Underet er, at vi er til

 Vil du med en tur i mit område? For et par uger siden legede datteren og jeg turist i eget område. Jeg har før skrevet om det nye udsigtspunkt, som Aage V. Jensens fond har etableret i forbindelse med, at de bringer den fredede del af Store Vildmose tilbage til fordumstid. Det gøres blandt andet med en lang dæmning mellem det fredede område og markjorden. Der er et spærremateriale i dæmningen, så den fredede mose ikke bliver afvandet, men kommer tilbage til sin sumpede tilstand.

Der var det skønneste solskinsvejr, og vi tog os tid til at nyde området og udsigtsstedet.

Under udsigtspunktet var bygningen belagt med kobberlignende materiale, som strålede om kap med solen. Solen legede med materialet og dannede forskellige lyseffekter, som du måske kan ane på billedet.

Efter det kørte vi ad Ringvejen, for sådan en har vi også, forbi Pindstrup mosebrug. Her gjorde vi også stop og læste om spagnumfabrikken. Derefter kørte vi ud til fugletårnet med udsigt over to søer med masser af ænder og andre fugle. 

På træstien ud til tårnet kom vi forbi  det gamle mosbegroede træ, som var væltet. For mig åbner der sig hver gang en port til barndommen og tanken om, at der inde ved roden bor de små skovalfer.

Oppe i fugletårnet stod et ægtepar fra Aarhus, de spurgte ind til om vi var vant til traner i mosen. Det var vi, men det er sjældent, at jeg ser dem. Landmanden ser dem tit. Ægteparret kunne så fortælle, at de havde set to traner nord for fugletårnet. Dem kørte datteren og jeg ud for at finde, og ganske rigtigt, der gik de fredeligt og stillede sulten på en mark tæt på vejen.

Hjemme igen nød vi eftermiddagsteen indendørs, hvorimod vi sidste søndag var vovemodig og satte os på terrassen og drak te. Det er ikke sidste gang, vi skal på udflugt og i år var min fødselsdagsgave fra datteren et gavekort til Art by Me. Jeg glæder mig til at male på keramik sammen med datteren og nyde en kop te efter velendt arbejde.