Skønne uge med påfyldning af latter

 Sidste fredag indløste min kollega, som havde fejret 25 års jubilæum forrige fredag, sit gavekort fra mig og to andre kolleger. Vi gik først en lang tur langs Vesterhavet og op gennem klitterne ved Blokhus. 

Vejret var fantastisk, solen varmede godt, så vi valgte at sætte os udenfor i solen ved Kunstcafeen og nyde deres lækre brunch. Snakken gik og latteren rungede ud over alle, der kom forbi. Vi snakkede fag, vi snakkede landbrug, vi snakkede kultur, vi snakkede kort sagt om alt mellem himmel og jord. En skøn fredag at starte weekenden på.

Lørdag samlede jeg en elevkammerat op i Nørresundby og så drog vi til Viborg. Byen, hvor vi for 44 år siden startede som sygeplejeelever og hvor vi for 40 ½ år siden blev færdige som sygeplejersker. Vi er en flok, som gennem årene er mødtes hver år til september. I en del år var jeg ikke med, men nu nyder jeg de årlige sammenkomster. I år var vi 18 skønne kvinder, halvdelen var stoppet med at arbejde, den sidste halvdel arbejdede stadig. Og flere havde tænkt sig at blive ved til pensionsalderen.

Vi kom til et propfyldt Viborg, fordi Sanne Salomonsen gav koncert foran den cafe, hvor vi skulle spise. Så først hørte vi koncert og så spiste og snakkede vi. Senere tog vi ud til den nye sygeplejeskole, så de ny lokaler og fandt vores dimissionsbillede på væggen blandt mange andre.

Dagen blev rundet af hos en af elevkammeraterne med lækker aftensmad og endnu mere snak og latter. Vi var godt trætte, da vi trillede nordpå sidst på aftenen. Hvor er det dog fantastisk, at vi har kunnet holde fat i at mødes.

Ét billede fik jeg taget! Viborgs gadepynt :-)

Nu mørkner det, og det er mørkt, når jeg står op. Det er som om jeg i år mere mærker årstidens skifte på min krop. Uagtet at jeg har sovet syv timer, kan jeg vågne træt ved mobilens insisterende kalden, og jeg er klar til sengetid, når vi når til kl 21.

Forrige nat gik det galt med søvnen, og jeg var taknemlig for, at det ikke mere er 2-4 gange om ugen, men derimod hver 2. - 3. måned, at jeg vågner midt om natten og ikke kan sove mere. Men så stod jeg op, tændte stearinlys, fandt strikketøjet frem og lavede varm hyldebærsaft. Så fik nattens timer ben at gå på. Det var dog en træt Lene, der kørte hjem den dag efter 8 timers undervisning af nye kolleger.

Nu er det weekend fra sygeplejen. Og jeg glæder mig til at kunne følge gårdens travle tempo uden at skulle kombinere det med sygeplejens opgaver. Måske skulle jeg prøve at bage pølsehorn, pizzasnegle eller pizzasnurrer til eftermiddagsmadpakken? Mon der er nogen, der har gode tips til anderledes madpakker? Der skal også bages en stor bradepandekage, så de kan få lidt sødt hvert dag. Her modtages også gode tips til en dejlig kage, der kan holde sig svampet i flere dage.

Må du blive mødt med smil og latter på din vej.