Miniferie i København

Jeg nyder at være sammen med mennesker. Jeg nyder også blot at være mig selv. Ofte fylder jeg dog andet ind i denne tid, det kunne være ord, jeg læser, billeder jeg ser, toner jeg hører. Det er sjældent, at der er helt stille, og jeg blot kigger ud i luften og funderer. Det gav jeg mig selv lov til i går. Turen til København foregik i stillekupe, og da der ingen standardbilletter var i denne kategori, tog jeg en orange 1. klasse. Jeg var helt alene i kupeen, strikketøjet kom ikke op, computeren gjorde mig køresyg, så udover en bog og et blad var der masser af tid til at se ud i luften og tænke. Jeg nød det. Det gjorde godt.

Lørdagen blev fyldt med hyggetid først sammen med sønnen, siden stødte svigersøn og datter til. Vi spiste sen aftensmad, som vi lod andre tilberede. Sushi og Thaimad. Vi var godt forspiste, men fandt plads til bland-selv-slik senere. Svigersønnen var ikke helt frisk, så han cyklede hjem. Men datteren og jeg blev introduceret til et nyt brætspil, hvor vi spillede om, hvem der var bedst til at være turist i Japan. Hvor jeg dog nyder disse stunder med tid til blot at være sammen uden en masse planer.

Sønnen og jeg havde en langsom søndagsstart, jeg fik set film, og klokken var nærmest tolv, inden vi fandt et nyt sted at spise brunch. Den sene eftermiddagskaffe/te blev nydt sammen med min yngste lillesøster (og alt for meget kage, jeg går amok, når jeg skal handle ind herover). Vi fik snakket flere timer, og jeg nyder at se min søster og min søn sammen. De har samme filminteresse og når de folder sig ud og diskuterer detaljer i film, må jeg stå af, men jeg nyder at høre dem tale sammen.

Udenfor blæser det helt vildt og min nattesøvn drillede mig, så kombination af strid vind og træt hjerne afgjorde, at jeg ikke skulle ud og gå lange ture i dag. Det satser jeg på, at jeg kan i morgen formiddag, inden miniferie slutter af hos svigersønnen og datteren i morgen eftermiddag. Svigerdatteren må jeg nøjes med at sende kærlige tanker til, hun har langt om længe fået flere sammenhængende fridage, så hun kan besøge sin familie i Norge. Jeg ville ellers gerne have set hende i øjnene, for når en gammel sygeplejerske som jeg kan køre træt i de hårde vilkår, hvordan er det så ikke for en nyuddannet sygeplejerske.