Hjertelig tillykke med de 36 år. Jeg smiler, når jeg tænker på dig. Mit liv ville have været så fattig uden dig.
Når jeg ser dig sammen med din dejlige lille dreng, bliver jeg rørt, glad og taknemlig.
Når jeg ser dig sammen med din kæreste, bliver jeg rørt, glad og taknemlig.
Når jeg ser dig sammen med din far og din søster bliver jeg rørt, glad og taknemlig.
Rørt over at se og mærke kærligheden, kærligheden mellem dig og din søn, kærligheden mellem dig og din kæreste, kærligheden mellem dig og din familie.
Glad for at du er landet der, hvor du er lige nu. Jeg ved, at det er hårdt at være en småbarnsfamilie. Jeg ved, at det er hårdt at være i et andet land. Jeg ved, at det er hårdt, når sygdom rammer familien, at være langt fra hinanden. Men du gør det så godt. Du er en skøn far, en god kæreste, en dejlig bror og den bedste søn.
Taknemlig for at du har fået lov til at opleve det at være far. Taknemlig for at du har fået lov til at dele glade og barske stunder sammen med kvinden, du elsker. Taknemlig for at jeg har fået lov til at være din mor.
Da du var lille, sang du til mig, da jeg skældte dig ud " du skælder mig hele tiden ud, sku vi ikke være venner?" I dag skælder jeg ikke ud, jeg vil nemlig rigtig gerne være din ven og mor. Og jeg glæder mig til vi ses og vi kan fejre din fødselsdag sammen.
![]() |
| Min søn 18 måneder gammel |
