torsdag, oktober 19, 2017

Morgenen starter senere

I hvert fald hvad lyset angår. Min hjerne syntes, vi skulle stå op halv fem, så det gjorde jeg så. Normalt tænker jeg ikke over lyset på mine fridage, jeg starter langsomt og nyder ikke at skulle ud af døren med frisuren i orden klokken seks. Men i dag tænkte jeg over det, der var jo bælgravende mørkt klokken syv, ikke så sært at landmanden først lader medarbejderne starte klokken halv otte. Der skal være lyst for at kunne tage kartofler op. Med de fugtige marker skal de kunne se, hvor de kører.

DSC_4683

Mens landmand og Ayla sov, fik jeg ryddet op i hele huset, tømt opvaskemaskine, lagt vasketøj sammen og gjort klar til rengøringsselskabet. Så da landmanden stod op, fandt han en landmandskone med en kop te i hånden, godt placeret i sofaen med første seriekigningstid. Mens der bliver gjort rent, sørger jeg for at tjekke mails/regninger. Når rengøringen er færdig, har jeg lovet mig selv, at torsdagen skal bruges på at få gjort ordentlig rent i de tre værelser og kontor, som rengøringsfirmaet ikke tager. Der er efterhånden så rodet og snavset, at det påvirker mit humør. Så nu skal det være.

DSC_4675

Det blev også sent, før jeg kom hjem i går. For landmand og den ene medarbejder blev det endnu senere. Der skete det, der ikke må ske, men som altid sker. Lige på det tidspunkt, hvor man har brug for, at maskinerne ter sig ordentlig, gik kartoffeloptageren i stykker. Så de knoklede løs sammen med montøren for ikke at miste flere arbejdstimer i marken. Jeg hjalp lidt til på et tidspunkt, meget lidt, men jeg trængte til at være ude og til at følge med i deres arbejde. Samtidig nød jeg den smukke aftenhimmel og gik lidt frem og tilbage på vejen for at finde steder at tage billeder fra.

DSC_4674

I bedet foran græsplænen ud mod vejen så jeg masser af svampe, jeg har ikke forstand på svampe, så gad vide, om de kan spises. I dag måtte jeg google et ord, for det første ord, der faldt mig ind, da jeg så den halvring svampene stod i, var Heksering. Og det var lige nøjagtig det, det var.

Ringene har gennem tiderne givet anledning til mange former for overtro, hvoraf den mest udbredte forklarede dem med, at de skyldtes alferne, der ved deres natlige danse sved græsset af. Kilde: denstoredanske.dk

DSC_4677DSC_4680

Må du få en dejlig oktoberdag.

8 kommentarer:

  1. Gå du roligt forbi de svampe - de er vist ikke gode at putte i gryden :-)
    Murphy har slået til igen - jeg tænker på kartoffeloptagernedbruddet - øv, hvor ærgerligt, altså!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det gør jeg så, og som Eva skriver, så så vi jo i går, hvor gruelig galt det kan gå.
      Det skal jo ske, når maskinerne bliver brugt meget og også skal arbejde meget pga den fugtige jord, men træls var det.

      Slet
  2. Sikken flot himmel, I har derovre!
    Jeg håber meget, kartoffeloptageren er kommet til at køre igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg elsker vores himmel :-) Kartoffeloptageren kørte hele dagen i går, men nu holder den stille pga regnvejret.

      Slet
  3. Det var godt, du fik en fridag i dag. Eller kom sms'en? jeg håber det ikke. Og Ellen har ret i det med Murphys lov, den træder altid i kraft, når man virkelig ikke har brug for det. I min verden er det som regel printeren, der strejker, eller mailsystemet, der er nede, når et stort tilbud skal afleveres til et bestemt tidspunkt.
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, jeg holdt fri, og indtil nu er der heller ikke i dag kommet en sms.
      Og som jeg skriver til Ellen, så i forhold til vores maskiner, så skal det jo ske, når de er meget i brug.

      Slet
  4. Der er altid noget at gøre for en husmor/sygepljerske og en landmand.....
    Jeg sidder netop med News kørende om en skrækkelig svampeforgiftning af en hel familie, så lad du bare svampene stå.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, altid :-) Åh ja det er så trist, også fordi de tilsyneladende ikke har reageret i tide, hvis det var svampeforgiftning, måske fordi de ikke troede noget var galt.

      Slet