fredag, januar 13, 2012

BESPARELSER

Efter første omgang med fyringer og afgivelse af trombolysebehandling til andre sygeplejersker var der stadig behov for at spare, så et spareudvalg så dagens lys. Jeg har fantastiske kolleger, som har kigget vores forbrug gennem, de har formået at ændre vores vaner, så vi på depotsiden har sparet 230.000 kr. sidste år, det er godt klaret!! Ekstra surt er det så, at der igen, igen skal findes besparelser på 3% af budgettet på hele specialeafdelingen. Patienterne vil nok råbe højt, hvis man fjerner den dyre medicin, personalet vil råbe højt, hvis der skæres yderligt i personalestaben. Vi er der, hvor vi ikke kan yde den bedste sygepleje, når vi har mange patienter, som er hårdt ramt og derfor har brug for hjælp til alt.

Vi er et specialistafsnit, så for os er det ikke godt nok at sætte patienten op i sengen og så made patienten. Vi vil gerne forflytte patienten til en stol, vi vil gerne, hvis patienten er i stand til det, forflytte vedkommende uden lift, så vi kan give stimuli til den lamme side og hjælpe patienten med at fokusere på delbevægelser undervejs, lade ham danne hypoteser selv om, hvordan man kommer fra A til B og støtte ham i den proces, samtidig med at vi har fokus på, at det sker med et normalt bevægemønster. Vi vil gerne guide den lamme arm til at tage del i spisesituationen, vi vil gerne lave mundstimulation før måltidet hos den patient, som har synkeproblemer. Den slags tager tid.

Det er ikke nok for os at forflytte patienten over på en badestol, køre ham ud i badeværelset og hurtigt give ham et brusebad. Vi vil gerne, hvis det er muligt,  forflytte patienten over på en badebænk, så han får fast grund under fødderne og hans balanceevne udfordres. Vi vil gerne stimulere den lamme side med guiding af arm og hånd til at være med i at vaske ansigt, i at holde bruseren, i at holde barbermaskinen osv. Vi vil gerne, hvis det er en patient, som kan meget selv, at vi har tid til at lade ham selv finde tingene frem i toilettaske og selv finde ud af at åbne for vandet, selv finde ud af at vaske sig, selv finde ud af at tørre sig, selv finde ud af at tage tøj på, men hele tiden med støtte fra personalet, så det normale bevægemønster fremmes, og  patienten ikke hopper over, hvor gærdet er lavest ved at lade den arm, som har nedsat kraft, hænge ned og ikke inddrage den. Vi kan alle meget med en arm, men nye veje for nervebanerne fremmes ved stimuli gentagne gange. Den slags tager tid.

Og man kan ikke planlægge sig ud af det her! Hvis et menneske skal på toilettet og for det første ikke kan fornemme/erkende, at det er det, der er i vejen, men bare bliver meget urolig, og for det andet ikke har kontrol over vandladning og afføring, ja så skrider hele planlægningen den dag. Terapeuterne har erkendt problemet, så nu brokker de sig ikke over, at de ikke kan komme til at træne med patienten på det tidspunkt som planlagt. Portørerne har også lært det, så de tager det med ro, når de er blevet kaldt op for at hjælpe med at forflytte en patient med lift over i kørestol, og de så må vente, mens patienten bliver vasket og får tørt tøj på. Alles planlægning skrider hver gang, det sker, og det sker rigtig mange gange i løbet af en dag, på trods af at vi prøver med faste toilettider (som også tager tid) i håb om at spare patienten for den ydmygelse, det er ikke at kunne kontrollere blære og tarm. 

Og så har jeg slet ikke nævnt den gruppe af patienter, som er selvhjulpne, men hvor det eksempelvis er de kognitive problemer med koncentration, opmærksomhed, hukommelse, sproget osv., der gør sig gældende, de har også brug for personalet til at informere og støtte. Eller hvad med de patienter, som har haft en forbigående blodprop, hvor det handler meget om information og forebyggelse, så en ny blodprop undgås? Alt sammen tager tid.

Vores patienter bliver ikke ladt i stikken, de skal nok få mad, få et dejligt bad, blive lejret godt i sengen og få hjælp til at komme på toilettet. Vi ved bare, at vi kan gøre det bedre end bare lige det, så jeg håber, at besparelserne denne gang går udenom personalet, men nu får vi at se, jeg afventer spændt det videre forløb.

9 kommentarer:

  1. Det er bare så meget ØV med besparelser netop på sådan et område, hvor det både kommer til at berøre personalet og patienterne...Håber ikke I bliver skåret yderligere ned...;-(

    SvarSlet
  2. Annemarie, vi håber sammen :-)

    SvarSlet
  3. Jeg kan simpelthen ikke forstå vi har råd til at spare på sådan et specialist sted.. Det koster flere herregårde senere, når der ikke ydes den absolut optimale behandling i den første tunge og svære tid..

    SvarSlet
  4. Det er altså ikke i orden at frarøve personalet de kompetancer, der findes på sådan en specialafdeling. Det går ud over arbejdsglæden. Øv, siger jeg bare. ;-(

    SvarSlet
  5. Hvor må I holde vejret til I får besked... Jeg ville ønske, det ikke var nødvendigt!!

    SvarSlet
  6. Inge, du og din familie kender jo til det hårde arbejde, der skal gøres. Og jeg forstår det heller ikke.

    Betty, jeg håber stadig,men hvis der kommer besparelser på personale, så må det fremgå tydeligt overfor alle, at noget må prioriteres fra.

    Anne, det ville jeg også.

    SvarSlet
  7. Jo tak det kendes fra min arbejdsplads også. Det er frustrerende, at man ikke har tiden til det, man ved skal til. I sidste ende er det der, der kan tjenes ind på længere sigt. Der tænkes bare ikke ret meget i "længere sigt" God weekend

    SvarSlet
  8. Tak Charlotte :-)

    Tak i lige måde Folehaves univers :-), og jeg ved godt at det gælder rigtig mange steder

    SvarSlet