Mit kalenderlys sneg sig til at brænde længere ned end planlagt, så nu lader jeg også julekalenderen komme foran sin tid. Jeg har nemlig lang arbejdsdag i morgen, og lige nu er jeg træt i mit hoved og messer blot, du skal blot have julegaverne indkøbt efter arbejde torsdag, du skal have lavet dit bidrag til weekendens julefrokost fredag morgen før vores årlige regnskabsmøde, du skal lavet program til kursus med de nye kolleger i morgen eftermiddag. Det skal nok gå alt sammen. Småkagebagning får datteren og svigersønnen lov til at hjælpe med, konfektproduktionen kommer også til at ske, når de unge lander på gården. Jeg skal bare have gaverne i hus senest torsdag. Heldigvis har jeg kun fem, der skal have gaver.
Fars fortælling:
Når jorden var gjort klar, skulle der sås. I min tidligste barndom blev kornet sået med hånden. Det var alle ikke lige gode til. Så når kornet kom op, røbedes såningens kvalitet ved, om kornet nogle steder stod mere åbent end andre steder. Når kornet var sået, så gjorde man ikke mere ved kornmarken, før det blev høsttid.
Roerne blev sået med en enradet maskine. Men først blev jorden muldet op med ploven, så vi fik en hel masse kamme. Ovenpå disse skubbede eller trak vi roesåmaskinen. Vi såede kålrabi, turnips og runkelroer. Først nogle år senere såede vi sukkerroer. Af vores nabo fik vi senere en brugt ”Avance”, en toradet roesåmaskine, som kunne laves om til en roerenser, et stort fremskridt. Nu blev roerne sået på den flade jord. Når roerne var kommet op, skulle de udtyndes, så de kunne vokse til store roer. Det blev gjort med et roejern.
Min fortælling:
Jeg har vist tidligere fortalt, at det først var som mor til to børn, at det gik op for mig, at vi hjemme faktisk først pyntede til jul og bagte i stor stil, når min mor fik juleferie fra skolen. Alle vores børn syntes, der var meget tomt, når de besøgte morforældrene/farforældrene i december måned. Ikke desto mindre havde jeg en følelse af decembermagi som barn. Kalenderlyset skulle tændes hver dag, når julekalenderen startede, og det gik på omgang mellem os. Adventskransen hang også i samme stue, og hver søndag skulle lysene tændes. Min mor oplærte mig som voksen i at binde adventskrans, men det er mange år siden, jeg har gjort det. I skolen blev der tegnet et kalenderlys, og vi fik lov til på omgang at viske en dato ud og tegne flammen. Det var stort, og især hvis man fik tegnet en smuk flamme.
Der er ikke så mange ord inde i min forkølede hjerne, så jeg vil bare ønske dig en god aften og en god decemberdag i morgen.
Julekalenderen 2017 er mit forsøg på at komme tilbage til den tid, hvor min blog blev min måde at reflektere over min hverdag og de observationer/tanker/oplevelser, som hverdagen bød på. Så målet er et indlæg om dagen, formen bliver et her og nu afsnit om, hvad optager mig, et afsnit fra min fars fortælling om sin barndom, og til slut vil jeg forsøge at huske tilbage til min barndom. Du er velkommen til at følge med, her er ingen gaver, spændende rejser eller gør-det-selv tips, her er bare mig. Og om jeg når mit mål, ved vi først d. 24. december.
Jeg håber ikke, datoforvirringen går ud over din planlægning. Jeg tænker nemlig, dette var indlæg for 12. og 13. december :)
SvarSletJeg kender kun alt for godt til travlhed i december. Det er lidt som om alle projekter helst skal være færdige nu og det kan slet ikke lade sig gøre. Især ikke, når 'man' lige er gået ned med influenza. Det er godt nok mange år siden, jeg har haft det så skidt...
Mette L
Mette, tak, datoen er rettet :-)
SletStakkels dig, rigtig god bedring
Ja december løber stærkt - dit indlæg fremkaldte lige noget jeg totalt havde glemt - kalenderlyset på tavlen i folkeskolen - KH Anette
SvarSletAnette, alting går stærkt, og jeg har endda ikke haft et eneste julearrangement i december måned :-) Godt at jeg kunne minde dig om det smukke kalenderlys på tavlen ;-)
SletDu når det hele.
SvarSletHerligt minde med kalenderlyset på tavlen.
Dine forældre har været fornuftige og ikke presset sig selv med pyntning i den allertravleste tid. De nåede det jo inden jul, - og du når også det hele, er jeg sikker på.
Eva, jeg ved det, for jeg har stået med hus, der først var klar til at blive flyttet ind i fire dage før jul efter renovering, så ved fælles hjælp går det :-)
SletTænk, at det ikke er længere tid siden, at man såede kornet med håndkraft - og så iøvrigt bare lod marken være, til høsten kom. Prøv at spørge din Landmand, hvor mange gange, han er over en mark fra såning til høst?
SvarSletGod bedring, lad nu være med at slide dig selv helt op. Det lønner sig ikke :-)
Fruen i midten, det har du fuldstændig ret i, jeg tror dog at man i dag ikke er så mange gange over kornmarken som tidligere.
SletTak, heldigvis er der jo kun os to og ingen fritidsaktiviteter, så vi når det nok.
Det var vist nærmest en kunstart at kunne håndså jævnt tror jeg.
SvarSletÅh ja - læreren tegnede en smuk granranke, der strakte sig hele vejen over den lange tavle, plus 24 fine lys, hvor vi tændte dem efterhånden som måneden gik.
Fint lille minde ... tak :-)
Ellen, det tror jeg og når min far kan huske det, må det også være noget, man har talt om og bemærket og efterstræbt.
SletDin lærer har da været kreativ, hos os var det et stort lys i den ene side af tavlen :-) Selv tak.
Det bliver jul uanset. Der er ingen der kræver der skal være småkager, konfekt etc. Det er jeg erfaret, for jeg smed nemlig alt for meget ud, derfor er jeg stoppet. Så hellere en julestue hvor jeg laver æbleskiver og glögg.
SvarSletDet med julehygge fra dengang vi var børn. Mine forældre havde forretning, så julen begyndte i november i mit hjem. Min mor pyntede op inden juletravlheden tog fat i butikken. De havde jo åben hverdag frem til og med kl. 13.00 den 24. december. Så der var der ikke rigtig tid til så meget andet end tilberede julemiddagen og en tur i kirke.
Karin, det gør der :-) Og ja det har været en helt anderledes december måned I har haft.
Slet