fredag, januar 20, 2012

LYSETS MAGT

Dagens undervisning slutter, så der er håb om, at lyset stadig er her, når jeg kommer hjem. Min krop trænger til bevægelse, eller rettere jeg trænger til bevægelse, jeg trænger til at gå en tur, jeg trænger til at mærke den friske luft på min hud, i mine lunger og i min hjerne.

Jeg får ikke fotograferet andet end tændte lys, de levende lys er med til at skabe varme i rummet, varme forstået mere end blot varme. Varme forstået som hygge, nærvær, energi og samlingspunkt. Denne morgen har jeg tid til at læse lidt i en bog om en fransk filosof, som mente, at vi er et, vi kan ikke adskille krop og bevidsthed, vi erfarer gennem vores krop, kroppen er bevidstheden, vi lærer gennem vores krop. Vi er ofte tilbøjelig til at tænke på bevidstheden som noget væk fra kroppen, vi taler om patientens subjektive oplevelser og objektive oplevelser, dette skyldes til dels en anden filosof. Inden for mit arbejdsområde er tankegangen meget præget af førstnævnte filosof, vi arbejder med at give stimuli ved hjælp af f.eks. at guide den lamme arm til at holde om en kop og føre den til munden uden at fortælle, hvad vi gør. På den måde får patienten mulighed for at danne hypotese undervejs, får mulighed for at erfare undervejs. Måske kan han selv overtage og føre armene videre op til munden, måske er hans fysiske formåen ikke til det, men så gør han munden klar, åbner den let, kigger på koppen og viser, at han ved, at han nu skal drikke af en kop. Vi kender alle til, at ondt i maven, hjertet eller andre steder kan være meget mere end udsprunget fysisk det sted, at angst, belymringer osv. udmønster sig fysisk. Og alligevle kommer vi som sundhedspersonale også let til at se kroppen som adskilt fra bevidstheden. Vi kan nemt blive fokuseret på hvad kan den her arm, det her ben osv., i stedet for hvad kan og ønsker det enkelte menneske.

I dag skal vi have noget om menneskets kropsopfattelser i sundhed og sygdom, noget af det, jeg allerede ved gennem patientfortællinger og anden undervisning, er at når man bliver syg, bliver kroppen pludselig adskilt fra en, den bliver et objekt, den svigter, den gør ikke, som jeg har intentioner om. Påstanden i noget af det, jeg har læst i dag, er, at når kroppen forandrer sig, forandrer det hele menneske sig, for vi er et med vores krop. Jeg håber, vores underviser er en god formidler og fortæller, jeg glæder mig til denne dag. Og som sagt er lyset forhåbentlig stadigt her, når jeg kommer hjem.

Må dagen i dag være god mod dig.

DSC04956

3 kommentarer:

  1. Håber du får tid til noget udendørs lys i dag, for det tegner godt....
    jeg læser med interesse dine overvejelser, men har lige nu ikke overskud til at gå ind i snakken...samtalen...men har bestemt gjort mine tanker om sagen :-)

    SvarSlet
  2. Lyset er så vigtig for os, jeg stornyder weekenderne hvor jeg har mulighed for at være ude i dagslys.. Du må have en lys og god dag.

    SvarSlet
  3. Lavendel, jeg fik tid, og det er dejligt at høre, at ordene gav anledning til overvejelser :-)

    Tak Inge, jeg nød at kunne gå en lang tur og så stadig have lyse timer tilbage :-)

    SvarSlet