torsdag, oktober 12, 2017

Sort humor

  • I går var jeg til møde på Bispebjerg hospital. På vej derud kom vi til at snakke med taxachaufføren om sort humor som det, der kan gøre, at man kan håndtere en situation eller en svær dag. Han fortalte at han fornylig havde været indlagt med en blodprop i hjertet. En dag fik de hjerter som den varme ret. Og han sagde til de andre mænd på stuen: det er nok fra de, der ikke klarede den. Sygeplejersken havde svært ved at se det morsomme i det, mens alle mændene grinte. For mig var det jo en måde at få grinet lidt af den angst, som helt sikkert havde taget plads i deres krop. Angsten for hvad der kunne være sket, hvis ikke de var kommet ind. Angsten for at at det kunne ske igen. Angsten for at …

DSC_4648

  • På en afdeling bliver sort humor også brugt som ventilen til at få lukket luft ud af det pres, en hektisk hverdag kan byde på. Så indimellem vil man høre en latter bryde løs, også på de hårde dage. Og tro mig, mens besparelsestrommerne buldrer løs, så vi indimellem næsten ikke kan høre, hvad vi selv tænker, så kæmper vi videre for at give patienterne den bedste sygepleje. Det er ikke altid, vi kan gøre det, vi ønsker, og det sætter spor. Vores ledelse kæmper det bedste, de har lært, men de bliver bundet på hænder og fødder og kan ikke gøre ret meget i den politiske kamp. Der er ingen tvivl om, at det gode arbejdsmiljø og det gode sammenhold vi har, har båret os gennem meget, men det alene kan ikke gøre det.

DSC_4650

  • Herhjemme må landmanden sammen med mange andre landmænd se på, at vejret i den grad spænder ben for at få afgrøderne i hus. Og som landmanden sagde til en kollega, tja det kan jo være, vi faktisk er færdig med at tage kartofler op i år. Det er så første gang at vi er så tidligt færdig, hvorefter de begge grinte. Vejret kan man ikke vinde over, vi har dog ikke opgivet håbet om at få resten af kartoflerne i hus, men vejrudsigterne synes ikke at kunne give os de mange dages(ugers) tørvejr, der er brug for. Og som landmanden også sagde, vi er på ingen måder så hårdt ramt som mange andre steder på jorden. Her har folk mistet alt, måske endog deres familier, så set i det perspektiv skal vi ikke klage.

DSC_4651

  • Vi har fået nye uniformer, jeg havde godt hørt, at de nye bukser havde en meget stram linning, som ikke gav sig. I dag måtte jeg sige til mine kolleger, at jeg da var glad for, at jeg ikke led af urge-inkontinens (det at man skal på toilettet lige så snart man får vandladningstrang, ellers går det galt) Jeg kunne nærmest ikke få bukserne ned eller op igen. Jeg overvejede at ansøge sygehuset om Tenabind, men måske skal jeg i stedet for bide min forfængelighed i mig og få et nummer større. Bukserne sidder perfekt, når de er kommet på, ingen steder, der strammer, men at få dem op over hofterne er en kamp. Så må jeg hellere finde mig i bukser, der er lidt for store.

DSC_4649

Billederne er fra det smukke Bispebjerg hospital, og som jeg skrev på instagram, tænk hvis mure og døre kunne tale, og gad vide hvor mange sygeplejersker, der igennem tiden er gået gennem de døre.

God aften til dig.

17 kommentarer:

  1. Jeg elsker sort humor, og jeg synes dit eksempel med hjertepatienten var det rene guld. Jeg ved dog godt, at mange bliver virkelig forargede over, at man overhovedet kan finde på at sige den slags ting. Det var sort humor, der fik os til at overleve mange af de sindssygt travle aften- og nattevagter, vi sommetider havde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, sort humor er virkelig overlevelseskit. Og jeg havde som sygeplejerske nok lige tjekket alle patienterne, om de var ok med humoren. Men jeg synes også den var lige nøjagtig det, der måske løsnede spændingen lidt.

      Slet
  2. Nu er man jo lidt egoistisk, og har netop tjekket vejrudsigten for den næste uge. Og jeg holder med YR. Ikke en dråbe vand den næste uge, så mon ikke landmanden også holder med den? (OBS: Lad være at tjekke TV2, - den er ikke helt så god, hverken for mig eller kartofler). Vi elsker YR!

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, vi tjekker kun DMI og YR, og vi håber at vejrudsigten på YR stemmer :-)

      Slet
  3. Sort humor er også noget vi bruger rigtig meget i vores familie. Vi har da oplevet at folk der ikke kender os, løfter øjenbrynene, andre siger, sådan nogen kan man da ikke sige i så alvorlige situationer, som hele forløbet med mos hjertestop og senere alt det andet. Vi kommer langt med sort humor også i forhold til vejret, men jeg er nu glad for jeg ikke er landmand. Jeg ville ikke kunne sove, det er trods alt det vi skal leve af hele næste år. De to landmænd bruger også sort humor. Vi kan ikke få roerne op, (alt andet er i hus) men som de siger. Og vi er ikke hårdest ramt i forhold til andre steder i landet. Vi kan samtidig godt glæde os over at andre 'kollegaer' har alt deres på det tørre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pia, vi brugte også den sorte humor i de svære forløb med kræftsygdomme og demens, især der hvor man synes det hele er lidt tragikomisk.
      Jeg er glad for alt der er kommet op rundt omkring i landet, og jeg har ondt af de landmænd, hvor de SKAL have en indtægt som vanlig for at kunne overleve på gården.

      Slet
  4. Det var jo lige i mit hood, du var! Og ja, det er et smukt gammelt hospital! Elsker sort humor, tænk at den sygeplejerske ikke kunne se det sjove i det! Altså...

    SvarSlet
    Svar
    1. Maude, og sikke et skønt hood :-) Jeg har før oplevet at vi kvindelige sygeplejersker er så søbet ind i en bestemt måde at vise omsorg på. Havde en gang en mandlig sygeplejerske, han kunne virkelig sige ting, som jeg ikke ville kunne sige. Og her var det jo patienten, der sagde det :-)

      Slet
  5. Jeg har i lange perioder haft min gang på Dermatologisk Ambulatorium på Bispebjerg Hospital, og når jeg ser dine billeder fra hospitalet, tænker jeg tilbage på mine besøg der og den hjælp, jeg fik af de dygtige hudlæger på stedet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Randi, dejligt at du har gode oplevelser med personalet på hospitalet, selv om vi jo alle helst er fri for at have brug for den hjælp.

      Slet
  6. jeg elsker sort humor!! Og Bispebjerg Hospital er så smukt og stemningsfuldt. Jeg har 2 familiemedlemmer, der har været indlagt i sommer, den ene for noget sårbehandling, den anden på palliativ afd. det har virkelig været nogle gode oplevelser. Kh Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, hvor er det dejligt at høre, at I har haft gode oplevelser med sygehuset-

      Slet
  7. Dette efterår kræver sort humor. Lige hjemvendt fra det polske, hvor ham kartoffelavleren som vi bytter jord med stadig har 30 ha. ud af 154 ha. siddende. 10 ha. er helt opgivet.
    Det chipskartofler på uvandet sandmuld, og der sidder 50-65 tons/ha. derude. Så det er lidt ærgeligt, for alt kan sælges. Rigtig mange dernede har mistet en langt større del af avlen i det våde efterår.

    Omkring humor; så er det nok min gamle sygeplejeskeelev-kæreste, som har stået model til den nye uniform. Hun var nemlig stort set umulig at snakke bukser af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Farmer, ha, tak for et godt grin med minder tilbage i tiden :-)
      Det er helt vildt med det vejr, jeg er spændt på at høre hvordan det er gået i dag, hvor de forsøger at tage kartofler op.

      Slet
  8. Sort humor kan være ganske befriende 🤗
    X’er for jeres kartofler.
    Uniformer uden 100 % pasform må ikke være rare. Gad vide, om designerne har haft forskellige brugere med ind over.
    Bispebjerg er smukt og med en fin lille park også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, sort humor kan nemlig være befriende.
      Der har været mange prøvemodeller, vi skal vist bare vænne os til uniformen.
      Smuk lille oase midt i storbyen

      Slet
  9. Min mor er en af de sygeplejersker. Som helt ung arbejdede hun på Bispebjerg.
    Om hun beundrede de smukke gamle bygninger er jeg ikke helt sikker op, men der var vist noget om en oversygeplejerske af den gamle skole. Sådan en man ikke skulle komme på kant med. Det var dengang der hørte kappe med til uniformen :)

    SvarSlet