fredag, oktober 20, 2017

Ned i tempo

Selv om jeg til hverdag igennem lang tid ikke har lavet mere end det, der skal gøres hjemme på gården og resten af tiden er sofaligger, så er jeg endnu mere nede i tempo nu. Jeg har nydt at give mig selv lov til at sove 15 minutter i eftermiddag, jeg har nydt blot at gå til og fra sofaen, nydt at starte dagen langsomt med nattøj, uglet hår og tekoppen i hånden.

Jeg har nydt at gå i bad og blæse på føntørrer og andet, der får håret til at sidde, som jeg gerne vil. I dag fik håret lov til at sidde, som det gerne vil. Også da jeg handlede ind.

Jeg har nydt at starte langsom mad op, som nu står og simrer i ovnen. Havde jeg ikke boet sammen med landmanden, var der ikke tænkt i aftensmad, så havde æg, avocado og tomater været helt fint både som frokost og aftensmad.

Jeg har nydt at mærke, hvor træt min krop er, og give den lov til at være træt. Jeg har husket på de sætninger fra en bog, min søster sendte til mig. De fortalte om, at gåture, ro og yoga er det kroppen har brug for i sådanne situationer og ikke styrketræning og alle andre hurtige aktiviteter. Roen har jeg sørget for, og jeg har fået små gåture lagt ind ud til container og kartoffelhus. Landmanden og en medarbejder sorterer kartofler, for vejret er ikke til kartoffeloptagning. De har fået boller, kage og sodavand ud til eftermiddag, og selvfølgelig har landmanden kunnet stole på, at maden stod smurt til formiddag og til frokost. Jeg har hentet bagekartofler til kartoffelmosen, som nu er sat over. I køleskabet står en færdigblandet salat fra butik, landmandens yndlingssalat med spidskål, radiser og mormordressing. 

Jeg har nydt at gå til og fra første proces i kvartalets regnskabsarbejde. Har jeg lyst, sætter jeg mig i aften, finder noget musik på youtube, spiser lidt lakridskonfekt (okay, jeg er jo mig, så det bliver nok til meget lakridskonfekt og is) og bogfører. Har jeg ikke lyst, så ved jeg, at sofaen venter trofast på mig. Den passer også godt sammen med lakridskonfekt og is.

Jeg har grædt over et afsnit i en serie, en serie, som jeg til enhver tid ville betegne som tomme kalorier, men i dette afsnit ramte den lige ind i mit hjerte.

Jeg har fået en sms om at aflevere Ståsteder af Brinkmann, så nu har jeg læst lidt mere i den, og den skal jeg nok blive færdig med i weekenden.

Jeg har tænkt mange tanker, gør det stadigvæk. Tænker over hvordan jeg kan finde noget andet end sygepleje, som i min hverdag kan give mig identitet og få mig til at føle mig værdifuld. Jeg er hustru/landmandskone, mor, søster, svigerinde og alle disse titler betegner værdifulde og meningsfulde relationer for mig. Men i min hverdag fylder de ikke så meget, alle har det godt. Udover landmanden ser jeg jo ikke de andre i min hverdag. Og sygeplejen får lov til at fylde meget mere i mit liv end mine arbejdstimer, ganske enkelt fordi jeg synes det er fantastisk spændende, men også fordi jeg føler, at det er der, jeg virkelig kommer til min ret, der hvor 80 % af min identitet hentes, der hvor jeg føler mig værdifuld. Hvad nu hvis jeg i morgen bliver syg, så jeg ikke kan arbejde mere? Jeg tror, jeg ville ryge ned i et sort hul. Så derfor tænker jeg tanker. Og det nyder jeg, at jeg har tid til.

Jeg vælger helt bevidst at lukke øjnene for alt det, jeg sagtens kunne give mig i lag med. Havde det været min ældste og mellemste lillesøster, så havde de allerede nu på fridag nummer to ordnet skabe, bygget højbede, sat billeder i system osv. Men jeg er ikke dem, jeg er mig, og jeg nyder, at jeg har tid til blot at være.

Må du få tid og ro til at nyde fredag aften

Kærlig hilsen Lene

DSC_4686

12 kommentarer:

  1. og hvor er jeg glad for, at du er dig, Lene :)
    Mette L

    SvarSlet
  2. Nu er det ikke fordi jeg skal sammenligne mit og dit job, for der er ingen sammenligning, udover at jeg det sidste år har haft alt for meget arbejde at passe, så den del kan jeg godt sætte mig ind i.
    Vi er alle forskellige, og har forskellige behov. Vi skal bare huske at lytte til de signaler kroppen sender. Når det er sagt, er det godt der findes sygeplejersker som dig. God aften med lakrids og hvad den ellers må komme til at indeholde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Pia, og jeg er glad for at være sygeplejerske og arbejdet må gerne fylde, men jeg vil gerne finde noget, som kan matche det i fritiden :-)

      Slet
  3. Du er nu så god til at fortælle, hvordan du har det. Og med de to jobs du passer, så er det også godt, at du ikke straks går i gang med højbede og sortering.
    Det er klogt at tænke over, hvad der skal fylde i din hverdag, når du en dag ikke skal være sygeplejerske mere. Den dag kommer jo, og skulle ikke gerne medbringe "et sort hul".

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, tak. Jeg hylder i den grad princippet om at når man siger højt det man tænker, kan man tænke over det man siger :-)
      Jeg er enig med dig i, at pensionisttilværelsen skal forberedes gennem tanker, måske også handlinger.

      Slet
  4. Der er jo allerede sagt de rigtige ord. Ildsjæle som dig har jeg dyb respekt for, for jeg har ikke selv den evne/egenskab.
    Det er da rigtigt, at der kommer en dag, hvor sygeplejersken går på pension, men jeg tror på, at hvis ens hjerne ellers fungerer, skal den nok finde på alternativer, når tiden er moden.
    Jeg forslår sagtens den del med, at dine fine titler ikke fylder i hverdagen, når du ved, at alle har det godt. Jeg tænker flere gange dagligt på mine englændere, men det er samtidig med, at jeg laver andre ting, og de fylder kun 'rigtigt', når jeg er sammen med dem

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, tak :-) Jeg tror også, at jeg nok skal finde noget, men jeg tror også, jeg skal have tænkt nogle tanker inden.
      dejligt at du forstår det, for det er jo ikke fordi de er reduceret. Jeg ville til enhver tid slippe alt, hvis min familie havde brug for det.

      Slet
  5. Hvor mon mit lange indlæg blev af? Måske var det for langt?
    Men så vil jeg koge det ned og sige, at jeg er sikker på, dit liv bliver indholdsrigt, når sygeplejersken går på pension. Du har jo mere arbejde end de fleste, idet du både arbejder på sygehuset og hjemme på gården. Ingen af de to steder hopper du over, hvor gærdet er lavest, men sørger ualmindelig godt for dem omkring dig. Så det er ikke mærkeligt, du bliver træt. Du fortjener en fridag i dit eget tempo. Dejligt at læse om.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, jeg tjekkede lige, men jeg har ikke noget liggende i spamfilteret, så det var ærgerligt.
      Det håber jeg også på, at jeg finder indhold i den periode i mit liv. Jeg er helt nede i tempo og det gør godt, jeg sover perfekt :-)

      Slet
  6. Når du har så meget fart over feltet på dit arbejde, er det nok rigtig klogt at geare ned i fritiden. Men det er du faktisk også god til, efter dine indlæg at dømme. Du skal netop ikke fare rundt i din fritid også.
    Med alle de tanker, du altid har, er jeg ikke i tvivl om, at du nok skal finde på noget at kaste dig over, den dag sygeplejen måtte forsvinde. Enten vil du bruge din energi på nogle af dine andre "titler", hustru/landmandskone, mor, søster, svigerinde, eller også noget helt sjette, der pludselig viser sig. Det behøver jo ikke være for andre det hele - man finder også ro i sig selv og ting, man gør for sig selv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg synes også jeg er god til at sætte tempoet ned, når jeg kan. Men jeg lytter også, når andre er bekymret for mig :-) De her dage gør godt, kan jeg mærke, så jeg er klar igen på tirsdag.
      Jeg håber at jeg finder noget at gå i gang med til den tid, og tankevirksomheden er med til at forberede mig.

      Slet