torsdag, august 16, 2018

Tøm din mobil og tænk højt

Huset er ryddet op, jeg nyder en kop te mens jeg putter mig på kontoret. Det er rengøringsdag og min fridag. Og det skønne er, at det ikke er mig, der skal gøre rent i hele huset. Kun værelserne og kontoret (4 rum) er mit område, og de får lov til at vente til i morgen, hvor jeg også har fri (Jubii for weekendvagt og dermed hverdagsfridage). Åh hvor jeg dog nyder min fødselsdagsgave til mig selv, da jeg blev 50. Jeg fryder mig hver gang, jeg skal betale regningen til rengøringsselskabet. Det er bedre end sko, tasker og andre shoppingting.


Hængekøjen er flyttet op i sommerhuset, så en af dagene efter arbejdsstart, hvor jeg stadig boede i sommerhuset, snuppede jeg lige en time med en bog i køjen. Temperaturskiftet gjorde, at jeg kunne opholde mig udendørs, ellers har jeg mest været inde i sommerhuset med alle døre og vinduer åbne. Der var der køligst.


Desto større var glæden derfor også, da temperaturerne var kommet ned og det småregnede en morgenstund, hvor jeg nød min morgenmad ude på terrassen - og med lys tændt.


Hjemme på gården (og jeg har stadig svært ved at vænne mig til de lave og mørke rum efter sommerhusets store og lyse rum med alt i et) er der slukket for fyret. Varmtvandsbeholderen får lov til at levere varmt vand (deraf dets navn ;-) Så det har faktisk været køligt, når vi begge er landet indendørs efter endt arbejde. Da er det godt med en brændeovn og gode tæpper.


I går aftes efter ti timers arbejde (jeg havde undervisning af patienter og pårørende fra 17 - 19) faldt jeg om i sofaen, så en serie, spiste rugbrødsmadder med ost og tog så fat på en bog om at finde vejen til en vægt i balance. Jeg havde lånt den af diætisten, som anbefalede den, fordi det er en diætist, som også er psykolog, som har skrevet den.


Den handler om de mønstre, vores hjerne gennem tiden er kodet med i forhold til det at spise og hvorfor vi alle har det svært ved at holde kure eller få sunde vaner. Hun gør op med usund og sund mad, hun vil hellere tale om en sund eller usund livsstil, for selv det vi kalder usund mad kan godt være med i vores livsstil, det skal bare ikke fylde det meste. Alt med måde.
Og mens jeg læste om de undskyldninger, vi nemt finder på i forhold til, hvorfor man godt må spise lidt mere end planlagt eller snuppe is/chokolade, selv om man vel egentlig er mæt, så kunne jeg mærke, at de undskyldninger, jeg havde for ikke at gå en halv time, lige så stille mistede deres betydning.


Så jeg tog traveskoene på og gik en halv time i skumringen. Lyset over mosen havde sin egen skønne farve. De selvsåede solsikker er kønne i deres visne stadie, marken hvor der havde overvintret kartofler, som ikke kunne tages op sidste år pga. vand og som i foråret blev pløjet og tilsået med en eller anden udsæd, blomstrer smukt med fine små blomster. Og kornmarken venter på, at tørvejret kommer igen, så vi kan komme i gang med høsten. Vi er nemlig slet ikke begyndt, vi var klar med de første marker, da regnen begyndte, men vi skal nok nå det.

God torsdag til dig, jeg skal tappes for plasma og have mast visse kropsdele for at blive tjekket. Jeg satser på, at dagsformen gør, at jeg orker en tur i butikker, nu hvor jeg alligevel er i Aalborg midtby. Men kender jeg mig selv, vil sofa, bøger og serier trække mere end shopping.


mandag, august 13, 2018

Salsa, sang og søndagsglæde

Ingen billeder fik jeg taget, end ikke det obligatoriske familiebillede. For 27 år siden startede vi en familietradition og den er vokset sig stor. Dengang var min datter fem år og min søn fire år, og for dem begge gælder det, at denne tradition prioriteres som noget, man deltager i, hvis man kan.

I 27 år har vi afholdt familieweekend med mine fætre og kusiner på min mors side. Det var året efter vores mormor/farmor døde, og min søster og jeg, som er de ældste, foreslog de andre, at vi skulle starte denne tradition. Vi var bange for, at vi ville miste kontakten med vores fætre og kusiner, fordi det typisk var hjemme hos mormor, at vi mødtes. Min søster foreslog at vi kun skulle afholde det hver andet år, for så ville folk prioritere det, og det holdt stik.

I weekenden var vi 13 ud af de 16 fætre/kusiner, der var mine to mostre med mænd og min tante. Der var 11 ægtefæller til os og der var 17 af vores børn/svigerbørn. Den yngste af dem var 2,5 år, de ældste var min søn og svigerdatter på 31 år. Vi kunne have været flere, men livet har det med at insistere, at nogen ting sker på samme tid. Og for vores datter og svigersøns vedkommende, ja så var generne efter en kirurgisk fjernelse af en visdomstand og en fuldt booket arbejdskalender årsagen til, at de ikke deltog.

Lørdag bestod af aktiviteter i form af et "løb", vi trampede rundt på en forhindringsbane i store vandpytter med bind for øjnene og en ske med et æg i munden. Vi dystede mod hinanden med at skulle lære salsa og koreografere en dans, som vi opførte om aftenen. Vi lærte alle en gospelsang med tre stemmer og sang den sammen om aftenen. Vi dystede i musikquiz. Vi snakkede og snakkede. Og da de yngste og de ældste var gået i seng, fandt vi sangblade frem, min yngste kusines mand spillede guitar, og så sang vi så smukt og med sådan en styrke, at jeg sad der og var så taknemlig. Taknemlig over at være en del af den familie, hvor alle, selv landmanden og min 73 år gamle onkel, kastede sig ud i salsarytmer, bare fordi en familie holder sammen.

Og holde sammen gør vi, vi ses ikke så tit, nogle ser jeg faktisk kun til denne weekend, men vi ved, at vi er hinandens familie, og det gør mig glad.

Et billede har jeg dog. Et billede af en træsko og en hundehale.



Historien bag denne er følgende:

Søn og svigerdatter kom fredag, hvor vi var i sommerhuset. Sammen med landmanden hyggede vi os med sen morgenmad lørdag. Landmanden havde ledt efter sine fritidssko hjemme og spurgte, om de mon stadig var i sommerhuset. Det var de ikke, svarede jeg, jeg mente bestemt, at dem havde jeg taget med hjem. Vi har jo nærmest levet sommeren i sandaler. Og landmandens foretrukne fodtøj derudover er træsko.

Landmanden tog hjem med hundene, de skulle være på gården. Han skulle kun deltage lørdag, da han havde en prøve sammen med Ayla søndag. Vi andre drog af sted, over halvvejs til spejderlejren ved Nibe ringede landmanden, at han kunne ikke finde de sko. Pludselig slog det mig, de var blevet lagt i en kasse under sengen i sommerhuset, da vi fik besøg af de tre unge mennesker i sommerferien, for vi brugte jo ikke sko. Jeg var mildt sagt ikke populær. Landmanden valgte så at komme i træsko, og det gik jo fint endda. Men da familiebilledet skulle tages, holdt han sjov med, at han ikke ville sidde, så træskoene kunne ses, og så brugte han min brors ene hunds hale som sløringsmateriale.

PS Ayla og landmand bestod den udvidede apporteringsprøve søndag, så alt sluttede godt efter en skøn weekend.


torsdag, august 09, 2018

GÅ VÆK MED DIG!!! Stakkels landmand

Det er ikke meget søvn, vi har fået i nat, vi føler os i hvert fald begge  matte i koderne. Normalt kan jeg ikke huske hvad jeg drømmer, hvis jeg da drømmer. I nat drømte jeg, at jeg kunne se en mand gå rundt ude på vores terrasse, og hvordan jeg skulle kunne se det fra soveværelset, melder historien intet om. I hvert fald blev landmanden vækket af en meget højtråbende landmandskone, som var fast besluttet på at få ham den truende mand væk. Landmanden fik mig vækket og så var det slut for hans vedkommende med at sove resten af natten.

Jeg faldt i søvn, eller rettere sagt jeg følte, jeg var vågen, for nu så jeg manden kigge ind gennem vinduet. Vinduet stod åben ind til soveværelset. Jeg følte, at min stemme ikke kunne få styrke og jeg havde svært ved at formulere mig. Men råbt fik jeg alligevel, gå væk med dig, og så satte jeg mig op og smækkede vinduet i. Landmanden reagerede igen ved at spørge, hvad jeg dog foretog mig, ja jeg sørgede da for, at ham manden ikke kunne komme ind. Bagefter var jeg vågen og undrede mig over, at jeg ikke i drømmen kunne tænke mig til, at Ayla ikke havde gøet, og at der derfor ikke var grund til bekymring. Ayla er så vagtsom, så hun har faktisk forhindret indbrud på gården i foråret. Men sådan fungerer drømme jo ikke.

Det er nok en dum ide at se CSI før sengetid.



onsdag, august 08, 2018

Grønt er godt for øjnene

Jeg er ikke klar til det, endnu, men det er den samme historie hvert år. Arbejdsopstart gik helt fin, det har jeg som regel ingen problemer med. Der har været forbavsende roligt, så roligt at jeg har fået tid til at dykke ned i noget af det, der hele tiden blev udsat før ferien. 

Til gengæld har jeg svært ved at tage hjem til gården efter uger i sommerhuset. Vi burde være flyttet op til sommerhuset i juni, de sidste uger inden ferien var jeg så træt af fluer, insekter og varmt hus, at jeg vist var mere end småvrissen. Det hjalp ferien heldigvis på. Ferien lå senere end vanligt, faktisk hele to uger senere, så jeg har forsøgt at holde fast i, at vi skulle være i sommerhuset det længere bagefter. Det harmonerer bare ikke med, at travlheden lige så stille trappes op hjemme på gården, så vi er flyttet hjem igen. 


Til gengæld får jeg nu noget grønt at se på. Kombinationen af meget våde jorde i foråret og mosens evne til at holde på vand gør, at jeg har en grøn græsplæne at se på. Vel er der gule pletter rundt omkring, men det er intet mod den totalt visne plæne, der er i sommerhuset.

 
Efeuplanterne har bemægtiget sig terrassens læhegn, det ser helt dekorativt ud. Men jeg skal vist ud og stoppe deres  bemægtigelse af muren.


Flere af vores træer og buske på plænen er gået ud pga. en nærmest svuppende græsplæne i foråret, herunder min elskede troldhassel, som min far plantede. Gad vide om den vil kunne overleve, hvis jeg skar den ned og plantede den et andet sted?


 Noget af det ferien har gjort klar for mig er, at jeg for første gang ikke så frem til at komme tilbage til arbejde, ikke at jeg ikke gerne ville på arbejde, men mere at jeg ikke glædede mig, som jeg plejer at gøre. Glæden kom dog, da jeg mødte mine kolleger igen. Og jeg måtte også i ferien erkende, at jeg var slidt ned, inden jeg gik fra. Det må jeg så sørge for ikke sker, blandt andet ved at få afholdt det ferie, som jeg egentlig har krav på, blandt andet 6. ferieuge.

Om knap 14 dage har jeg en uges ferie igen, jeg overvejer at flytte op i sommerhuset om dagen. Det der med at male vinduer og gøre hovedrent satte varmen en effektiv stopper for, det kunne være et projekt for mig at slappe af med. Jeg må øve mig i at finde andet end sygeplejerelateret ting at gå op i. Det går ikke for godt, enten er jeg i fuld sving med landmandskoneting/sygeplejersketing eller også falder jeg i en sofa med bøger og serier. Der må da være noget, som jeg kan synes, er spændende, og som også indebærer en grad af aktivitet.

Pyt, lige nu nyder jeg hverdagsfridagene efter en weekendvagt, hvor der var stille, men hvor jeg fik travlt som trombolysesygeplejerske. Jeg nåede endda også at følge en patient til Aarhus (til behandling) i en ambulance med fuld udrykning. God onsdag til dig, nu råber mine bærbuske på mig og min bil istemmer koret: kom nu Lene, at plukke bær og støvsuge bil er hyggeligt. Måske skulle jeg finde den abonnementskode med gratis adgang til Mofibo? Det siges, at det gør arbejdet lettere med en god lydbog.

Fra en af de få gåture, jeg fik gået i år.




tirsdag, august 07, 2018

Regnvejrstur

Vi burde måske have valgt at vente til klokken 15, for yr.no havde sagt regn fra 11 - 14, men det var i så små mængder, så betød det noget?

Tjah, landmanden hjemme i mosen syntes, det kun havde været meget lidt regn, men når man går ude i den, kan man faktisk godt blive ret våd.



I går havde mine to jyske søstre og jeg sat hinanden stævne til morgenbord i vores sommerhus. Vi fik som sædvanligt snakket vældigt og ved halv tolv tiden tog vi vores travetøj på og kørte til Tranum skovlegeplads. Her går starten på en ny vandrerute Tranum -Fosdal ruten, som ovenikøbet har fået prædikatet "premiumrute" ved Deutches Wanderinstitut. Mine to kolleger i projektgruppen havde prøvet den af og lovpriste den højt, så nu skulle vi prøve den.




Selv i regnvejr var den smuk. Det var vældigt kuperet og varierende terræn, så selv om det kun var 11 km, så tog det os over tre timer at gå den. Vi tog os dog også tid til at nyde på trods af regnvejret.




Det er lang tid siden jeg har gået i Fosdalen, og der var kommet mange træstier, så rødderne og skovbunden blev beskyttet. Der er en ganske særlig stemning nede i slugten, omgivet af høje træer, rindende vand og i går også fra oven.





Turen på kanten af Lien, den store indlandsskrænt, gav i første omgang ikke udsigt til havet, som jeg mente var ude i den tågede horisont. Heldigvis klarede det op, så vi fik set havet.


Undervejs havde jeg et uheld, på vej ned af en sti, som var god mudret, faldt jeg to gange og det mærker jeg i dag. Højre hånd er øm, så jeg øver mig i at bruge venstre til tunge løft. Heldigvis skal jeg til fysioterapeut i dag, så hun må lige kigge på den. Den er ikke hævet, så mon ikke det bare ømhed efter slaget. Mit tøj så forfærdeligt ud, jeg var totalt mudret til. Og da jeg tog mit tøj af hjemme, skreg mine to søstre af grin, for mine trusser havde en farve, der ledte tankerne hen på en helt anden katastrofe.


Jeg skal helt sikkert gå den tur igen, måske endda alene, for i stilhed og tørvejr giver ruten rig mulighed for at meditere midt i skovens helende rum.

torsdag, august 02, 2018

Hvad har te med Tyskland og Ungarn at gøre?

"Du skal gå ind i en tebutik, når du skal til Tyskland" var ferierådet fra min teforhandler. Jeg vidste ikke, at Tyskland er en af de store leverandører til resten af Europa med alle mulige forskellige teblandinger.

Indehaveren af den lille tebutik i Wernigerode bekræftede dette. Selv turister fra Kina kom ind og købte te. Tyskland importerer te fra Kina og blander det så til alle mulige varianter og eksporterer  tilbage til Kina og alle os andre. Jeg er ikke til de røde frugtteblandinger, så dem gik vi langt uden om. Vi duftede os til en grøn og en sort te, som vi købte 50 gram af (vi var jo på motorcykel).


Hjemme fik vi mere te, sønnen og svigerdatteren har i denne sommer været både i Barcelona, Polen og Ungarn. Så vi blev begavet med spansk chokolade og ungarsk te. Vi måtte stole på butiksejerens udsagn, at det var grøn te, for skriften kunne vi ikke læse. Det så nu også ud  og smagte som grøn te. Men hvad teen var blandet med, kunne vi ikke helt dechifrere, men godt smagte den.



Nu er feriebeholdningen sluppet op, min egen beholdning forsvinder også stille og roligt. Min teforhandler holder ferielukket i denne uge (det var mit ferieråd til hende, hendes medarbejder havde pludselig sagt op lige før ferieperioden), så jeg satser på, at jeg kan klare mig til på mandag. Jeg orker ikke supermarkedernes tesorter, og en tur til Aalborg står ikke på min ønskeseddel i disse fridage. Weekenden står i arbejdets tegn, så der kan jeg heller ikke få købt te. Vi klarer os nok, ellers må jeg købe en lille bitte smule af den løse te i supermarkedet.


onsdag, august 01, 2018

Trusser til herrer?

Her hos os er det mig, der sørger for landmandens hverdagstøj, og således var det også mig, der gik ind for at købe de underbukser, han plejer at bruge. Ekspedienten spurgte, om det var trussemodellen, han brugte. Man siger da ikke trusser om herreunderbukser! Gør man?

Nu hvor jeg er kommet ind til det inderste, så kan jeg ikke finde ud af, hvilke trussetyper, der klæder mig bedst. Jeg har mange år kun brugt hvidt bomuldstøj. Min krop nægtede at være med til Sloggi, som dengang jeg var ung, var det nye. Og generelt reagerer min krop på alt andet end bomuldstrusser. Jeg har i mange år brugt Femilets trusser med høj benudskæring. Mit problem er, at jeg køber mange ad gangen og derfor går det et år eller mere, før jeg synes, de er for forvaskede til at være pæne. Egentlig ret godt i betragtning af at de ryger med på 60 graders intensiv sammen med håndklæderne. Det betyder så, at jeg aldrig kan huske, hvad modellen hedder, hvilket har gjort ,at jeg er kommet hjem med de forkerte utallige gange.

Sidste gang var jeg blevet enig med mig selv om, at trusserne ikke sad særligt pænt mere, de gjorde ikke noget godt for dellerne og det løse hud. Så jeg købte to forskellige modeller af normale trusser, en midi og en maxi model (sidstnævnte også kaldet mormortrussen) Den første er bare ikke pæn til mig, den anden dækker da alt til, men den fremhæver altså også topmaven, hvilket jeg fik bekræftet forleden dag. Jeg skulle ordne regninger på kontoret og der var så varmt, at jeg nærmest ikke kunne holde ud at sidde der. Så jeg tog resolut kjolen af og sad i BH og mormortrusse, da landmanden kom ind. Jeg sagde; ja jeg sveder altså, så her sidder jeg i bar krop. Hvortil landmanden tørt konstaterede, at der da også var rigeligt af den. Helt ærligt, jeg ved godt at  min feriekost i år kombineret med ingen motion pga varmen absolut ikke har gjort noget godt for min topmave. Jeg behøver bare ikke at få det at vide af min mand!

Trods ovenstående ord så er jeg faktisk godt tilfreds med min krop, den er stærk, den har klaret mange ting, jeg kan stole på den, og jeg holder af den. Jeg gad bare godt finde en trussemodel, som jeg føler mig godt tilpas i nu. Så nu kunne jeg godt tænke mig et råd fra jer. Hvilke trusser køber I, der som jeg ikke er åleslank og med flad mave? Det er altså også lidt uretfærdig, for mine to jyske søstre har flade maver - så snakker vi ikke om, at det nok skyldes volleyball på højt niveau gennem mange år.


Lad os runde dette undertøjsindlæg af med genbrug af en tekst fra 2013:
Kom til at tænke på et tip, vi fik til motorcykelture. Nemlig at tage alle de slidte og hullede underbukser med på tur, for så kunne man smide dem væk efter brug. Det har vi så praktiseret lige siden, hvorefter landmanden en skøn sommerdag iklædt hullede underbukser tørt sagde; jeg håber ikke, vi kommer på sygehuset, for så får personalet da noget at snakke om. Så når du fremover ser et gammelt ægtepar på dyre motorcykler, så tænk bare på, at de formentlig kører rundt med hullede underbukser. 

Fra en af mine få gåture i sommerhuset