Både landmanden og jeg er vokset op med samme værdier for dyr. Vi har et ansvar for de dyr, vi har, om det er grisene i stalden, dyrene på marken eller hundene på gården, de skal alle leve et ordentligt dyreliv.
Men de er ikke mennesker, som man nemt kan tro, når man ser en Disneyfilm, og vi kommer nemt til at tillægge dem menneskelige egenskaber, vi måler dem med menneskeøjne og menneskelige følelser.
At de har hver deres personlighed, er der ingen tvivl om, når man har haft kæledyr. Her kommer man jo tæt på dyret, i modsætning til rådyret eller fasanen på marken eller grisene i stalden. Landmanden kan dog fortælle om grise, som reagerede på deres helt egen måde, eller om rådyr, som har deres helt egen væremåde.
Istvan er tæt knyttet til landmanden, og i går var det svært for hunden at forstå, at når jeg skulle med i bilen, så var der ikke plads til ham på forsædet, men han fandt sin egen måde at deltage i forsædesnakken.
Laika er gammel, man kan se det i hendes pels, i hendes øjne, i hendes gang. Bagpartiet svigter ofte, og der er dage, hvor hun ikke vil ud, og hvor hun hyler, når vi rører ved hende. Andre dage som i går nød hun traveturen ned til havet, hun gik foran, snusede til alt, men da hun skulle besørge, sank hun ned i bagpartiet, og da hun skulle rejse sig op igen, røg hun på næsen. Hjemturen foregik op af trapper, og her blev det rigtig tydelig, at kræfterne er ved at svinde, vi måtte holde pause midtvejs, hvor hun tidligere spurtede op af trapperne.
Nu hvor jeg beskriver traveturen i går, kan jeg godt se, at landmanden har ret, det er vist snart ved at være tiden, hvor vi skal køre den sidste tur til dyrlægen med Laika.
Det er en svær beslutning, men I er jo tydeligvis så tæt på jeres dejlige hund, at I kan træffe den, når tid er.
SvarSletGod weekend.
åh Lene.....den tur er ikke let - var selv igennem den for 1½ år siden og savnet er først ved at være lagt bag os nu.
SvarSletMen du har så ret dyrene skal ikke "menneskeficeres" selv om de efter mange år føles som en uundværlig del af familien - den tunge beslutning hviler på vores skuldre og den er indimellem uungåelig hvis man vil hunden det bedste :0)
Kæmpe trøstende Knus Dorthe
Det er altid svært, når den tid nærmere sig for vores kære dyr.
SvarSletKent
http://restauranter-københavn.dk/
Tak i lige måde Eva :-) det er vores 3. hund, hvor vi skal tage beslutningen, så vi har prøvet det før.
SvarSletDorthe, tak. Vi har så altid haft en hund tilbage, når vi har taget beslutningen, og vi er begge enige om, at når vi ser, at lidelserne er større end glæden, så skal det være slut
Kent, vi snakker meget om det nu, men jeg ved også, at når vi tager beslutningen, så ved vi begge, at det er det rigtige at gøre.
Det gør ondt. Men jeg kan ikke være mere enig. Vi skal passe på vores dyr og sørge for, at de har det godt. Store som små. Jeg har selv prøvet at gå den tunge gang.
SvarSletDet er ikke nemt, men jeg synes også det lyder som om landmanden har ret....Selvom det er forbandet svært at erkende
SvarSletJa, det er en meget svær og tung beslutning - men godt at I er enige om værdierne og at dyr er dyr og ikke mennesker.
SvarSlethttp://bogkatten.blogspot.com/2011/05/tortur-for-katte.html
/Nina
Susanne, sådan må det være
SvarSletMoster tulle, han har ret, så det varer ikke længe.
Nina, det var jo hos dig, jeg læste og så det rædselsfulde billede af den stakkels kat. Det er da menneskeliggørelse af dyr, så det batter.
Hvor er det dejligt at I er enige om at det vigtigste er at vide med sig selv at hele Laikas liv har været et dejligt hundeliv - også selvom det betyder at I nu må tage afsked med hende.
SvarSletKærlige hilsner
Selvom man har prøvet det før og kan se, at det er det bedste, så er det en umådelig svær beslutning. Men også en nødvendig beslutning. Jeg er sikker på, at I ved og kan se, når tiden er inde.
SvarSlet