søndag, januar 29, 2012

SØNDAGSSYSLER

Søndagen blev god, jeg dryssede ikke hele dagen væk. Der er blevet læst, og der læses endnu (jeg havde glemt morgendagens lektier). Der er blevet gået tur, der er danset og der er leget med hulahopring. Ikke om jeg kan begribe, hvordan jeg nogensinde skal kunne holde det bæst i sving i mere end ½ minut og da slet ikke venstre om! Men jeg samlede op og satte i sving, samlede op og satte i sving osv.P1030021

Ladmanden nåede hjem, inden håndboldkampen startede, og både han og Istvan fik en powernap, det er hårdt at være ude en hel dag.

P1030021

P1030020

 

 

 

 

 

 

P1030019

Inde i køleskabet fandt jeg to lækre flødeboller, godt jeg ikke huskede dem i går, for så havde landmanden ikke fået nogen. Håndboldkampen blev mest hørt, jeg er ikke så god til at holde spændingen ud, så jeg laver alt muligt andet imens. Aftensmaden blev mad fra den lokale grill-bar, rent faktisk hedder det et spisehus og er vietnamesisk ejet, men de første vietnamesiske ejere kaldte det grill-kroen, og det hænger stadig ved. I dag besluttede jeg mig for, at vi skulle smage de vietnamesiske retter, det blev en gryderet med kylling, bambusskud, champignon og ærter samt vietnamesiske forårsruller. Det er ikke sidste gang, vi prøver den side af menukortet, det ligger anderledes let end den traditionelle grillkylling med salat og et bjerg af pommes frites.

Her ude på landet kan vi vælge mellem pizza og spisehuset, spisehuset vinder hver gang ;-) Hvilke muligheder har du(vælger du), når du ikke vil stå for maden selv?

9 kommentarer:

  1. Skønt med søndagshygge Lene. Hvis jeg kan komme afsted med at få min ældste søn til at bage Pirogger....så gør jeg gerne det ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  2. Du er så god til det med billeder, der illustrerer og skaber stemning.
    Det må du endelig ikke komme i tvivl om.
    Jeg smiler, når jeg ser det med Istvans øre ud over kurvens kant.
    ;-)

    SvarSlet
  3. Dorthe, det er også meget bedre end "hentemad" :-)

    Tak Betty, ja Istvans forskellige stillinger i den kurv er et fotostudie værd :-)

    SvarSlet
  4. Det lyder som en helt perfekt søndag. Jeg sidder og kan ikke helt forstå, at det allerede er mandag.....

    Vi har en lille bitte biks, hvor de laver kebab-ruller og kebab-pizza med salat og dressing, chili og hvidløg på. Verdens bedste, hvis jeg skal bestemme:)

    SvarSlet
  5. Uhm, de der flødeboller :-)
    Vi har også noget orientalsk noget i nærheden - det er helt fint, bare jeg slipper for pizza - det bryder jeg mig altså bare ikke om ... men jeg er nødt til at pudse glorien og sige, at det ikke er os, de lever af ... vi kommer der kun en gang om året. Cirka ;-)

    SvarSlet
  6. hmm - jeg henter aldrig mad hjemtil:-)
    Men jeg kunne gøre det på
    - havnens grillbar (udelukket)
    - det lokale pizzaria (sker i kirkesammenhænge)
    eller på Snerlen, som er en fin restaurant, der også sælger mad ud af huset - fx. til fest og gæster. Det kunne jeg godt finde på en dag.

    SvarSlet
  7. Eva, mandag er det og den har været fyldt godt op her :-)
    Lækker med sådan en pizza, jeg er også vild med salat ovenpå.

    Ellen og de smagte himmelske :-)
    Jeg har tendens til at købe mad oftere nu, har ingen børn, som jeg skal sørge for sund nærende kost til :-)

    Charlotte, mon din mand laver mad en gang imellem? ;-)

    SvarSlet
  8. Bortset fra de få gange om året vi direkte tager ud at spise, så er aftensmaden altid produceret her i huset. Enten en rest fra fryseren eller et stykke laksemad, en hurtig wookret med frosne grønsager. Pommes frites er nægter vi begge at sætte tænderne i :-)

    SvarSlet
  9. Dejligt billede af den powernappende Istvan med øret :-)
    Vi er overforsynet med ret lækre take away-butikker næsten lige om hjørnet: "gourmanden og konen" med danske/franske lækkerier, "el guapo" med spanske tapas, en kinesisk restaurant med ud af huset også, en sushi take away, en thai take away, "la vecchia enoteca" med både restaurant og take away, "den lille tykke" med gode danske retter. Plus 2 pizzarier og en burger bar.
    Så deeet......
    Men jeg foretrækker nu vores egen mad - og det gør pengepungen også.

    SvarSlet