Trondheim tur-retur

 Vi havde alt klart, hunde -og gårdpasser var instrueret, og så drog vi af sted. Det var en dejlig dag, vi glædede os, også selv om vi kort før færgehavnen kom i tanke om, at vi havde glemt én ting. Den måtte vi så købe i Trondheim. 

Ellers var alt med, den nye vest strikket af farmor, alt træet og værktøjet, der skulle bruges til at sikre, at S ikke faldt ned ad trappen til underetagen, posevis af øllebrødspulver, slik og chokolade, gave til S' fætter, som vi var inviteret til fødselsdag hos og to kasser med børnetøj fra datteren og sønnens første to år. Jeg havde ikke fundet den flotte frakke, som jeg havde syet til mine børn, og det irriterer mig stadig, for jeg er overbevist om, at den er gemt godt væk. I betragtning af hvad jeg havde gemt af tøj i de fire kasser, jeg fandt i et rum i kartoffelhuset, så har jeg helt sikkert ikke smidt frakken ud.

Jeg må ikke glemme, at jeg her to måneder før min søns 35 års fødselsdag havde Barnets bog med til ham. Den bog havde aldrig passet til det, jeg gerne ville skrive, så der lå kun masser af noter om de første år af hans liv i bogen. Men nu skulle det være, så noterne blev skrevet ind og sammen med en righoldig skare af billeder fik jeg lavet en god bog. Nu må jeg hellere få lavet datterens også.

Færgen ankom kl 16 til Larvik efter en behagelig overfart med hjemmesmurte madder, te og arbejde ved computerne. Vi kørte torsdag, som var min arbejdsdag, men takket være rigelige flekstimer og arbejde undervejs, kunne jeg tage af sted den dag. Vi kører altid gennem Oslo og opad E6, indtil vi drejer ind på riksvei 3. Det er en smuk tur og efterhånden kan jeg genkende steder og bynavne. Ovenfor er Norges største indsø Mjøsa, som vi følger et stykke vej, før vi drejer af.

Aftensmaden blev købt på tankstationen ved Myklegard Veikro. Her fandt vi også turens billigste dieselpriser. Det samme gjorde sig gældende på hjemturen. Jeg kan godt lide deres to rundkørslers udsmykning, når man kører fra motorvejen.

Vi var nødt til at holde en pause, da vi kom til Stor-elgen i Stor-Elvdal. Den er jeg vild med, og jeg er vild med den historie, jeg fandt på nettet. Da Stor-elgen blev indviet, blev den verdens største elgskulptur. Før da havde en canadisk elgskulptur haft titlen. Stor-elgen beholdt titlen i fire år, men så var der to canadiske komikere, som startede en pengeindsamling, så deres elg kunne blive den største igen. Det lykkedes dem og man forhøjede geviret, så Stor-elgen nu kun er den andenstørste i verden. Min svigerdatters svoger kunne dog fortælle os, at man arbejder på at forhøje Stor-elgen, så den igen kan blive verdens største. Gad vide hvornår de stopper :-)

Vi kørte omgivet af sne meget af vejen. Der lå stadig rigtig meget sne fra Stor-Elvdal og til Trondheim. Og det sneede også da vi tog hjem igen.

i far og fasters overall, syet af farmor

S er nu 8 måneder og med den alder kommer der en vis reserverethed. Han og hans mor sov, da vi kom ved midnat, så næste morgen skulle han lige se os an, før vi fik lov til at holde ham og kramme ham.

Vi fik fyldt godt på kontoen med nærvær, latter, sange og lege sammen med S. Landmanden og sønnen arbejdede på de projekter, der var planlagt. Jeg passede S, så min svigerdatter kunne fokusere på sit masterspeciale om fredagen. Den sidste del af dagen var vi til fødselsdag, vi nød at være sammen med svigerdatterens familie.

Lørdagen gik med endnu mere nærvær samtidig med at der blev arbejdet videre, vi fik flyttet rundt på møbler og fik lækker aftensmad, kreeret af svigerdatteren. S og jeg nåede også en gåtur i nærområdet.

Det var en sand fest at have S med til bords. De afprøver metoden baby led weaning, og det var helt fantastisk at se, hvordan S allerede nu vidste, hvordan hånden kunne bruges som ske og finmotorisk kunne snuppe maden med to fingre. Han kunne også godt bruge skeen. Mange synes det er noget forfærdeligt griseri, og det er det. Men mine børn kunne så sandelig også få yoghurten/mosen, som jeg gav på ske, til at havne på gulvet eller andre steder end i munden. Så jeg er dybt fascineret af metoden.

Søndag nåede vi en lille gåtur i den nærliggende skov, men overalt var der flere centimeter hård is over sneen, så det var ganske enkelt for farligt at gå der. Vi nød den sidste aften sammen. Den flotte ramme, som landmanden havde lavet til en låge passede godt ind i huset og med hjem var der mål til en lige så flot konstruktion til den nederste del af trappen. Snart må vi derop igen.

Vi stod meget tidligt op næste morgen, det sneede, så vi ville af sted med god tid til kørslen. Madpakkerne til turen var smurt dagen før og jeg fik hurtigt pakket det sidste i taskerne. Lidt i 7 vækkede vi forældrene for at sige farvel. S havde valgt aftenen før, at han ikke skulle sove før langt hen på natten, så han sov tungt og godt. Forældrene skyndte sig også i seng, efter vi var kørt.

Snevejret fulgte os et stykke vej ned ad E6, men inden vi svingede ind på riksveien, var solen kommet frem og vejret blev bedre og bedre. Stor-elgen strålede om kap med solen. Elven, vi fulgtes med, var mange steder frossen, så forårets komme lader vente på sig. Netop i dag fik vi nye billeder fra Trondheim, det sner igen.

I dag er det en uge siden, at vi havde sidste hele dag hos den lille familie. Heldigvis holder vores arbejde os beskæftiget. Foråret banker på herhjemme og selv om der nogle dage er helt ned til 7 graders frost om morgenen, når jeg kører på arbejde, så kan jeg sanse foråret. Lige om lidt speeder landbruget op og når alt er i marken, håber jeg på tid til en tur igen til Trondheim.