Røros - vi kommer helt sikkert igen - Den sidste dag i sommerferien i Norge på motorcykel 2022

For dem, der har set Pippi Langstrømpe i Pippi i den første sne, vil gaderne i Røros vække genkendelse. Ligesom det gælder for dem, der har set den norske serie Hjem til jul. Røros er en gammel mineby i Norge og som er med på Unescos liste over verdenskulturarv. Jeg gad godt komme tilbage til denne smukke by om vinteren, men så sandelig også om sommeren igen.

Da sommerferien i Norge lakkede mod enden, kyssede vi alle farvel i Trondheim, datteren skulle hjem med fly senere på dagen og vi hoppede på motorcyklen og tog en oplevelsestur til Røros. Hvis du vil læse mere om vores ferie, kan du klikke på dette link.

Først kørte vi ad vante veje mod syd, men snart drejede vi af for at komme ind til Røros. Landmanden havde set et tip om en speciel motorcykelcafe på vejen til Røros, som vi håbede havde åben til formiddagste. Det havde den desværre ikke, så den må vi have til gode til en anden gang.

Vejret var lidt overskyet, men havde den helt rette temperatur, når man kører på motorcykel. Snart dukkede Røros op og vi fik parkeret motorcyklen og låst hjelmene fast til motorcyklen. Vi beholdt motorcykeltøjet på, da der var køligt. 

Denne dag var sat af til blot at nyde byen, og den første gade, vi valgte, rummede en spændende keramikbutik/værksted, Lysgaard. Alle huse i gaden var ældgamle, væggene skrå og inde i gården mødte os en sand farveeksplosion. Billeder kan slet ikke gengive hvor smukt det var.

Efter at have sanset og nydt indergården gik vi ind i huset og det fortsatte. Små rum, skæve vinkler, men overalt keramik i alle farver, brugskunst og kunstværker ved siden af hinanden.

Da vi havde set os mætte i alt det smukke og købt en lille magnet med nogle af farverne, gik vi videre. Sønnen havde anbefalet, at vi prøvede en lille cafe, Frøyas hus og deres rømmegrøt med spekemat og flatbrød. Vi fandt den lille cafe og valgte at sidde ude i gården. Nu var vejret til at smide motorcykeljakkerne.

Selv på en sommerdag var den menu perfekt til mig, jeg elsker fløjlsgrød, mannagrød, risengrød eller  havregrød, og det på alle tidspunkter af året. De første to har jeg dog ikke fået siden jeg var barn. Det må der laves om på. Men denne rømmegrøt smagte godt, også selv om det virkede lidt mærkeligt at spise skinke og spegepølse på fladbrødet dertil. Saftevand til grød smager af barndom, det er meget sjældent jeg drikker saftevand, fordi jeg har et princip om ikke at drikke kalorier. Jeg får rigeligt gennem maden.

Vi nåede at gå lidt mere rundt, vi så over på det store museum for de gamle kobberminer og slaggerbunkerne. ligesom vi nød den smukke kirke udefra. Vi skal helt sikkert tilbage for at opleve meget mere i Røros. 

På vej ned til motorcyklen kom vi forbi et torv. hvor denne statue stod, Bjergmanden og Hustru til minde som dem, der gennem slid og savn skabte dette bjergmandssamfund på Rørosvidda.

Så kørte vi mod Riksveg 3 og den kendte rute.  Vi fik gensyn med Storelgen og ved aftenstid kunne vi tjekke ind på et hotel, spise lidt mad og få en god nats søvn, inden vi kørte de sidste 8 km for at køre ombord på færgen. Det blev en skøn ferie i Norges land. Og jeg glæder mig til nye oplevelser.