lørdag, april 10, 2010

LYKSALIGE MORGENSTUND

Solne skinnede fra morgenstunden, så da havregryn/mysli med banan var spist, og en omgang vask var sat over, stod stenene og ventede på mig.

DSC01324

DSC01327

Jeg renser sten, og landmanden lægger dem, ingen siger noget.

Højt oppe over os er flyvemaskiner på vej til alverdens steder. Nogle hører vi slet ikke, vi opdager dem kun, hvis vi kigger op og ser den hvide stribe efter dem. Andre flyver lavere, så lyden når ned til vores lille plet af Danmark.

DSC01328

Linen på flagstangen laver sin egen melodi, når vinden slår den ind imod stangen. De små slag, når landmanden skubber stenen på plads, akkompagnerer linen.Laika lægger sig lidt i solen, så er hun over og studere, hvad landmanden laver, bagefter kommer hun lige forbi mig.

Løberen er som sædvanlig ude at løbe, selv i de tider, hvor sneen lå tæt, og der var is på vejen, spurtede han af sted. Hvem han er og hvor han kommer fra, aner jeg ikke, men han holder trofast ved sin løbetur.

DSC01326

Tepausen er over, solen skinner og terrassen venter.

Ha en god lørdag.

9 kommentarer:

  1. Sikke en dejlig dag at lægge sten på terassen:-) Håber i nyder det, trods det hårde arbejde - det er skønt for jer at i lige kan nå det inden forårsarbejdet for alvor tager fat. Her er vi igang med at flytte - og det passer ikke ind i min landsmands planer - men hans forældre, har netop bygget nyt hus, og det er jo altid lidt forsinket.. Nu flytter de endelig ud, og vi skal så flytte ind.
    God solskinsweekend til jer på terassen, Vh Betina.

    SvarSlet
  2. Tak Betina og god flyttedag, det er godt, at solen skinner og du har orlov, håber at det går nemt :-)

    SvarSlet
  3. Sikke en skøn forårsstemning, der hersker hos dig. Vi har netop talt om, at vi ønsker os en flagstang her. Vi må se at få kikket på en.

    Fortsat dejlig solskinslørdag, kære du ;-)

    SvarSlet
  4. Du skriver simpelthen så poetisk - at man bliver helt salig i terassebygning og flyverstriber :D

    SvarSlet
  5. Pas på ryggene ;0) - stenlægning er hårdt arbejde, men hvor bliver det flot.
    Rigtig god weekend :-)

    SvarSlet
  6. Det bliver vist en dejlig terrasse. Og det er jo godt at have et sted til at drikke kaffen, når man har arbejdet hårdt.

    SvarSlet
  7. Det bliver en dejlig plet, hvor der forhåbentlig er nydning nok til mange timer.
    (hvorfor forstyrre roen, man behøv´s jo ikke at snakke hele tiden) ;)

    SvarSlet
  8. Der er ikke meget, der slår et godt arbejdsfællesskab - det skulle da lige være det flotte resultat!

    SvarSlet
  9. Tak Jeannette og må I få en dejlig aften :-)
    Jeg fik først flagstangen, da datteren skulle konfirmeres og jeg nyder hver gang flaget hejses :-)

    Tak søde sister :-)

    Tak i lige måde Margrethe, ryggene holdt, vi sørgede for pauser :-)

    Eva, jeg glæder mig til at sætte havemøblerne ud og nyde teen der :-)

    Jette, vi kan være stille en hel dag sammen :-)

    Charlotte, nemlig :-)

    SvarSlet