Sort humor

• I går var jeg til møde på Bispebjerg hospital. På vej derud kom vi til at snakke med taxachaufføren om sort humor som det, der kan gøre, at man kan håndtere en situation eller en svær dag. Han fortalte at han fornylig havde været indlagt med en blodprop i hjertet. En dag fik de hjerter som den varme ret. Og han sagde til de andre mænd på stuen: det er nok fra de, der ikke klarede den. Sygeplejersken havde svært ved at se det morsomme i det, mens alle mændene grinte. For mig var det jo en måde at få grinet lidt af den angst, som helt sikkert havde taget plads i deres krop. Angsten for hvad der kunne være sket, hvis ikke de var kommet ind. Angsten for at at det kunne ske igen. Angsten for at …

• På en afdeling bliver sort humor også brugt som ventilen til at få lukket luft ud af det pres, en hektisk hverdag kan byde på. Så indimellem vil man høre en latter bryde løs, også på de hårde dage. Og tro mig, mens besparelsestrommerne buldrer løs, så vi indimellem næsten ikke kan høre, hvad vi selv tænker, så kæmper vi videre for at give patienterne den bedste sygepleje. Det er ikke altid, vi kan gøre det, vi ønsker, og det sætter spor. Vores ledelse kæmper det bedste, de har lært, men de bliver bundet på hænder og fødder og kan ikke gøre ret meget i den politiske kamp. Der er ingen tvivl om, at det gode arbejdsmiljø og det gode sammenhold vi har, har båret os gennem meget, men det alene kan ikke gøre det.

• Herhjemme må landmanden sammen med mange andre landmænd se på, at vejret i den grad spænder ben for at få afgrøderne i hus. Og som landmanden sagde til en kollega, tja det kan jo være, vi faktisk er færdig med at tage kartofler op i år. Det er så første gang at vi er så tidligt færdig, hvorefter de begge grinte. Vejret kan man ikke vinde over, vi har dog ikke opgivet håbet om at få resten af kartoflerne i hus, men vejrudsigterne synes ikke at kunne give os de mange dages(ugers) tørvejr, der er brug for. Og som landmanden også sagde, vi er på ingen måder så hårdt ramt som mange andre steder på jorden. Her har folk mistet alt, måske endog deres familier, så set i det perspektiv skal vi ikke klage.

• Vi har fået nye uniformer, jeg havde godt hørt, at de nye bukser havde en meget stram linning, som ikke gav sig. I dag måtte jeg sige til mine kolleger, at jeg da var glad for, at jeg ikke led af urge-inkontinens (det at man skal på toilettet lige så snart man får vandladningstrang, ellers går det galt) Jeg kunne nærmest ikke få bukserne ned eller op igen. Jeg overvejede at ansøge sygehuset om Tenabind, men måske skal jeg i stedet for bide min forfængelighed i mig og få et nummer større. Bukserne sidder perfekt, når de er kommet på, ingen steder, der strammer, men at få dem op over hofterne er en kamp. Så må jeg hellere finde mig i bukser, der er lidt for store.

Billederne er fra det smukke Bispebjerg hospital, og som jeg skrev på instagram, tænk hvis mure og døre kunne tale, og gad vide hvor mange sygeplejersker, der igennem tiden er gået gennem de døre.

God aften til dig.