


I går var jeg i byen for at købe et konfirmationskort og en lille gave dertil. Jeg ville have et bestemt kort, som en af mine kolleger tegner og sælger, blandt andet i en boghandel midt i Aalborg. Da det var købt, købte jeg en lille kande te ved Kochs kaffebar, satte mig på deres tagterrasse, skrev kort, nød solen og drak te. God service med te-ur, tallerken til tesien og information om trækketid. 

Personalet var så søde, de lånte mig en kuglepen og jeg fik lov til at låne deres klipsmaskine til at klipse kort og gave sammen. 

Søndag er startet langsomt. Landmanden har brug for afslapning på hans ene ugentlige fridag, så jeg har slappet af sammen med ham. Datteren kom til eftermiddagste, hun skal være med i en friluftsforestilling om Robin Hood i hendes barndomsby, og søndag er øvedag. Det nyder vi godt af, for så smutter hun hjem omkring gården. Vi fik hygget og snakket og minsandten om ikke jeg fik støvsuget på den anden gård, mens hun fandt forskellige ting/møbler fra hendes depot herhjemme til hendes kunstnerværksted. 

Solen skinner, søndagen har været god mod alle, både dyr og mennesker på gården. Håber din søndag har behandlet dig godt.


torsdag, april 21, 2022

Bevægelse

 Bevægelse kan i følge sproget.dk både betyde det, at man skifter stilling/rører på sig, en organisation eller en sindsstemning præget af længselsfulde, ømme eller taknemmelige følelser. Susse Wold kaldte sin anden bog for Bevægelse og som jeg genkalder mig bogen, så var det både i betydning fysisk at bevæge sig og mentalt at bevæge sig.

For to uger siden var jeg til temadag i Dansk Stroke selskab, og de havde fået en professor i bevægelse og aldring Charlotte Suetta til at fortælle om hvad immobilisation( det ikke at bevæge sig) og alder gør ved vores muskler. 

Man har i mange år sagt, at vi mister muskelmasse (altså tykkelse og mængde af muskler) med alderen. Det er også korrekt, men slet ikke så tidligt som antaget. Faktisk er det først efter 75 - 80 år, at man har et fald i muskelmasse, som øger ens risiko for at blive afhængig af andres hjælp.

Det man også fandt var, at omkring 70 år falder vores fysiske funktion til et niveau, der øger vores risiko for at blive afhængig af andres hjælp. Dette blev målt på ganghastigheden. Omkring de 60 år sker det samme  for muskelstyrken, målt ved en håndgrebstest. MEN omkring de 50 år går det galt for muskelkraften, målt ved rejse-sætte sig testen.

Muskelkraften er ansvarlig for de eksplosive muskelbevægelser som det at sætte i løb, men også for balancen og det at rejse sig og sætte sig.

Så hvad er kuren så for det? Hvilken medicin skal vi tage? Den medicin der hedder træning. Det at løbe er ok, det at svømme er ok, men det der batter for både muskelkvaliteten og muskelmassen er styrketræning.

Det er aldrig for sent at starte. Selv plejehjemsbeboere har man kunnet måle forbedring ved træning tilrettet deres formåen.

Det var aldersbetinget tab af muskler. Men immobilitet kan også gøre det. CS havde lavet et studie, hvor hun så på unge mennesker og ældre mennesker (over 65 år), som blev immobile pga et brud på benet, hvor de gik med en skinne. De var immobile i to uger, herefter fik de genoptræning i fire uger. De unge tabte faktisk mere muskelmasse end de ældre, men efter de fire ugers genoptræning var de unge tilbage til normalt niveau, det var de ældre ikke. Ældre er her defineret ud fra WHO som værende 65 år. Hvor gammel er over 80 år. Som jeg forstod det, kunne de ældre godt komme tilbage til tidligere muskelniveau, men det kræver meget længere tid med træning.


Hvorfor dette indlæg? Fordi jeg blev inspireret til at gøre noget ved de rygsmerter, jeg havde fået efter at have tumlet rundt med mit dejlige barnebarn. Han er en stor og stærk gut. Jeg vil gerne være stærk og mobil om ti år, når han er 11 år og jeg er 75 år. Nu har jeg aftalt med min fys, at jeg får en vurdering af mine muskler og får lagt en plan for styrketræning i hendes klinik af en af de unge fys, som har megen viden om ryg og styrketræning. Så kan jeg selv træne i klinikken og indimellem få supervision. Det glæder jeg mig til.

Da jeg kom hjem fra temadagen, søgte jeg på rejse-sætte-sig-testen og fandt en anvisning og score i forskellige grupper. Det er ikke helt galt med min muskelkraft. Jeg havde et højere antal end gruppen fra 60 - 64 år.

 Hvis du er interesseret i testen, så findes den her. men husk nu at sikre at stolen ikke skrider bagud, så du ender på bagdelen. Vi skulle nødig have skader af at have læst dette indlæg :-)