mandag, december 11, 2017

Julekalenderen 2017, 11. december

Det var ikke sådan mine fridage skulle slutte. Jeg drikker hyldebærsaft, kryber under dynen og måtte melde afbud til strikkecafe, fordi jeg fryser og har ondt i halsen. Jeg satser stærkt på, at det mere skyldes for lidt søvn i nat, end at virus har tænkt sig at slå til, nu hvor jeg har tre vigtige arbejdsdage. Jeg skulle også have været på julegaveindkøb, men det må gøres en dag efter arbejde.

P1050836

En bivirkning (en god bivirkning) ved at lade min far fortælle, er, at jeg får “tygget” på de fortællinger. Jeg skal jo skrive dem over, og jeg skal også sørge for, at der er noget til hver dag. Så jeg bladrer og tæller dage, og jeg skønner meget på den gave, vores far har givet os. De fortællinger vil gå i arv i familien, for nok er min fars måske den mest omfangsrige, men der er også rigtig meget fra de andre søskende.

Fars fortælling:

Meget tidligt kom vi til at hjælpe med arbejdet i stalden og på marken. Da jeg begyndte i skolen, havde jeg fået lært at pløje og harve. Jeg havde dog ikke kræfter til at svinge ploven på plads, når jeg kom til enderne på marken. Det kunne mine ældre brødre, og jeg syntes det så så flot ud. Det var et dejligt arbejde at gå bag ploven. Der kunne man gå og drømme lidt eller måske fløjte eller synge en sang. På en dejlig forårsdag med høj sol og stille vejr kunne man høre, at nogle af karlene, der gik og pløjede, sang af fuld hals, akkompagneret af lærkernes dejlige triller. Romantisk snak, måske, men rigtigt.

Min fortælling:

Der var ikke arbejde, der skulle gøres før og efter skoletid for mit vedkommende. Min lillesøster, som er 21 måneder yngre end mig, og jeg kunne altid finde på noget at lege. Og der var også tit veninder med hjemme, eller også legede vi ude på gaden. Jeg var en læsehest og kunne få timer til at gå med læsning. De fem bøgerne gav anledning til mange lege, jeg kan ikke huske, hvem jeg var. Men mon ikke jeg var Anne, så var min søster Georg, hun var nemlig drengepigen, hvor jeg var prinsessepigen. Vi hørte også musik og optrådte med hårbørster som mikrofon og klædte os ud som sangstjerner. Vores mor spillede klaver og ofte samlede hun os i weekenden, hvor vi lærte nye sange. Vores far kunne spille violin og mandolin, han brugte det ikke så meget, men det var et krav dengang, når man læste til lærer, at man skulle håndtere et instrument. Når vi kørte op til vores sommerhus, var bilen godt fyldt med børneflokken og en hund. De 70 km kunne godt blive en lang tur, så min mor indførte en tradition, vi sang et vers af hver sang i en vandresangbog, så derfor kan jeg tit første vers af en sang, hvis andre starter.

P1050835

Det har været smukt vejr udenfor i dag, men jeg har holdt mig indendørs og julepyntet lidt. Så billederne i dette indlæg er fra gåturen i går. Ha en god mandag aften.

P1050838

Julekalenderen 2017 er mit forsøg på at komme tilbage til den tid, hvor min blog blev min måde at reflektere over min hverdag og de observationer/tanker/oplevelser, som hverdagen bød på. Så målet er et indlæg om dagen, formen bliver et her og nu afsnit om, hvad optager mig, et afsnit fra min fars fortælling om sin barndom, og til slut vil jeg forsøge at huske tilbage til min barndom. Du er velkommen til at følge med, her er ingen gaver, spændende rejser eller gør-det-selv tips, her er bare mig. Og om jeg når mit mål, ved vi først d. 24. december.

8 kommentarer:

  1. Det er altså surt at blive syg så tæt på jul, men jeg håber, du bliver frisk nok i tide til at nå, hvad du skal nå - bare du ikke er syg i selve julen, så skal det nok gå alt sammen. God bedring til dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, heldigvis er jeg ikke omtåget som i sidste uge, så jeg tager en masse lommetørklæder og god te med på arbejde, så går det nok. Jeg har projektdag og skal ikke være på afdelingen. Tak :-)

      Slet
  2. Øv for virus, - jeg håber, det er på vej væk.
    Sikke en skøn tradition med at synge for at fordrive køreturen. I dag var den ikke gået. Der ville alle sidde med deres Ipad eller telefon.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det håber jeg også på. Næh mine børn sad med walkman og hørte lydbånd med gode historier :-)

      Slet
  3. Nu håber jeg bare, at du har sovet godt, og at alle forkølelsessymptomer er pist væk?
    Havde du slet ingen pligter som barn??

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, tak for ønskerne, søvnen blev ok, forkølelsen og den ømme hals huserer stadig, men dog i udholdelig grad :-)
      Havde jeg pligter? Jo det havde jeg, men ikke noget, der skulle gøres, når jeg kom hjem. Jeg skulle hjælpe med at dække bord og rydde af bordet - bilder jeg mig ind, for jeg kan faktisk ikke huske det ;-) Jeg må spørge min søster.

      Slet
  4. Øv for dig og dit helbred. Det at bruge fridage med skrantende helbred er ikke lige noget der matcher, de var jo tilrettelagt.
    Dejlig fortællinger fra en svunden tid. Vore forældre havde pligter både før og efter skoletid, vi kunne få lov til at lege, i skoven, i haven, på gaden, med en hårbørste som mikrofon, sanglege i bilen (husker også noget med at vinke til bagvedkørende, lave ansigter etc. vi sad jo ikke i autostole). Vore børn sang også bilen, mine er fra før mobiltelefon, iPad etc. Dog havde mine en gameboy. De sad jo heller ikke fastspændt på samme måde som i dag. Vi havde nemlig en bil fra før seler blev påkrævet, og derfor var det ikke et krav. Det var ikke gået i dag. Jo mere fastspændt børn bliver, jo mere begrænset bliver kørerturen. I Tyskland skal børn sidde i autostol til det 14 år. Derfor vil iPad etc. jo være en god løsning til tidsfordriv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, næh det passer godt nok meget dårligt. Vores børn sad fastspændt og de ville helt klart have brugt en iPad i dag :-)

      Slet