mandag, december 18, 2017

Julekalenderen 2017, 16–18. december

Fars fortælling:

2. juledag kom alle søskende hjem med deres familie. Det var en tradition, som altid blev overholdt. Vi har, da der var flest, været mellem 40 og 50 mennesker i det lille hjem. Far lånte bænke inde i forsamlingshuset, så alle kunne få en siddeplads. Hvor der er hjerterum, er der også husrum.

Der skulle laves mad, endda megen mad. Mor og pigerne gik i køkkenet, hvor søster J i mange år var primus motor. Dejlig velsmagende mad kom på bordet, alle blev mætte – og lidt til.

Hvad lavede mændene? Jo, efter eftermiddagskaffen, hvor middagen blev lavet, gik mændene ud og så lidt på bedriften, mens der blev fodret dyr, og køerne blev malket. Ja, så ordnede de også om ikke verdensproblemerne, så dog landets problemer. Sådan var det.

Selvfølgelig blev træet også tændt om eftermiddagen. Mange var gode til at synge, så der var en dejlig stemning i det lille hjem.

Min fortælling:

Jeg kan huske de sammenkomster, og jeg elskede dem, vi sad tæt som sild i tønde. Jeg husker min bedstemor, som synede så lille blandt alle hendes piger. Alle kvinderne var i gang i køkkenet og spisekammeret med at tilberede aftensmaden. Vi børn legede udenfor eller snakkede sammen indenfor. Plads var der ikke meget af.

I dag vælger jeg at lade min fars fortælling være indledning til fortællingen om min weekend.

DSC_4892

Søndagen var et par timer gammel, da jeg låste mig ind i sønnens lejlighed efter en skøn eftermiddag og aften sammen med min familie. Sønnen havde også været med, men var taget hjem før, fordi han skulle på arbejde søndag. Men som mor så søn, så han havde ikke kunnet falde i søvn, før hans mor var sikkert hjemme.

Han kunne nu være helt rolig, for jeg tog en taxa hjem sammen med datter og svigersøn, jeg opgav ganske enkelt at finde en p-plads midt på Frederiksberg midt om natten. Fredag aften havde sønnen kørt over en halv time, før han fandt en plads til min bil. Det har ændret sig i løbet af de efterhånden mange år, mine børn har boet på Nørrebro og Frederiksberg. Hvad ligner det? Københavnere skal da ikke have biler, de kan jo cykle til alt ;-) Min bil stod trygt ude hos min bror og svigerinde,så jeg snuppede metroen til Vanløse søndag formiddag og fik en dejlig gåtur gennem et grønt område tæt på metroen, før jeg hentede bilen.

DSC_4889

Lørdag spiste jeg brunch hos datteren, hun havde lavet lækkert morgenbord med spinatomelet, græsk yoghurt, hjemmebagte boller og hjemmepresset juice. Vi kom til at snakke om alle de ulykkelige situationer, der skabes op til jul, ofte af forældre, der ikke kan forstå hvorfor deres børn ikke kommer hjem til jul. Alle de forventninger til at jul skal fejres på én måde, og når man så tænker på alle dem, der ikke har nogen at fejre jul med eller har det så skidt, at jul ikke er en fest, så blev vi enige om, at sådan skal det aldrig blive hos os. Faktisk har landmanden og jeg allerede lovet hinanden dette. Vores børn skal aldrig føle sig i klemme og føle, de burde have valgt os juleaften, aldrig nogen siden! Vi vil i stedet for være taknemlige for, at de har lyst til at opleve andet end barndommens jul i mosen.

Fredag aften blev jeg budt velkommen hos søn og svigerdatter med gløgg og lækker is (de kender min smag), og vi hyggede os sammen, inden svigerdatteren tog i nattevagt. Vores søn fortalte, at han og svigerdatteren havde talt forbi hinanden, han troede, hun skulle i aftenvagt juleaften, men hun skulle i nattevagt og derfor sidde alene juleaften. Sønnen fulgte derfor sit hjerte, så han og svigerdatteren fejrer juleaften sammen i København, før de drager til Norge næste dag. Vi får glæden af ham halvanden dag i mosen, før han vender næsen mod Købehavn lillejuleaften.

Vores familiekomsammen blev som altid en hyggelig affære. På nær min mand, min nevø og min svigerdatter var vi alle forsamlet. Det blev til 16 i alt. De fleste af os startede med at høre min yngste lillesøsters kors julekoncert, hold nu op, som de er gode. Det bragte os alle i julestemning, og da de sluttede af med Dejlig er jorden, hvor de stod nede blandt os og vi måtte synge med, ja så trillede tårerne og de små hår rejste sig. jeg elsker den sang, jeg elsker at synge sammen med andre og jeg er så taknemlig for min skønne familie.

DSC_4891

Min svigerinde havde dækket det smukkeste bord, vi havde alle fået opgaver med mad og det blev en skøn aften med masser af sang, musikjulequizz, pakkeleg, superlækker mad og masser af snak. Og da jeg sagde til min bror, at jeg savnede, at vi talte om vores mor, fordi i årene efter hendes død havde alt været fokuseret på vores far, så kom han med så mange gode detaljer om vores mor. Det havde jeg forventet af mine søstre og også fået, men havde faktisk ikke forventet det af ham.

Weekenden sluttede af med, at jeg på vejen hjem mødtes med landmanden i IKEA, hvor vi fik købt en sovesofa til “datterens” værelse. Vi slog to fluer med et smæk og spiste aftensmad der. Aftentimerne i dag burde bruges på at få flyttet ting ud af værelset, så sofaen kan komme ind, men jeg er ganske enkelt for træt efter arbejdsdagen, så det skubber jeg til i morgen efter arbejde. God aften til dig.

DSC_4896

Julekalenderen 2017 er mit forsøg på at komme tilbage til den tid, hvor min blog blev min måde at reflektere over min hverdag og de observationer/tanker/oplevelser, som hverdagen bød på. Så målet er et indlæg om dagen, formen bliver et her og nu afsnit om, hvad optager mig, et afsnit fra min fars fortælling om sin barndom, og til slut vil jeg forsøge at huske tilbage til min barndom. Du er velkommen til at følge med, her er ingen gaver, spændende rejser eller gør-det-selv tips, her er bare mig. Og om jeg når mit mål, ved vi først d. 24. december.

7 kommentarer:

  1. Selvom jeg jo ikke synes, mine børn skulle flytte til København ;), - så nyder jeg som du at besøge dem og opleve noget sammen med dem.
    Hvor er det rigtigt, at I gør alt for ikke at presse og give dårlig samvittighed. Der er alt for meget af den slags. Og det er da godt at opleve, at ens børn kan træffe kærlige valg, når de finder en livsledsager.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, nej havd skal de også så langt væk for? :-) Jeg kan slet ikke have alle de historier jeg hører fra kolleger og mine børn om unge, der helt mister lysten til jul, fordi de ikke kan gøre nogen tilpas.

      Slet
  2. Jeg er så enig med Eva ... kærestekærligheden må komme før forældrekærligheden, hvis førstnævnte skal have en chance. Den anden er der jo altid, uanset hvad :-)
    Det er naturligvis altid skønt at være sammen med sine børn, men det er trods alt lige så meget værd at vide, at de har det godt også når man ikke er sammen med dem.

    SvarSlet
  3. Jeg håber også, at vores børn altid vil føle, at de ikke er "tvunget" til at vælge os til. Julen er en særlig tid, men der er ingen grund til at gøre det mere besværligt end godt er. Hver især må gøre, hvad man synes der er bedst for en selv. Nogle gange kan det så være at indrette sig efter andre - det ved man, når man står i situationen.
    I år når jeg ingen julekoncerter, selvom en yngre kollega har fristet med reklame for sit kors julekoncert (det var i søndags).

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg håber at vi kan holde fast i den tilgang.
      Jeg har kun været til den koncert og har slet ikke sunget i kor i efteråret. Håber på energi til køreturen efter nytår.

      Slet
  4. "Julen har englelyd" er nr. 1. I tæt opløb og på andenpladsen kommer "Dejlig er jorden".

    SvarSlet