tirsdag, januar 03, 2012

HVERDAGSMORGEN

Det er januar, det er hverdag, min hverdag på arbejde starter først på fredag, så jeg øver mig i at sove lidt længere end landmanden, det går helt fint. Jeg øver mig i at sætte mig med strikketøjet i stedet for at sidde ved computeren og falde i staver, endnu er strikketøjet dog ikke kommet op af posen. Det er endnu et af mine små mål for dette år, jeg vil gerne blive strikker, og en strikker er defineret som en, der ikke kan lade være med at tage strikketøjet i hånden, når hun sætter sig ned.

Der er taget et stykke oksespidsbryst op af fryseren,og der er rødkål i køleskabet, som skal bruges. Jeg er træt af rødkålssalat, så jeg må finde ud af en anden variant. Gode tips modtages gerne til begge dele.

Det er luksus at få en langsom start i det nye år, disse to første uger byder på 3 aftenvagter i weekenden samt 3 specialedage i næste uge, og så starter jeg på skole igen. Lige nu ville jeg hellere have ventet til marts, men når først jeg kommer i gang, skal det nok blive spændende. Inden da er der et personalemøde, hvor jeg skal fortælle om mine tanker omkring min opgave, de artikler jeg stødte på og om projektet, min gruppe har foreslået. Jeg kan godt mærke, at hjernen har fået lov til gå lidt på vågeblus, den skal vist have et skub, en gennemlæsning af min opgave (selv om jeg er bestået med god karakter, hader jeg at genlæse mine opgaver) og en rask gåtur bagefter til at få alle neuronerne op i gear må være planen for i dag. Nå ja, jeg skal også finde det strikketøj frem ;-)

God 10. juledag til dig

P1020895

10 kommentarer:

  1. Jeg har det helt anderledes med at genlæse gamle opgaver. Jeg bliver altid så forundret over, hvor klog jeg egentlig er ;-)God arbejdsfri dag til dig. Jeg nyder den sidste dag i juleferien, men er også nødt til at være arbejdsom inden morgendagen...

    SvarSlet
  2. Jeg havde strikkeposen fremme i går, men det blev kun til at sy et tørklæde sammen:-) Det er lidt ligesom at læse romaner, det foregår også i perioder, enten gør jeg eller også gør jeg ikke.
    Jeg fandt en dejlig opskrift på rødkålsslaw med rødbede og estragoncreme i "Flere suveræne salater".

    SvarSlet
  3. Ja, vi skal jo til det igen, - op i gear!

    Efter julens rødkålssalater med appelsin, valnødder og tyttebærsyltetøj, vil jeg i dag prøve en variant med rødløg og capers og dressing af miracle whip rørt med vandet fra capers-glasset. det smager SÅ godt med glaskål, så sikkert også med rødkål.

    SvarSlet
  4. -Eller kom lidt ingefær i ....strik +computer er jo osse en mulighed :-)

    SvarSlet
  5. Godt med noen fridager i det nye året. Skal ha to dager fri nå, det er godt etter en hektisk desember.
    Vil ønske deg et velsignet godt nytt år :)

    SvarSlet
  6. Du vil elske at strikke, når først du kommer i gang.
    Det giver en vidunderlig ro, og du skaber noget smukt. Jeg kunne ikke undvære det. Jeg har kun strikket i 4 år. Og det har været en meget stor glæde for mig.

    SvarSlet
  7. Hvor længe tæller du juledagene? Jeg stoppede ved anden juledag ;)

    Jeg er aldrig blevet en som strikker altid og hele tiden - der er så meget andet...

    God 10. juledag til dig ;)

    SvarSlet
  8. Jeg er og bliver aldrig strikker.. jeg har et strikketøj igang et eller andet sted, men ved ikke engang hvor det er.. :-)
    Sikke en flot blå himmel du har fanget. :-)

    SvarSlet
  9. "Patientologi"! Så lærte jeg et nyt ord at kende. Det lyder spændende, og meget i tråd med dine egen måde at betragte dit fag og din praksis på, synes jeg.
    God fornøjelse med at gå rundt om den varme grød og finde ind til smørklatten til sidst.

    SvarSlet
  10. Tak Pollyanna, jeg tror, der skal gå længere tid før jeg ser ordene som kloge ;-)

    Charlotte, lidt har også ret ;-) Og den salat lyder lækker.

    Eva, det gear er lidt svær at finde ;-) og salaten lyder som en vinder

    Lavendel, strik og computer er helt sikkert en mulighed, men vanen skal først dannes :-)

    Tak i lige måde Astrid, må du få skønne, rolige fridage :-)

    Mette, jeg strikker, men vanen med at finde det frem, når jeg sidder ned, er ikke indøvet endnu :-)

    Tak Helle, jeg ved det, du er lige som alle de andre, som smider julen ud 3. juledag, det sker ikke her :-) Først efter Helligtrekonger.

    Inge, man skal aldrig sige aldrig ;-) Og jeg tænkte lige: blå himmel? hvor er den henne? :-)men den var der jo, tak

    Tak Conny, ja jeg er noget spændt på indholdet af det kursus ;-)

    SvarSlet