torsdag, november 23, 2017

Når jeg kigger ud

  • ser jeg træerne tegne en smuk silhuet mod morgengryet. Skyerne er der flest af, men himlen maler små lysstrejf mellem og bag skyerne. Kartoffelhusets tag spærrer for det fulde udsyn, men skaber også kontrasten til morgengryet.
  • kan jeg ikke se landmanden. På den her tid af året vil han enten være i kartoffelhuset og sortere eller i gang med mange af de ting, som hører landmandslivet til. I dag holder han gåsejagt sammen med to jagtkammerater. Gæssene har i stor stil slået sig ned på en af vores marker. Men der er da også føde nok i år, vi har en mark med kartofler, som aldrig kom op. Og rundt omkring os er der desværre landmænd, der har meget mere end en mark tilbage med kartofler.
  • kan jeg have svært ved at koncentrere mig om udsynet, for Ayla hyler så højt, at det er lige før, det summer for mine ører. Hun er helt klart utilfreds med, at hun ikke skulle med på jagt.

DSC_4739

  • fra min indre verden, fyldes jeg af taknemlighed over, at jeg er til. Jeg elsker de to linjer fra Lars Lilholts sang, som jeg valgte til mit blognavn og undertitel: Underet er, at vi er til – og der er intet jeg hellere vil. Der er dage, hvor jeg har svært ved at være grundglad. Der har været dage igennem længere tid, hvor jeg tænkte, hvorfor kan jeg ikke være glad, når jeg er alene, kun når jeg er sammen med andre. Det arbejder jeg på at ændre, jeg har arbejdet med det på den måde, som jeg nåede at læse i et interview, at Elisabeth Gjerluff Nielsen gør (jeg fordrev ventetiden hos fysioterapeuten med et blad): at forsøge at give det til andre, som jeg selv længes efter, men også at ændre min egen indstilling. Og i i disse dage er jeg faktisk glad, også når jeg går her alene og rydder op.

DSC_4772

  • bag mine sygeplejerskebriller, kan jeg blive umådelig trist over de vilkår, sygeplejersker skal arbejde under. Det gør noget ved krop og sjæl. En kollega fortalte, da vi diskuterede forståelsesrammen Fundamentals of Care, at hendes mand, som er portør, var kommet med en patient til en afdeling, som afdelingen ikke havde hørt om. Som sygeplejerske hader vi den situation, vi vil gerne være forberedte, så vi har en plads klar og en kollega klar til at modtage patienten. Men jeg hader endnu mere, hvis patienten får den følelse af ikke at være velkommen. Så jeg og mange andre er rigtig gode til at tage pokeransigtet på, hilse pænt på patienten og sige; et øjeblik, så skal jeg finde ud af hvor du skal være. Og så styrter man ind , ringer til forvagten og spørger ind til, hvem patienten er og hvad vi skal være opmærksom på. Nogle gange viser det sig, at patienten slet ikke skulle have været hos os, andre gange havde lægen midt i travlheden med de næste patienter glemt at melde patienten til os. I den fortælling, min kollega fortalte, skete det her ikke. Derimod kiggede sygeplejersken op fra sin computer og sagde; hvad er det, du kommer med? Så er man kommet langt fra sin sygepleje og det at møde hver enkelt patient som et menneske, der har sin helt egen historie. Tænk at blive omtalt som noget, nogen kommer med. Jeg ønsker ikke for mig selv eller andre, at vi skal komme dertil, at vi ikke ser vores patient som et menneske, men mere som en opgave på vores tjekliste, som vi skal nå.

DSC_4820

  • fra min tankeverden og skal omsætte den til ord, så glæder en pårørendes ord mig. Jeg havde glemt at ønske ferie, men kunne mærke (og min ledelse vil også gerne have min ferie fordelt ud over ferieåret), at jeg trængte til ferie. Den eneste uge, hvor jeg kunne gøre det uden at aflyse møder/undervisning, var denne. Jeg havde dog min undervisning sammen med en diætist til patienter og pårørende, den havde jeg ingen andre, der kunne overtage. Så det afholdt vi i går eftermiddag, formen var den vanlige med 1 time med diætisten, pause med mulighed for at blive vejet og så en halv time med mig om det at have haft en blodprop/blødning i hjernen og hvad det er, der typisk kan fylde, når man kommer hjem. Alle sagde pænt farvel og tak for i dag, men en mandlig pårørende gav mig et fast håndtryk og sagde; du ved meget, men du er også god til at forklare det. YES!!! Det er den bedste kompliment, man kan give mig som sygeplejerske. For hvad nytter det, at jeg ved meget, hvis det, jeg siger, er uforståeligt og ikke overførbart til patientens/pårørendes hverdag.
  • vil jeg gerne ønske for dig, at du må en god torsdag med plads til glæde ved livets små hverdagsundere.

DSC_4819

10 kommentarer:

  1. Jeg håber, de uartige gæs holder sig til kartoflerne og ikke vandrer rundt på vintersåede marker og mæsker sig med spirer? Fik Landmanden ram på nogen? Det var dog en gyselig historie, din kollegas portørmand kunne fortælle. Suk altså, at blive tingsliggjort på den måde :-( Det er godt, at I på jeres afdeling trods stress og jag stadig kan bevare overskuddet til at behandle patienterne (og deres pårørende) ordentligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, vi har ikke vinterafgrøder, så mon ikke de holder sig til kartofler og spildkorn :-) De fik skudt en del gæs, så det var et tre galde jægere, jeg havde inde til frokost.
      Tingsliggjort er så sørgeligt.

      Slet
  2. Jeg studsede også mest over det, Fruen kalder 'tingsliggørelsen'. Det var ikke helt smart, og jeg tror aldrig, den slags tale vil ske for dig eller nogen i din afdeling.
    Og selvfølgelig er du god til at forklare - alt andet ville have forbavset mig såre :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, tak :-) Og nej jeg har heller aldrig oplevet tingliggørelsen hos os, tværtimod.

      Slet
  3. Det alt for store arbejdspres gør noget ved mennesket. Og godt er det selvfølgelig, at I prøver ikke at lade det gå ud over patienterne. Men det går jo så måske ud over jer selv? Og glæden?
    Jeg håber, de nyvalgte politikere er opmærksomme på, at skruen er strammet for hårdt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, glæden har vi i behold, og hvad det er der gør det, ved jeg ikke, men det er sådan at lægerne, som også er andre steder svarende til vores afdeling, kommenterer det.

      Slet
  4. Tak, min torsdag var med positivt sind, dog var jeg meget træt. Det var jo meget mørkt, vådt og blæsende, var forberedt.
    Det er trist med de marker der står hen med et råstof som kartofler. Mon vi som forbruger skal sætte tæring efter næring mht. vores kartoffel indtag, måske skal vil i denne sæson lærer at nedsætte vores indtag af stivelse, da udbudet ikke er så stort.
    Jeg har jo lige været indlagt i 6 dage, og her blev jeg kun bekræftet i hvorfor et menneske kan været noget i stedet for nogen. Dog har jeg stor taknemlighed for der blev taget hånd om det jeg blev indlagt for. Det gjorde der.
    God fredag og feriedag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, trist at du skulle opleve det, men jeg er også glad for at du blev taget hånd om.

      Slet
  5. "du ved meget, men du er også god til at forklare det." LIGE præcis! Hele dit indlæg er en god forklaring om alt det, du ved - og som du handler på.

    SvarSlet