Jeg er klar til foråret

For en gangs skyld er jeg klar til forårets komme med første forårsmåneds første dag i morgen. Jeg har elsket mit sneklædte landskab, også selv om det forhindrede mig i at få gået lange ture. Men nu nyder jeg den friske luft, vejene, jeg kan gå på, om end i mudder og søle og fornemmelsen af forår.

Min arm er slet ikke ok, så af angst for at falde og gøre alt værre har jeg indtil nu holdt mig til indetræning sammen med DK4s Træn dig glad. Samtidig har vi også haft travlt med nye beslutninger til huset. Januar og februar har budt på mange dage med kørsel til nybyggeriet, byggefirma, køkkenfirma, malerfirma, firmaer med hårde hvidevarer osv. Men alt går heldigvis planmæssigt.

Mit brud går ikke planmæssigt.  Jeg er dødtræt af mit fald d. 13. december. Gipsen kom af d. 19. januar. Røntgen viste, at bruddet havde forskubbet sig og en subakut CT-skanning viste, at der ingen heling var af bruddet, og lægen måtte efter at have udspurgt mig, konkludere, at der ingen forklaring var på det.

Både lægen og lægens chef havde aldrig set det før. Nu går jeg med en hård skinne, skal kontrolleres på mandag og så håber vi alle, at heling er påbegyndt. Jeg skal tage skinnen af daglig og lave øvelser for at mit håndled ikke bliver stift. Det lyder rimeligt barsk i journalen, hvor der står, at det er tilladt, at jeg åbner frakturen daglig for at lave lette ubelastede håndledsøvelser. Jeg har talt med lægen igen og operation er den dårligste løsning, for med en gammel fraktur vil det nemt kunne give flere komplikationer. 

Så nu går jeg mod min frygt og laver øvelser, flere end jeg indtil nu har lavet, for jeg holder fast i håbet om at jeg får min funktion tilbage. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så har det taget så meget af min energi ikke at tænke på hvad nu hvis ... og hele tiden være afhængig af andre og tænke i andre handlemåder, når jeg ikke må belaste armen. Der er nu gået 2½ måned nu og jeg havde forestillet mig, at min genoptræning var i gang, at jeg kunne sy og strikke til mit kommende barnebarn, men nej, det må jeg ikke.

De to sidste vintermåneder har også budt på skønt samvær, som gjorde godt for den mentale tilstand. Besøg af 3 tidligere kolleger og besøg af min ældste lillesøster, mens jeg var alene hjemme nogle dage. Snakken gik livligt og jeg stornød det.  Jeg har også været på Kunsten sammen med en tidligere kollega. Undskyld til alle andre besøgende, for vi snakkede lige så meget sygepleje som kunst.

Ikke desto mindre var jeg så meget tilstede i kunsten, at jeg kunne nyde Per Kirkebys store malerier. Jeg kendte faktisk kun til hans skulpturer. Vi fik os også en oplevelse med popkunst og performancekunst, begge dele vakte hjernens forundring og vi fik gode snakke om kunsten. Så selv om jeg ikke forstod det, var det en god oplevelse.

Datteren havde også en udstilling i Husets galleri, hvor vi deltog i ferniseringen. Huset har altid været der som et samlingssted, siden jeg flyttede til Aalborg i 1981, men jeg har faktisk aldrig benyttet det. Nu har vi været der et par gange sammen med datteren og det er skønne omgivelser, at kunsten udfolder sig i, om det er maleri, installationskunst, musik, keramik og alverdens andre muligheder. 

Vi nød datterens udforskning af hvad forskellige madvarer kan bruges til, det var helt klart en udvidelse af kartoffeltryk, som vi andre afprøvede i formning, som det hed dengang. Jeg har forelsket mig i et af malerierne og kan helt klart se det i vores nye hus. Nu får vi at se.

Måske kan du se noget fra udstillingen her, taget fra Tilgang Husets facebook side

Billederne nedenfor er taget fra vores bil på vej til sommerhuset. Det gengiver ikke helt den følelse, vi havde af at køre mod en bjergkæde, som i virkeligheden var skyformationer. Naturen er forunderlig.

Hvis ikke det skal gå som alle de andre indlæg, jeg skriver, som så bliver glemt, må jeg hellere få det her udgivet. God weekend til dig og glædelig forårskomme.